Her i sommers var min kone og jeg på ferie på den naturskønne ø Madeira. Ud over at være oplagt til lange vandreture så er den også oplagt til at tage masser af billeder af den imponerende natur.

Så naturligvis havde jeg taget mit gode spejlreflekskamera, Canon 40D, med på turen. Min kone havde taget sit lille lommekamera, Ixus 300S, med, så vi kunne tage det med, når vi bare skulle rundt i byen.

Men ret hurtigt gik det op for os, at det lille Ixus faktisk tog stort set lige så gode billeder, som det langt større kamera gjorde. Bevares, jeg kunne finindstille langt mere, og jeg kunne tage billeder hurtigere med mit 40D, men for at tage rigtig gode billeder med 40D, så skulle jeg også indstille hele tiden. På det lille Ixus var det bare ”peg og klik”.

Flere gange holdt jeg øje med displayet og kunne se, at det ændrede indstillinger helt automatisk. Når jeg pegede det mod et ansigt, så skiftede det over til portræt-indstillingen, og når jeg havde kameraet tæt på en ting, ja, så skiftede det over til makro-optagelse. Kameraet tog beslutningerne for os, og på intet tidspunkt gad jeg at gå ind og fifle med indstillingerne manuelt. Smart, ikke?

Beslutninger, beslutninger, beslutninger …

Men så kom jeg til at tænke på, at det jo langtfra kun er kameraet, der tager beslutninger for mig. Min computer gør det hver eneste dag. Den installerer automatisk opdateringer, den skifter selv clock-frekvens, så min processor kører med en passende hastighed, og den slukker ned, når jeg ikke har brugt den et stykke tid.

Men der er også andre ting, som selv tager beslutninger for os i hverdagen. Min tørretumbler finder selv ud af, hvornår vasketøjet er tørt, min blu-ray-afspiller opdaterer sig selv via nettet, kaffemaskinen slukker selv, når den har stået ubrugt et stykke tid, køleskabet hyler, hvis temperaturen bliver for høj.

Min bil tager hele tiden beslutninger om, hvor meget der skal hjælpes med til at dreje på rattet, hvor hårdt der skal bremses, og hvordan mit a/c-anlæg i bilen skal fordele luften, for at temperaturen bliver, ligesom jeg vil have det. Nå ja, og mit tv analyserer lysforholdene i rummet og indstiller automatisk sig selv til de bedste farver, baseret på rummets lysforhold.

Vi kan tage det endnu videre, for hver gang vi flyver, så bliver der taget i hundredvis af beslutninger af computere.

Langt hen ad vejen så er jeg da rigtig glad for, at computerne tager så mange beslutninger for mig/os i hverdagen, for mange af de beslutninger er sikkert langt bedre, end dem vi selv tager – eller er baseret på langt bedre grundlag.

Men er det ikke alligevel en anelse problemfyldt, at så mange beslutninger er overladt til computerne? Jeg er ikke så nervøs for, at systemerne pludselig svigter i min bil, så jeg forulykker, eller at flyet falder ned, fordi et computersystem ikke virker. Jeg er ret sikker på, at der er bygget et utal af sikkerhedsforanstaltninger ind i systemerne, som sørger for, at det nok skal gå alligevel.

Men bliver vi mentalt dovne af ikke længere at skulle tænke os om? Bliver vi alt for vant til at lade systemerne tænke for os? Forventer vi, at vi altid vil kunne få vores gadgets til at tage beslutninger for os?

Hvad mener du? Lad mig høre, hvad du mener om it og gadgets, der tager beslutninger for dig. Skriv din mening herunder.

Chefredaktør, Lars Bennetzen