Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mere plads på mobilen

Verbatim Mediashare Wireless gør det muligt at udvide mobilens lagerkapacitet trådløst.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Pladsen på mobiltelefonens interne lager kan hurtigt blive trang, hvis du gerne vil se film eller have adgang til et stort bibliotek af musik og billeder. Med Mediashare Wireless i lommen kan du imidlertid udvide hukommelsen lige så meget, du ønsker.

Den lille enhed læser SD-kort og har USB-port, så du kan indsætte harddiske og USB-nøgler. Derudover er den forsynet med sit eget Wi-Fi-netværk, så alt du skal gøre for at få adgang til dine eksterne lagerenheder er at hente en gratis app og koble mobilen til netværket.

Appen giver dig overblik over de tilsluttede lagerenheder og mulighed for at flytte og kopiere filer. Hastigheden er selvfølgelig ikke vanvittig høj, men faktisk bedre end vi havde regnet med, og i det hele taget kører det hele ret glat.

Mediashare Wireless er således en nem og velfungerende løsning til at få lidt ekstra lagerplads, og da op til fem enheder kan kobles til den på én gang, er det en ret fleksibel løsning.