Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

NAS’en har fået nyttige computer-funktioner

En NAS er naturligvis stadig en harddisk til hjemmets netværk, som alle i boligen kan bruge til at lagre på og dele filer med. Men mange nye, prisfornuftige NAS-modeller byder nu på funktioner, der gør lager- enhederne til selvstændige computere, viser denne test.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En NAS er efterhånden et vidt begreb, viser denne test. Hvis du er sikker på, at det ganske enkelt er en harddisk på dit netværk, så læs videre. For nogle modeller tilbyder meget mere end blot et lager: De er små, selvstændige computere, som du kan bruge til mange opgaver. De løfter kraftanstrengelser væk fra din computer, som så kan bruge dem til noget andet.

En NAS skal tilsluttes hjemmets trådløse router og kan derefter tilgås fra alle computere, der har adgang til netværket – forudsat du ikke har spærret for brugere. Den idé er vi nogle stykker, som har købt. Men nu skal vi vænne os til, at der findes NAS-modeller, som kan meget mere end at opbevare og dele ud af data.

Hvis du har haft en NAS i den dyre ende af markedet, kommer det nok ikke så meget bag på dig. Men nyt er det, at der nu også er en del enheder med ekstra funktionalitet i den billigere ende af prisskalaen. Det er funktioner, du reelt kan bruge til noget, og som kan aflaste din computer og ikke mindst dit netværk i forbindelse med mange forskellige opgaver.

Komplet minicomputer

De tre testede NAS’er er hver især en komplet, lille computer med hukommelse, processor og naturligvis harddiske. Der mangler næsten kun et grafikkort, og nogle af de nye NAS’er kan endda sluttes direkte til en skærm. Og når de er udstyret med HDMI-udgang kan de også kobles på et stort fladskærms-tv.

Selvom du kan styre NAS’en fra dit tv eller smartphone, skal du tilgå den din computer ved første opsætning. Den dukker op på pc-skærmen som et netværksdrev. Her kan du overføre, tilgå og hente filer helt som på en hvilken som helst anden harddisk. Eneste forskel er, at det foregår via dit trådløse eller kablede netværk og derfor går noget langsommere, når du skal overføre backupfiler af fotos, videoer og den slags.

De nye opgaver, som den billige, moderne NAS også gerne tager på sig, er for eksempel at downloade filer fra nettet om natten, mens du sover og blive sat i gang med at konvertere tunge filer, og har du en række billeder, der skal konverteres, kan det også lade sig gøre.

Så gør det nok lidt mindre, at NAS’en har en langsommere processor, end pc’er er udstyret med. For du kan blot sætte NAS’en til at løse opgaverne i baggrunden, eller mens du alligevel ikke bruger den.

Læs testene her:

Synology DS415Play
Zyxel NS540
Qnap TS-451

Hent om natten

Download store filer om natten, når familien eller du alligevel ikke bruger netværket.

 

Lager du kan tilgå fra alle netværk

NAS’ens fornemste opgave er at være lager for al din data – billeder, film, dokumenter og så videre. Alle med tilladelse kan tilgå NAS’en.

Opgaveknuser

Kan håndtere opgaver i baggrunden eller om natten, så du har al power til rådighed på din pc.

Stream video

Hent video til dit tv direkte fra NAS’en via dit trådløse netværk. De fleste smart-tv'er kan styre en NAS.

Lyt til musik

Gem din digitale musik lagret på NAS’en, så du kan streame til dine højttalere, dit stereoanlæg eller din computer.

At styre en NAS med alle de nye funktioner er ikke så svært, som det måske lyder til. Se bare i eksemplet her fra QNAP’s medfølgende software, hvor du bruger apps på computeren til at håndtere de forskellige opgaver.
Her kan du også tilgå et skema, hvor du fortæller, hvor meget og hvornår på døgnet den må bruge dit netværk. Du kan sætte den til for eksempel at hente tunge filer mellem klokken to og fire om natten, eller at den kun må bruge 50 procent af din båndbredde i dagtimerne.

 

De testede NAS’er leveres uden harddisk – dem skal du selv montere, men det er ret nemt. Alle modellerne har en skuffe, som du tager ud af NAS’en, og herefter monteres harddisken med fire små, medfølgende skruer. Nogle kræver ingen skruer. Du kan ikke vende harddisken forkert, og når den er monteret kan du skubbe skuffen tilbage i NAS’en.

 

Hvis der er to eller fire harddiske kan de sættes op som RAID, så eksempelvis to diske opfører sig som én. Det giver højere hastighed. Du kan også med medfølgende software sætte dem op, så den ene spejler sig i den anden. Skulle den ene disk crashe, så har du en nøjagtig kopi af dine data intakt på den anden disk.

I princippet kan du benytte alle såkaldte 3,5”-harddiske på markedet, men der findes typer, som er specielt udviklet til NAS – dvs. til at køre i mange timer og meget stabilt. De kommer fra producenter som Seagate, Toshiba og WD.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]