Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

MSI Z97 Gaming 6

Fremragende gamingbundkort i den billige ende.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

MSI-Gaming er en nye serie i MSI’s produkt-arsenal og har haft en mærkbar virkning på markedet. Når så mange producenter laver deres egne “gamingserier” som modtræk til MSI, er der virkelig noget at leve op til. Kan MSI’s Z97 Gaming 6 holde føringen over for så mange af konkurrenterne?

Kortet har en lavere pris end alternativerne i denne stortest, selv med denne sokkel. Det betyder, at man går glip af mange af de lækkerier, man får hos de dyrere alternativer.

Det vil sige mindre og mindre avancerede kølekonstruktioner og ikke ret mange farver at kigge på. Vi taler dog stadig om et kulsort kort med sorte og røde kølere og en ret fiks illumineret linje, der adskiller audioløsningen fra resten af kortet, selvom vi i forvejen godt vidste, at den er adskilt. Men vi må indrømme, at det er ret fikst udført.

Vi må dog se i øjnene, at det kun er halvdelen af historien. Hvad med komponenterne? Gaming 6 omfatter et internt M.2-slot til en hastighed på 10 Gbps, en SATA Express-port og yderligere seks SATA-porte på 6 Gbps. Det betyder, at der er taget højde for eventuelle lagerproblemer, uanset hvad man beslutter sig for.

Der er også adgang til to sæt interne USB 3-headere, hvoraf den ene er smart højrevinklet, så kabelføringen er nemmere. Det samme gælder for håndteringen af det irriterende I/O, som vi alle har lært at hade. Og der er selvfølgelig også et væld af ventilatorstik og yderligere USB 2-porte. Praktisk, hvis man vil tilslutte en vandkøler som Corsair Hydro eller NZXT’s Kraken.

Til pci-e-support har MSI været så elskværdig at levere tre pci-e-slot til brug i 16x0x0, 8x8x0 eller 8x4x4, og man vil ideelt set derfor ikke køre mere end tovejs-crossfire eller SLI.

Enkel, men solid

I/O bagtil er lidt ydmyg, men det må man forvente til den pris. Der er adgang til to USB 3.0-porte, to USB 2.0-porte, en enkelt Gigabit Ethernet, VGA (du bruger forhåbentlig ikke stadig en VGA-skærm), DVI-I, HDMI, Optical Audio-udgang, 5.1-audio, en ps/2-port til bagudkompatibel gaming og en enkelt USB 3.1 Type C-port. Det er vigtigt her at bemærke, at der kun er en USB 3.1-port på dette bundkort, og den er Type C-standarden.

Den kan derfor ikke fungere sammen med mere traditionelle USB-enheder.
Z97 Gaming 6 er afgjort en solid performer, når det gælder overclocking, og det gælder også den generelle ydelse. Selvom det tager lidt tid at finde rundt i UEFI BIOS, lykkedes det os at overclocke til et yderst respektabelt niveau på 4,8 GHz. Resten af vores benchmarks viste gode hukommelsesfrekvenser på 2.133 MHz.

Alt i alt er dette bundkort et fantastisk kort i den billige ende til elskere af pc-gaming. Det bugner ikke af funktioner eller software, som nogle af de andre produkter i testen, men der er mere end nok for den almindelige gamer.

Hvis du er til gaming, og du elsker det sort-røde udstyr, er dette bundkort afgjort et solidt valg. Hvis du har lidt flere penge at rutte med, ville vi dog anbefale Z97A Gaming 7 eller 9 i stedet, for her er man meget bedre rustet i det lange løb, når det gælder USB-support og generelle udvidelsesmuligheder, derudover ser det ud til, at mange danske forhandlere dropper Gaming 6 - især til fordel for den bedre 7’er-model fra MSI.