Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mus og tastatur til gameren

Din mus og dit keyboard er altid væsentlige for en computer-bruger, men for gameren kan de betyde forskellen mellem at vinde og tabe en kamp. Det nyeste tastatur og den nyeste mus fra Roccat kan godt vise sig at være den fordel, der skal til.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Musens navn er Roccat Kone

  • , mens tastaturet har fået det velklingende navn Roccat Isku. Hvorfra Roccat får sin inspiration til navngivning af produkter, er et godt spørgsmål, men det er næsten et emne for en separat artikel.

    Roccat fremstiller tilbehør til den seriøse gamer, primært mus og tastaturer, men det bliver da også til headsets, musemåtter og tasker til dit spillegrej.

    To af de nyeste produkter, Roccat Kone[+] og Roccat Isku, har været en tur forbi redaktionens spilleglade redaktør, og efter en vis tilvænningsperiode blev han så glad for dem, at de var svære at vriste fra ham igen.

    Først gik vi i gang med at kigge nærmere på Roccat Kone[+], og selvom det er det mindste af de to produkter, så ville det være meget forkert at kalde den for lille. Roccat Kone[+] er en meget stor mus, der kræver en vis størrelse på betjeningshånden, før den er behagelig at bruge.

    "]


"']

Musen er udstyret med et væld af knapper. Ikke mindre end 12 funktionsknapper er det blevet til på musen, og for at det ikke skal være løgn, så har de fleste knapper faktisk en dobbeltfunktion. Roccat har nemlig udstyret musen med en funktion, man kalder for EasyShift

  • , hvilket viste sig at være en knap, der, når den blev holdt inde, kunne give de resterende knapper en ny funktion.

    Alt i alt giver det dig som bruger muligheden for 22 makroer eller funktioner på musen. Ikke alene kræver det en pokkers masse tilvænning, det kræver også, at du har en rigtig god hukommelse for, hvilken funktion du har placeret hvor.

    Den medfølgende software giver mulighed for, at du optager dine egne makroner, opretter op til fem forskellige profiler, som bliver aktiveret, alt efter hvilket spil/program du starter, og samtidig har du helt utroligt god kontrol over præcisionen af musen, lige fra følsomheden, som du kan indstille helt op til 6.000dpi, farverne på led-lyset og meget mere.

    Når du bruger musen, bliver du meget hurtigt afhængig. Den ligger fantastisk godt i hånden, og de mange makrofunktioner gør, at den hurtigt bliver svær at undvære i fps-spil og i spil som World of Warcraft. Vores eneste klagepunkt er, at for at bruge ’EasyShift[+]’-funktionen, kræver det, at du betjener to taster på samme tid, og det kan godt være svært.

    Dernæst koblede vi tastaturet til vores testcomputer, og hvis vi før var overvældede af funktionsmuligheder, så var vi det mange gange mere her. Umiddelbart var der fem makrotaster, og via den indbyggede [EasyShift[+]]-tast gav det så 10 mulige makrotaster.



Men samtidig har Roccat defineret en såkaldt Easyzone, hvor du får yderligere 20 makro-taster, og de kan så også alle dobles, så du faktisk har 40 ekstra. Alt i alt 50 makroer til dit spil. Kan du sige ”kræver god hukommelse”?

Helt slut er det dog ikke. For du kan også programmere dine F-taster og de mediefunktionstaster, der er på tastaturet, og så sidder der også tre makrotaster lige under mellemrumstasten. F-tasterne kan ikke tildeles makroer fra makro-manageren, men du kan sagtens give dem dine egne tastekombinationer.

De tre taster under mellemrumstasten giver dig alt i alt 6 ekstra makroer, så nu har du 56 makroer. Samtidig har du så 5 forskellige profiler, du kan lege med, og ved hver kan du så også bestemme, om der er taster, der skal være inaktive, så du ikke rammer [Windows]-tasten midt i en kamp.

Tastaturet er meget avanceret, fungerer rigtig godt, og selvom det måske ikke er verdens bedste som et arbejdstastatur, så er det faktisk rimelig behageligt at arbejde med. To gode produkter fra Roccat, som vi hurtig blev glade for til vores spilletimer.