Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Når skærmen skal kunne lidt mere

Ikke alle kan klare sig med en almindelig skærm. Der findes imidlertid modeller til de fleste formål på markedet, så der er gode chancer for at finde en, der passer perfekt til det personlige behov.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom alle skærme grundlæggende har til formål at gøre, det samme – vise computerens indhold – er der alligevel stor forskel på deres egenskaber, og deres evne til at håndtere forskellige opgaver. Har du særlige behov er det derfor værd at finde en skærm, der matcher dem.

Vild gamingskærmfra BenQ

Skærmene i BenQs XL-serie er designet med henblik på at håndtere de mest krævende spil i alle genrer. XL2720T er den helt store i klassen. Den måler 27” og en opdateringsfrekvens på blot 120 Hz. Men en responstid på blot ét millisekund samt en lav input-forsinkelse på blot 0,002 FPS overføres gamerens kommandoer lynhurtigt til spillet.

Skærmen er også Nvidia 3D Vision 2-certificeret og har Nvidia 3D LightBoost-teknologi, der kan fordoble skærmens lysstyrke i forhold til standardmålene. Det sikrer god ydelse ved 3D-spil.

Den nye monitor har to HDMI-tilslutninger, og det gør det muligt at tilslutte alt lige fra konsoller som PlayStation 3 og Xbox 360 til Blu-ray-afspillere, pc’er og kameraer. Monitoren har ligeledes tilslutninger til vga/D-sub, dual link dvi, DisplayPort 1.2 og indbygget jackstik til høretelefoner.

Xl2720T-monitoren er i butikkerne nu - se prisen her.

Luksusskærm fra Samsung

Mat eller blank skærm? Valget er dit. For nu lancerer Samsung SB971, efterfølgeren til Samsung SB970, så du kan vælge den skærmtype, der passer dig bedst. I modsætning til forgængeren har SB971 en mat skærm, som reducerer refleksioner og giver dig mulighed for at se indholdet på monitoren, selv i omgivelser med kraftigt dagslys.

Du får en opløsning på 2.560x 1.440 pixels, og en stor betragtningsvinkel og en naturtro farvegengivelse takket være den indbyggede kalibreringsmotor, der er baseret på Natural Color Expert-teknologi.

Rammen omkring skærmen er udført i mat aluminium og har samme elegante design som SB970.

Hver monitor kalibreres i hånden, så man er sikker på kvaliteten. Den 27 tommer store monitor er tilgængelig i butikkerne nu med en vejledende pris på 8.500 kroner.

Alt i en-skærm med Android

Android trænger sig ind overalt, men at styresystemet nu også er at finde i en skærm, havde vi ikke lige set komme. Det er Acer, der har fundet på den idé, og ifølge producenten giver det nye Smart Display DA220HQL mulighed for at nyde en ekstraordinær skærmoplevel-se med fuld kapacitet og et brugervenligt, tablet-lignende interface uafhængigt af en pc.

Skærmen måler 21,5” og er udstyret med en dual core 1 GHz processor, 8 GB lagerkapacitet og et 1,2 mp kamera, så i princippet er der faktisk tale om en alt i en-computer med Android. Der er også tre usb-porte, slot til microSD-kort, ethernet, WiFi 802.11b/g/n og Blue-tooth, og mikro-HDMI.

Skype, Messenger, Google+, Youtube og tusindvis af andre programmer er kun et klik væk og hentes via Google Play.

Acer Ring-grænsefladen giver brugerne nem og hurtig adgang til alle programmer og forskellige Widgets giver hurtig og direkte ad-gang til indhold og forskellige typer af information og de nyeste opdateringer.

Med instant-on-funktionen starter skærmen op fra dvale på blot 1,5 sekunder og kombineret med Googles virtuelle tastatur og XT9 sprogfunktion leveres den velkendte Android-oplevelse i storformat.

Acer DA220HQL er på markedet nu - se prisen her.