Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mobiltelefonen er en lille supercomputer

På kort tid er mobiltelefonerne blevet så kraftige, at de kan matche en lille netbook i styrke. Det giver langt større muligheder i de små apparater.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi skal ikke så langt tilbage, før et 3 megapixel kamera i mobilen var temmelig ekstravagant, og internet på telefonen foregik via noget, der hed WAP og var utroligt besværligt, utroligt begrænset og utroligt langsommeligt.

De seneste par år er det imidlertid gået ufatteligt hurtigt. Hvor det har været svært at klemme flere kræfter ud af vores pc’ere, ligger mulighederne stadig vidt åbne for de små apparater, som nærmest vokser i styrke og funktionsmuligheder dag for dag.

Mikromaskiner med multikernekræfter

Indmaden i vores mobiler ligner efterhånden mere og mere den, man kender fra computere. Det er de nye Snapdragon-processorer fra Qualcomm et levende eksempel på. Faktisk er de oppe i en liga med visse af de chips, der bruges i netbooks. MSM8260 har en clockfrekvens på 1.2GHz i hver af de to kerner. At kræfterne er fordelt på to kerner, betyder ikke blot mere processorkraft, men også et lavere strømforbrug.

Du får således understøttelse af ægte 1080p hd-video samt muligheden for at køre en kraftig gpu med 2D og 3D support.

Producenten er også på trapperne med en endnu kraftigere dual-core chip på 1.5GHz, som dog ikke sendes ud til producenterne endnu. Ligesom de fleste andre mobilprocessorer er de nye Snapdragon-processorer baseret på teknologi fra producenten ARM. Intel har hidtil ikke haft meget at sige på markedet, men har nu producenten lanceret deres Moorestown-serie, som tager kampen op på mobilfronten og allerede har fundet vej til de første modeller.

De nye chips betyder, at vi inden længe vil komme til at se mobiltelefoner, der er endnu stærkere, og har lavere energiforbrug end dem vi kender i dag.

Mediesamlingen i mobilen

Med sådanne muskler dunkende i det lille apparat, er der stort set ikke nogen grænser for, hvilket indhold du kan afvikle. Det betyder, at vi får lyst til at fylde alt fra højtopløste musikfiler og billeder til hd-videoer i telefoner.

Sådanne data kræver meget lagerplads, men her er mobiltelefonen også parat til at tage udfordringen op. Toshiba er nemlig klar med de første hukommelseschip til små mobile enheder, der kan rumme hele 128GB. Tidligere gik sådanne chips ikke gået højere op end 64GB.

Den høje kapacitet er opnået ved hjælp af 32-nanometer teknologi, og ved at klemme 16 8GB NAND chips ind i en lillebitte 17×22×1.4-millimeter indpakning sammen med en dedikeret controller. De enkelte chip ikke er mere end 30 mikrometer tykke. Til sammenligning er et menneskehår 80 mikrometer tykt, mens en pengeseddel er over 100 mikrometer tyk.

Med de nye chip kan du få mere lagerplads på mobiltelefonen, end der er på mange netbooks. Vi kan forvente, at de vil blive implementeret i mange af de førende smartphones indenfor den nærmeste fremtid. Ikke mindst iPhone, som ventes at blive blandt de apparater, der hurtigt adopterer de nye chip.

Masser af batterilevetid

Al den databehandling dræner jo batteriet på et splintsekund, skulle man tro. Det er i en vis grad også sandt. Mange smartphones holder ikke meget længere end en dags tid, hvis du ivrigt optager videofilm og surfer på nettet. Producenterne arbejder imidlertid på højtryk for at løse dette problem.

Nokia Siemens er nu klar med en ny netværksteknologi, der hævdes at kunne forlænge batterilevetiden med op til 100 procent, og Samsung har for nyligt lanceret den første mobiltelefon, der klarer standbytid på hele to måneder og tale i et døgn, før det skal oplades.