Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mobilforbrug toppede under Distortions gadefester

Dette års Distortion i København handlede ikke kun om at feste, danse og lytte til musik. Festdeltagerne brugte også deres smartphones i stor stil til at sms’e og koble sig på nettet. Forbruget blandt teleselskabet 3’s kunder toppede til gadefesten på Vesterbro, hvor de koblede sig på datanettet mere end 11 mio. gange. Forbruget var dermed mere end fem gange højere end en almindelig dag.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke uden grund, a t Distortion har fået tilnavnet ’Københavns største gadefest’. Selvom festprogrammet lagde op til en kulmination på Distortion Ø (Refshaleøen) fredag og lørdag, så var det gadefesterne på Nørrebro og Vesterbro henholdsvis onsdag og torsdag i sidste uge, der for alvor gav genlyd i teleselskabet 3’s netværk.

Femdobling af forbrug

På Vesterbro blev der sat sms-rekord i 3’s netværk med en stigning på 397% i forhold til et gennemsnitligt døgn på Vesterbro, i antal svarer det til 233.328 sendte sms’er. Datanetværket på Vesterbro kom også på prøve, da 3’s kunder foretog mere end 11 mio. dataopkoblinger (dvs. åbnede en browser, app, gps mv.), hvilket svarer til en seksdobling i forhold til et gennemsnitligt døgn på Vesterbro. I løbet af de tre Distortion-dage på Refshaleøen blev der ’kun’ sendt 36.942 sms’er og lavet 3,4 mio. dataopkoblinger.

”Tallene tyder på, at mobilen har været et vigtigt værktøj for festdeltagerne, når de skulle finde hinanden, finde vej og finde det næste højdepunkt i programmet. Det er herligt at kunne konstatere, at vores kunder udnytter alle disse muligheder, og ikke mindst at vores netværk leverede en god oplevelse trods det ekstraordinært høje forbrug ”, fortæller netværksdirektør i 3, Kim Christensen.

3 var forberedt

For at sikre en optimal mobildækning under Distortion, har 3 opsat særlige ”festival settings” på netværkspositionerne i områderne, hvor Distortion foregår. Dermed øges kapaciteten i netværket, så det kan håndtere den ekstra trafik fra de mange mennesker, der opholder sig i gaderne.

”Vi holder konstant øje med steder og arrangementer, som kræver et særligt boost i forhold til mobildækningen. Tallene fra dette års Distortion viser netop, at der har været god grund til det”, siger Kim Christensen.

3 har sat særligt fokus på at styrke mobilnetværket med ekstra kapacitet på mere end 40 forskellige festivaler og events sommeren igennem.

Fakta om mobiltrafikken i 3’s netværk under Distortion 2016

Nørrebro 1/6 2016
230.944 opkald (403% højere forbrug end en normal dag på Nørrebro)
259.399 sms’er (362% højere end normalt)
2.179 GB data (14% højere end normalt)
163.520 taleminutter (58% højere end normalt)
10.635.802 dataopkoblinger (408% højere end normalt)

Vesterbro 2/6 2016
196.163 opkald (430% højere end normalt)
233.328 sms’er (397% højere end normalt)
2.194 GB data (20% højere end normalt)
138.198 taleminutter (49% højere end normalt)
11.029.397 dataopkoblinger (510% højere end normalt)

Refshaleøen 3-5/6 2016
37.869 opkald (107%)
36.942 sms’er (101%)
1.095 GB data (3%)
38.417 taleminutter (13%)
3.471.723 dataopkoblinger (338%)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere