For et lille års tid siden var der en af mine gode venner, der fortalte mig en skrækkelig historie. Han havde næsten lige fået en iPhone, og selvfølgelig forsynede han den med masser af apps. Både dem, der koster noget, og så dem, der er gratis.

Hans datter var også ret glad for den nyindkøbte smartphone, ikke mindst fordi der var en masse spil på den – noget, hun nød godt af, når far var hjemme og telefonen ledig.

Naturligvis kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at købe spil hele tiden, så mange af spillene var gratis spil, og dermed også meget ofte begrænsede spil.
Men der var også få spil, som angiveligt var komplette spil, og som stadig var gratis spil, noget, som datteren var meget glad for.

Men glæden var begrænset hos min kammerat, for efter hun glædestrålende var kommet ind til ham og sagt, at nu havde hun gennemført spillet – et spil, hvor hun blandt andet skulle fodre heste – så dukkede der også en kontooversigt op, hvor han kunne se, at der var brugt 5.000 kroner på hans kreditkort.

Årsagen var simpel – spillet var et såkaldt ”freemium-spil”, og inde i spillet skulle du blandt andet bruge hø for at fodre hestene, og det hø kunne du købe for point i spillet, og når du løber tør for point, ja, så kan du købe flere point for rigtige penge.

Problemet var, naturligvis, at datteren ikke kunne læse engelsk, men kunne se, at hun kunne klikke på ja for at få mere hø, og da de såkaldte in-app buy, dengang var slået til som standard, ja, så blev pengene lystigt trukket på hans iTunes-konto, der igen var linket direkte til hans kreditkort.

En lang kamp op ad bakke

Der fulgte nu et langt retsligt efterspil. Min kammerat ville ikke betale pengene og mente, at iTunes havde givet tredjepart lov til at trække penge på hans konto, uden hans egen accept.

Enden på visen blev, heldigvis, at min kammerat fik ret. Han fik pengene tilbage og lukkede med det samme for muligheden med in-app buys i sin iPhone – noget, der efterfølgende nu er standard. Nu skal du slå in-app buys til, før det kan lade sig gøre.

Men det har nu alligevel efterladt mig med en grim smag i munden. For det første mener jeg, at det er betænkeligt, at det overhovedet har været muligt for andre at trække på dit konto- eller kreditkort, bare fordi du er kunde i en bestemt butik – i dette tilfælde App Store.

For det andet er det under al kritik, at der er folk, der udvikler programmer, der umiddelbart ligner fulde programmer, men som gør alt for at lokke dig til at bruge masser af penge, når først du er inde i spillet.

Jeg har intet problem i, at det koster penge at spille et spil. Men den slags skal du som bruger af spillet vide up front. Det er smagsløst og i min opfattelse grænsende til svindel at undlade at fortælle, hvad det rent faktisk koster at spille og måske endda gennemføre et spil.

Desværre er hele udviklingen med, at programmer i den klassiske forstand bliver til apps, og dermed også billigere og billigere, med til, at brugerne forventer, at programmer mere eller mindre bliver gratis.

Samtidig så forventer folk også, at gratisprogrammerne både er gode og grafisk flotte. Og det stiller naturligvis udviklerne i et dilemma. For naturligvis koster det penge at udvikle programmer, også apps, og naturligvis vil udviklerne have penge for deres tid og indsats.

Men det gør det ikke moralsk o.k. at forsøge at snyde folk til at bruge penge, tværtimod.

Så min bøn er, at udviklerne bliver mere ærlige med priserne på og brugen af deres programmer, og at folk bliver lidt mere opmærksomme på, at apps altså koster penge. Intet her i livet er gratis, alt har en pris.

Har du haft oplevelser som min ven med apps? Enten på iOS eller Android? Så skriv din kommentar herunder.

Lars Bennetzen, chefredaktør