Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Næsten professionelt

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Her er vi tæt på professionelt niveau med et hav af funktioner og et voldsomt tilbehørsprogram

Sony er langt fra nye på actioncam-markedet, og det afspejles tydeligt i det overdådige tilbehørsprogram, du kan gå på opdagelse i.
I den testede pakke får du kamera med beskyttelseshus, men lægger du små 1100 kroner oveni, får du en fjernbetjening med ”live view”, som vi også har prøvet. Og den er smart. Sæt den lille enhed på håndleddet med den strop, enheden er monteret på, og så kan du kigge ud gennem og styre kameraet, selvom det er monteret et andet sted.
Selve kameraet er også let at bruge, da det har et lille LCD-display på siden, hvor du kan skifte mellem alle indstillinger med blot to knapper. Det betyder, at der i nogle situationer skal trykkes en del gange, men det fungerer alligevel ret enkelt.

Desværre kan du kun bruge knapperne til indstilling, så vil du have en skærm tilsluttet til live-optagelser, skal du købe fjernbetjeningen. Du kan dog hente en app, der kan styre ret meget, men ikke i samme grad som hos TomTom. Sonys apps er bedre til styring af flere kameraer og til efterbehandling. Det kan ikke styre kameraet direkte på samme måde som TomTom.
Sony-kameraet er enkelt at betjene, hvis der bare skal skydes billeder eller videoer. Men vi savner den helt gennemskuelige måde, TomTom fungerer på. Sony er så tydeligt bygget til også at blive brugt i professionel sammenhæng. Og kigger vi på filmmulighederne – herunder at kunne filme i slowmotion – så vinder Sony med et par længder.

Live view-enheden, der kan fjernstyre kameraet, er meget velfungerende, nemmere at bruge end en app på en mobiltelefon. Og så er den langt mere praktisk i marken, hvor din smartphone
måske ligger i inderlommen eller sikkert på hotelværelset. Men merprisen betyder, at Sony på dette punkt taber til TomTom.

Sony-kameraet leverer fremragende billeder både i 4K, Full HD og slowmotion. Desuden kan det filme i det professionelle XAVC S-format. Slut kameraet til en storskærm, og du kan virkelig se, hvor meget billedkvaliteten er sammenlignet med TomTom. Farverne er bedre, dybere og billedet glider mere ægte. Men det ændrer ikke ved, at i privat sammenhæng er TomToms kvaliteter faktisk rigeligt fine til at blive delt på nettet og set på en computer, som de fleste reelt bruger optagelserne.

Sonys kamera er en værdig konkurrent til alle actionkameraer på markedet lige nu!

DT09_actionkamera03 Du kan slutte kameraet din smartphone både via Wi-Fi og NFC, så du let kan overføre og redigere dine mesterskud.