Min nye, overclockede og højtydende computer besluttede sig en søndag i april til pludselig at holde op med at virke. Efter et par timer i haven, var computeren frosset. Skærmbilledet var det samme, som da jeg havde efterladt den, og den reagerede ikke på noget overhovedet.
Backup eller dø
(09. jun)Lav en sikker virtuel maskine
(16. jun)Sådan undgår du computerkatastrofer
(18. jun)Billig backup fra BullGuard
(18. nov)Kom dig over et malwareangreb
(11. jan)Overlevelsesudstyr til din pc
(17. jun) Nuvel – gammel it-mand er man vel, så jeg trak på skuldrene og genstartede computeren. Og nu skete det skrækkelige så – min ellers så stabile Windows 7 præsenterede mig for en såkaldt Blue Screen Of Death. Jeg var rystet, hvad skete der lige her? Jeg prøvede igen at boote min computer, og igen fik jeg den frygtede bsod.
Rendyrket desperation
Hvad er det første, man gør i sådan en situation? Personligt så startede jeg med at slukke for computeren, altså som i at tage strømmen totalt fra computeren.
Umiddelbart troede jeg, det var vejen frem, for dernæst startede min computer faktisk. Men da jeg startede mit favoritspil op, tja – så frøs computeren igen. En reset gav mig kun problemer. Nu kom jeg kun til skærmen med det tragikomiske »Velkommen«, og der gik den så i stå.
Jeg var overbevist om, at det måtte være en softwarefejl, så jeg brugte nu tid på at prøve at fejlsøge i Windows, hvilket faktisk ikke er specielt let. Men uanset hvad jeg gjorde, så fik jeg ikke løst problemet. Det endte med, at jeg gav pokker i al forsigtighed – jeg havde jo en backup – og besluttede mig for at reinstallere Windows.
Backup eller dø
(09. jun)Lav en sikker virtuel maskine
(16. jun)Sådan undgår du computerkatastrofer
(18. jun)Billig backup fra BullGuard
(18. nov)Kom dig over et malwareangreb
(11. jan)Overlevelsesudstyr til din pc
(17. jun) Godt nok var ånden redebon, men kødet var skrøbeligt. Installationsprocessen fejlede gang på gang for mig. Jeg måtte se i øjnene, at det nok var en hardwarefejl – en situation, jeg absolut ikke var begejstret for. Få dage før en halvårlig tilbagevendende tur med gutterne, hvor vi primært spiller computerspil, havde min monstercomputer besluttet sig for at kaste håndklædet i ringen.
Nu var gode råd dyre, men jeg havde en mistanke til min harddisk, eller rettere til mit ssd, som jeg kun brugte til bootdrev. Jeg havde tilfældigvis en ekstra harddisk, som jeg kunne bytte den ud med, hvilket jeg så gjorde, og så startede jeg ellers installationsprocessen igen.
Nu viste det sig så, at den Windows 7, jeg installerede, tydeligvis var en meget tidlig version. Den kunne ikke opdateres, hvilket betød, at mine grafikdrivere ikke virkede. Suk – jeg måtte lede blandt mine skiver og fandt så den, jeg oprindelig havde brugt til min nye computer.
Nu fik jeg så Windows 7 installeret og opdateret, drivere installeret, og jeg begyndte faktisk at se positivt på sagerne igen. Faktisk lykkedes det for mig at installere det meste igen på min computer, og jeg var sikker på, at min mistanke havde været korrekt – der var en hardwarefejl på mit ssd.
Backup eller dø
(09. jun)Lav en sikker virtuel maskine
(16. jun)Sådan undgår du computerkatastrofer
(18. jun)Billig backup fra BullGuard
(18. nov)Kom dig over et malwareangreb
(11. jan)Overlevelsesudstyr til din pc
(17. jun) Men nej – for efter en kopiering af betragtelige mængder data, gik computeren ned med et hult drøn, da jeg forsøgte at starte et spil op. Jeg måtte krybe til korset og erkende, at det nok var en ramfejl, vi havde med at gøre.
Men med 12GB installeret kan det være kompliceret at finde den ramklods, der ikke virker, og jeg havde ikke nogen at skifte den ud med. Så jeg hev de 6GB ud og startede computeren igen.
Igen frøs computeren under opstart, så jeg var ret sikker på, at fejlen var at finde blandt de tilbageblevne 6GB. Nu byttede jeg så om på ramklodserne, og voila – min computer kørte pludselig. Godt nok kun på 6GB og ikke 12, men den virkede.
Min pointe er: Hvad pokker gør du, hvis du er en ”almindelig” bruger uden 20 års it-erfaring i bagagen og uden masser af it-kyndige venner samt en ditto kone, der kan hjælpe dig? Svaret er – du betaler dig fra det, og det bliver dyrt. Så jeg håber for alle, at I aldrig kommer i den situation.
Backup eller dø
(09. jun)Lav en sikker virtuel maskine
(16. jun)Sådan undgår du computerkatastrofer
(18. jun)Billig backup fra BullGuard
(18. nov)Kom dig over et malwareangreb
(11. jan)Overlevelsesudstyr til din pc
(17. jun) Hvad med dig? Har du selv været ude for noget lignende, og tager du backup ofte nok?





