Bryg din kaffe med et klik på mobilen

Bryg din kaffe med et klik på mobilen

Nespresso er klar med Prodigio. En kapselkaffemaskine, der har Bluetooth-forbindelse, så du kan sætte kaffen over med mobilen, inden du træder ud af sengen om morgenen

Ville det ikke være rart, hvis kaffen var færdigbrygget og klar, når du stod ud af sengen? 

Det kan nu lade sig gøre. Nespresso er klar med en ny model af deres populære kapselkaffemaskiner. Prodigio har Bluetooth, så den kan forbindes trådløst med mobilen. Derved er det muligt at lave en kop kaffe, uden at rejse sig fra sofaen eller at sætte maskinen igang, inden du står ud af sengen om morgen. Via den tilhørende mobil-app, kan du desuden programmere maskinen til at gå i gang på et bestemt klokkeslæt. App’en viser hvor meget vand og mange kaffekapsler, der er tilbage i maskinen, men den kan ikke selv fylde op.

Da der er tale om Bluetooth-forbindelse, sætter det også en begrænsning på den trådløse rækkevidde. Er dit soveværelse for langt væk fra køkkenet, dur det ikke. 

Du kan få en virtuel demo af Nespresso Prodigio på Nespressos hjemmeside.

Del denne