Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Kvaliteten af din Netflix-oplevelse er i høj grad afhængig af din bredbåndsforbindelse, og efter et par måneder på markedet har Netflix nu overblik over de danske udbydere, og hvilken forbindelseskvalitet de kan levere.
Gennemgående er ydelsen et stykke under det optimale grundet eksempelvis kvaliteten af hjemmets WiFi, de enkelte apparaters formåen og flere andre årsager. Rangeringen er dog ifølge Netflix en nøjagtig indikator for kvaliteten og stabiliteten af internetforbindelsen, som den typisk opleves hos brugerne i hjemmet og på apparaterne.
I bedømmelserne er der selvsagt ikke taget højde for forskellige abonnementstyper og -tjenester, og det kan således ikke undre, at kunder med højhastigheds fiberforbindelse, som udbydes af visse selskaber og ikke andre, oplever bedre forbindelse.
Du kan læse mere hos Netflix.