Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Microsoft, som ellers sidder tungt på markedet for kontorprogrammer, har mærket stor konkurrence fra Google, der med sine Google Apps har tilbudt virksomhederne webbaserede kontorprogrammer for et månedligt gebyr.
Derfor tager Microsoft nu kampen og lancerer en lignende løsning. Office 365 giver adgang til værktøjer som Exchange e-mail, Office Web Apps og Sharepoint Online for de mindre virksomheder og mulighed for større pakker, der inkluderer alle Office produkter for de større virksomheder.
Priserne ligger fra 6 dollars og op til 27 dollars, men den bliver ikke tilgængelig i Danmark lige med det første. En amerikansk beta-version lanceres nu, med adgang for et begrænset antal brugere, mens vi først kommer til at se en færdig version engang til næste år.