Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Multitest: Musikmaskiner i ministørrelse

Vi tester fem fleksible musikafspillere til løbeturen, fitnesscentret eller den lange togtur. Måske årets julegave-idé?.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Philips GoGear Muse 16GB

Denne afspiller har en fin 3,2”-skærm. Det er først og fremmest en musikafspiller, men kan også bruges til video. På trods af de virkelig specielle volumenkontroller er det et godt produkt med en god lydkvalitet – plus veldesignet menu og touchskærm. Der er indbygget højttaler, men den er kun o.k.

Denne afspiller fås også i en 4 GB-variant. Brugerinterfacet er ikke godt, og skærmen har meget lav opløsning. Til gengæld får du masser af funktioner trods den beskedne pris: FM-radio, en fin dj-funktion, stemmeoptager og hæderlig lydkvalitet. Prisen er lav nok til, at man kan acceptere de svage punkter.

Sansa Fuze+ har en imponerende vifte af muligheder inklusive indgang for microSD-kort. Der er et 2,4" stort og lækkert display, FM-radio og diktafon-hukommelse. Det er samtidig en af de mest veldesignede afspillere i testen. Her får du faktisk det optimale forhold mellem pris og ydelse.

Ligesom Philips GoGear Muse er Archos-afspilleren ikke kun skabt til musik, men også til videoafspilning. Det er en veldesignet, lille enhed, og godt nok er menusystemet ikke i toppen af denne test, men du får gode ting som et basiskamera og FM-radio med. I denne prisklasse vil vi dog gå efter Sandisk Sansa Fuze+ i stedet.

Fås i mange forskellige farver og i en 8 GB-version. iPod Nano er den af testens afspillere, der har flest funktioner med multitouchskærm og FM-radio. Plus en række modes som Fitness og Mix. Du betaler en del for herlighederne – kapaciteten og touchskærmen koster. Men der er plads til en masse musik.