Der har været megen snak om Microsoft i de seneste år på grund af Vistas forskellige svipsere. Men samtidig har et af firmaets operativsystemer i det stille modtaget megen ros, takket være den gnidningsløse grænseflade, hurtige interaktion og generelle anvendelighed. Det pågældende produkt er Surface, et multitouchsystem, der sandsynligvis er installeret på et hotel eller en lufthavn i nærheden af dig. Et typisk Surfacesystem er en raffineret samling af baggrundsbelyste skærme og skjulte kameraer, der registrerer håndbevægelser. Selve softwaren er en afledning af Windows. Projekterne blev adskilt på et tidligere tidspunkt, men der tales om, at de måske snart skal smeltes sammen igen.
Den berøringsvenlige computer
(11. jan)Sådan styrer vi computeren i fremtiden
(10. maj)Så er den touch-følsomme Vaio i Danmark
(15. sep)Lækre alt-i-et maskiner fra Samsung
(07. apr)Medion lancerer ny alt-i-en computer
(19. nov)Alt om DATA tester stærke stationære
(22. sep)Mere medieguf til Windows 7
(16. okt)Fakta
Smugkig: Understøttelse af Multitouch i Windows
Vores generelle indtryk af Microsofts prototypesystem er meget positivt, men der er altid grund til konstruktiv kritik. Den kommer her. Styrken hos de applikationer, der bliver udviklet til Surface, viser også Windows 7’s svagheder. Til at begynde med er der ikke megen konsekvens, når det gælder multitouchfunktioner. Nogle skærmobjekter kan man gribe i begge ender, og man kan vride, strække og vende dem på den mest naturlige måde. Men hvis man skal ændre størrelse på andre ting – for eksempel et åbent vindue – foregår det stadig på den gammeldags facon. Det er meget frustrerende at jage rundt efter et hjørne på fire pixel med en fingerspids.
Det vigtigste spørgsmål drejer sig imidlertid om tekstinput i et touchmiljø. Det er der ikke rigtig nogen, der fået styr på endnu, og Windows 7 virker langt mindre moderne end de fleste telefoner (herunder Blackberry Storm) i denne henseende. Det satser stadig på tastatur og bogstavgenkendelse fra de gamle Tabletdage, og de er langsomme og upræcise. Se på den måde, iPhones letterpad springer op som en glad hundehvalp for at hilse på ens fingre. Den ved øjeblikkelig, om man ville trykke ”Q” eller ”W”. I modsætning til det, mister Windowsteksten ofte fokus halvvejs gennem et ord.
Hvis multitouch skal overbevise masserne, er det små ting som disse, der skal være fejlfri. Vi håber, at forbedret support fra operativsystemet kan fjerne de forskellige svagheder.
Windows 7 understøtter allerede multitouch, og vi har set multitouch-bærbare fra Dell og HP, der kørte Vista. Vi ville gerne have en fornemmelse for, hvad det er, Microsoft håber, at ambitiøse udviklere har tænkt sig at gøre med Windows 7 og multitouch. Derfor har vi besøgt Microsofts Reading Campus, hvor en HP IQ850 TouchSmart var udstyret med Windows 7 og nogle konverterede Surfaceapplikationer for at vise, hvordan de to projekter kan mødes.
Hvis man har en skærm, der understøtter multitouch, er der nogle ting i Windows 7, der allerede virker fint, selv om driversupport til skærmbillederne undertiden vakler. I Internet Explorer fungerer det allerede, så man kan bevæge sig frem og tilbage gennem sidehistorikken ved blot at berøre skærmen. Det går også hurtigt at zoome. Så er der Windows Live Photo Gallery, der har gestussupport til roterende og zoomende billeder. Det er smart at beskære et område, når man kan gøre det med fingerspidserne.
Rør ved fremtiden
Surfaceapplikationerne springer måske ikke direkte over på pc’en, men de er fine til at vise, hvad Windows 7 kan blive til. Collage er et fotomanipuleringsværktøj, der giver brugeren fuldstændig kontrol over placering, rotation og skalering af en række billeder. Det er hyppigt blevet vist i Surface-demoer og kan fint overføres til den lille skærm. Surface Globe er en fuldstændig gestuskontrolleret version af Microsoft Earth. Man kan styre kameravinklen og zoome, mens man går fra sted til sted, og man får også relevante oplysninger fra nettet til særlig interessante steder.
Da vi prøvede, blev vi mindet om demoen fra CES i Nevada, hvor Steve Ballmer viste en fremtidsvision, hvor vores dokumenter og billeder bliver befolket med lagdelt information, der kommer fra websites, e-mail-databaser, IM-beskeder og højere læreanstalter. Det hele er relevant, takket være søgealgoritmer. Det føles virkelig, som om Surface Globe er ni tiendedele fra at gennemføre sin vision. Alt, hvad applikationen behøver for at nå til vejs ende, er et par gode plugins, så den kan tilpasses brugerens behov for at oprette personlige kort, der kan vise vej til vennernes huse, arbejdspladser, den lokale frisør eller nuværende og fremtidige feriesteder.
Den berøringsvenlige computer
(11. jan)Sådan styrer vi computeren i fremtiden
(10. maj)Så er den touch-følsomme Vaio i Danmark
(15. sep)Lækre alt-i-et maskiner fra Samsung
(07. apr)Medion lancerer ny alt-i-en computer
(19. nov)Alt om DATA tester stærke stationære
(22. sep)Mere medieguf til Windows 7
(16. okt)Fakta
Smugkig: Understøttelse af Multitouch i Windows
Vores generelle indtryk af Microsofts prototypesystem er meget positivt, men der er altid grund til konstruktiv kritik. Den kommer her. Styrken hos de applikationer, der bliver udviklet til Surface, viser også Windows 7’s svagheder. Til at begynde med er der ikke megen konsekvens, når det gælder multitouchfunktioner. Nogle skærmobjekter kan man gribe i begge ender, og man kan vride, strække og vende dem på den mest naturlige måde. Men hvis man skal ændre størrelse på andre ting – for eksempel et åbent vindue – foregår det stadig på den gammeldags facon. Det er meget frustrerende at jage rundt efter et hjørne på fire pixel med en fingerspids.
Det vigtigste spørgsmål drejer sig imidlertid om tekstinput i et touchmiljø. Det er der ikke rigtig nogen, der fået styr på endnu, og Windows 7 virker langt mindre moderne end de fleste telefoner (herunder Blackberry Storm) i denne henseende. Det satser stadig på tastatur og bogstavgenkendelse fra de gamle Tabletdage, og de er langsomme og upræcise. Se på den måde, iPhones letterpad springer op som en glad hundehvalp for at hilse på ens fingre. Den ved øjeblikkelig, om man ville trykke ”Q” eller ”W”. I modsætning til det, mister Windowsteksten ofte fokus halvvejs gennem et ord.
Hvis multitouch skal overbevise masserne, er det små ting som disse, der skal være fejlfri. Vi håber, at forbedret support fra operativsystemet kan fjerne de forskellige svagheder.
Det, vi foreløbig har set, har i høj grad blot skullet bevise ideens bæredygtighed. Det er imidlertid ikke kun pc-forhandlere, der arbejder sammen med Microsoft om at forfine deres multitouch-detaljer. Mindst én forhandler er tæt på at indføre et minisystem, der bruger stregkodescanning og multitouch til onlineindkøb af dagligvarer. Det bedste ved de forskellige demoer, vi har set, er imidlertid, at de ikke føles som gimmicks – i modsætning til de fleste af de touchskærmsapplikationer, der findes i øjeblikket. Hver af dem giver en grad af interaktion, som simpelthen ikke kan lade sig gøre med tastatur eller mus – og sammen tyder de stærkt på, at Windows 7 kan lokke multitouch ud i det fri og omsider udnytte teknikken fuldt ud.




