Miele Scout RX1 [TEST]: En fornøjelse at se og høre på

Miele Scout RX1 [TEST]: En fornøjelse at se og høre på

Miele Scout RX1’s motor er kraftig, sugeevnen er  god og støjniveauet lavt.

Mieles robotostøvsuger Scout RX1 er nydeligt designet. Med sine 35 cm i diameter og 9 cm i højden er den dig ikke nogen kompakt model.
Støvsugeren er forsynet med to modsat roterende viftebørster, hvilket giver den rengøringspoint frem for modeller med kun en enkelt vifte. Børsterne er ekstra lange og dermed gode til at feje snavs ud fra hjørner og kanter.

Motoren er ret stille, men kraftig, og sugeevnen er tilsvarende god.

Selv flade stykker plastik og cellofan finder fint vej ind i støvbeholderen, og på bræddegulve får Scout RX1 halet en overraskende masse snavs op fra mellemrummene. Børstevalsen fungerer ganske effektivt, men skal renses regelmæssigt, idet hår og små tråde har det med at filtre sig rundt om den.

Se også:  Kobold VR200 [TEST]: Anderledes og effektiv
Smart Navigation

Scout RX1 er udstyret med ”Smart Navigation”, der kombinerer et digitalt topkamera med syv infrarøde sidesensorer og tre sensorer på undersiden. Derved undviges forhindringer og trapper. Kameraet behøver dog en vis mængde lys, så støvsugeren skal ikke køre rundt i mørke.

Med touch-taster på displayet kan du vælge mellem fire mulige rengøringsmetoder:
  • Auto-mode (normal rengøring)
  • Spot-mode (lille område)
  • Corner-mode (hjørner og kanter)
  • Turbo-mode (dobbelt så hurtig rengøring af let snavsede gulve).

Batteriet af typen Li-Ion giver strøm til to timers støvsugning (cirka 150 kvm.), og der medfølger magnetbånd til afgrænsning af arbejdsområdet. Det er ganske betryggende at se, hvordan Scout RX1 navigerer omkring på tæpper og glatte gulvflader med stigende hastighed ved lange stræk. Nogle gange kom vi dog ud for, robotten kortvarigt blev fanget mellem to forhindringer, før den igen slap fri.

Den veldesignede robot har en driftstid samt ladetid på 2 timer. Her er den under opladning.

Miele-Scout-RX1 har en driftstid samt ladetid på 2 timer. Her er den under opladning.

Miele Scout RX1
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
4
Del denne