To procent af det globale elforbrug beslaglægges af servere verden rundt. Disse mere eller mindre synlige it-motorer skal køles ned, være tændt og operationsklare i døgndrift.

De 2 procent el, som serverne sluger, skal ses i forhold til et globalt elforbrug i 2010 omkring 20.000 milliarder kilowatttimer. To procent svarer til 400 milliarder kilowatttimer.

Tallet på to procent kommer fra den amerikanske forsker på Lawrence Berkley Laboratories og Stanford University, Jonathan Koomey, der er specialist på området.

Hvorvidt to procent er meget eller lidt, kommer helt an på, hvad man sammenligner med. Det er lidt sammenlignet med, hvad der anvendes af energi til industri og opvarmning, belysning, aircondition, madlavning osv., der alt sammen foregår i huse.

Men det er ikke lidt, når man tænker på, at der i fremtiden ikke bare vil være fri og uhæmmet adgang til elforbrug.

Ifølge professor på DTU Informatik, Jan Madsen, hvis ekspertise er ’indlejrede systemer’ er der bestemt besparelser at komme efter på serversiden.

Én af de muligheder for at spare energi i nævneværdige mængder er Cloud Computing.

Cloud Computing vil vi i den forbindelse her definere som skalerbar og elastiske IT-tilvejebragte muligheder leveret som en service til eksterne kunder via internettet.

Jan Madsen siger, at Cloud Computing »helt oplagt sparer en masse energi«. Massevis af servere bliver i dag langt fra udnyttet maksimalt, det er nok snarere undtagelsen, at kapaciteten anvendes fuldt ud. Men det koster næsten det sammen at have en server stående, uanset den arbejder meget eller lidt.

»Så hvis 10 firmaer hver har 10 servere stående, men går sammen om at dele 20, der står et centralt sted, sparer man ideelt set 80 servere. Det er godt for energiforbruget«, siger Jan Madsen. Men ikke så godt for serverproducenterne.

Ny lavenergi software

Computere skal af med varmen uanset hvad.

Jan Madsen arbejder selv med at udvikle software-værktøjer, programmer til at lave programmer med, der skal reducere energiforbruget i indlejrede systemer. Det er ofte små computersystemer, der findes overalt, i mobiltelefoner, i biler, i medicinsk udstyr.

Det er forskning i grænselandet mellem software og hardware. Han siger, at softwareudviklerne nu bliver nødt til kende den hardwareplatform, som den skal køre på, fordi der ikke længere er uanede mængder strøm at tappe af.

»Vi ser både på strukturen i den hardwareplatform, som softwaren kører på, og på hvordan softwaren kan få den udnyttet mest effektivt. Struktur og opbygning af software har meget at bidrage med på energisiden«, siger Jan Madsen.

»Derfor ser vi en ny tendens. Hvis man kender hardwarestrukturen, kan man designe sine programmer, så de for eksempel udnytter tænd/sluk funktioner i chippen«, siger han.

Cloud Computing er med til at spare på energien, og derved skånes miljøet.

Han taler også om ændret design af cpu’er som middel til at sænke energiforbruget.

Et andet softwareområde, hvor der er energi at spare, er diverse oversættere af kodesprog. Jan Madsen siger, at oversætterne er skabt til at oversætte, det vil sige skabe koder, som fylder lidt og afvikles hurtigt. Og oversætterne er ikke designet ud fra noget ønske om at spare energi. Men Jan Madsen siger, at der findes andre og mere effektive måder at organisere bits og bytes på.

Climate computing

Inden man falder helt i svime over Cloud Computing som et tidssvarende svar på de globale it-behov, skal man ikke glemme, at det faktisk også koster energi at flytte data.

»Det er jo ikke gratis at transportere data fra den ene side af kloden til den anden. Det koster energi, og man kunne for den sags skyld godt udregne en gennemsnitlig pris pr. kilometer for at transportere bestemte kvanta data«, siger Jan Madsen. (Om denne diskussion se de to sidste link)