Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Microsoft klar med prisvenlig mobil i to størrelser

Lumia 640 og Lumia 640 XL ligner hinanden men
skærmstørrelsen og kameraets formåen er forskellig. Begge fås til lave priser
og er klar til at blive opgraderet til Windows 10.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Som nyudklækket mobilproducent er Microsoft selvfølgelig også at finde på Mobile World Congress, som finder sted i Barcelona i disse dage. Producenten kunne blandt andet fremvise to nye smartphones, Lumia 640 og Lumia 640 XL.

På flere måder er de to mobiler ens. Begge har 1 GB ram og gør brug af en Qualcomm Snapdragon 1.2 GHz quad-core-processor. Som software har de Windows Phone 8.1 og den nye Lumia Denim-opdatering, der blandt andet indeholder LiveFolders, one-swipe Action Center samt ikke mindst Word Flow, en hurtig metode til at skrive mail og SMS. Dog er det endnu kun tilgængeligt på engelsk.

Skærmkvaliteten er HD, men mobilerne adskiller sig på skærmstørrelsen - Lumia 640 har skærm på 5” mens Lumia 640 XL´s skærm måler 5,7”.

Batterikapaciteten er også forskellig - 2500 mAH i Lumia 640 og 3000 mAH i Lumia 640 XL.

Hovedkameraet på Lumia 640 er på 8MP, mens Lumia 640 XL kommer med både 13 MP og Zeiss-optik. Begge produkter har Lumia Camera software, LED-blitz og et frontvendt kamera, der er som skabt til Skype-samtaler.

Klar til Windows 10

Brugere, der vælger Lumia 640 og Lumia 640 XL, får også mulighed for at prøve nye Windows 10-features og innovation gennem Windows Insider Program.

Men lige så vigtigt bliver det muligt at opgradere til den nye software, når den lanceres senere i år. Nogle nøglefunktioner og forbedringer der kan mærkes i Windows 10, er de nye universal-apps som eksempelvis Office, Mail, Calendar og Photos, som ser ud, som de gjorde før, og fungerer på samme forbedrede måde uanset smartphone. Samtidig er messaging fra Skype og andre apps integrerede i beskedfunktionen og surf-oplevelsen er helt sublim takket være den nye Project Spartan-browser.

Lumia 640 og Lumia 640 XL kommer inklusiv et års abonnement på Office 365 Personal, som indeholder komplette versioner af Office-suiten til smartphonen samt til én PC/Mac og én tablet. Abonnementet inkluderer også 1TB fri cloud-hukommelse via OneDrive samt 60 minutters Skype Worldwide-samtale hver måned.

Lumia 640 er tilgængelig i Danmark fra den 17. april, og kommer i farverne glossy cyan, orange, og hvid samt også i en mat sort version. Lumia 640 XL bliver tilgængelig i slutningen af april og kommer i mat cyan, orange og sort samt i både mat og glossy hvid. Den anbefalede pris for Lumia 640 er 1299 kroner, og den anbefalede pris for Lumia 640 XL er 1899 kroner. I første omgang kommer begge produkter til Skandinavien som single-SIM LTE.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Testmanager med agilt mindset

Unik System Design A/S

Experienced agile QA Engineer

KM Optics Denmark ApS

IT-tekniker til medicinsk udstyr
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere