Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Microsoft klar med billigere Surface

Surface 3 byder på alt det vi kender fra Surface Pro 3 - bare i en slankere, lettere og mere prisvenlig udgave.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den nye Microsoft-maskine er, ligesom de øvrige medlemmer i Surface-familien, en laptop og tablet i én, der er skabt med samme design, som vi kender fra Surface Pro 3.

Surface 3 kører de fulde versioner af Windows og Office, så brugerne kan køre deres fulde desktop-programmer og dermed foretage alle dagligdagens opgaver – og samtidig lade sig underholde med apps fra Windows Store.

”Surface 3 den mest mobile Surface til dato, og den henvender sig til brugere, som vil have de bedste forudsætninger for at være produktiv i løbet af dagen, og som typisk er meget på farten”, fortæller Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows og Surface i Microsoft Danmark. ”Vores brugere har været meget begejstrede for Surface Pro 3, men hvor Surface Pro 3 typisk henvender sig til de mere krævende og avancerede brugere, så er Surface 3 for alle – ikke mindst fordi, at den rent prismæssigt ligger i et leje, som appellerer bredt.”

Alt det bedste fra Surface i et nyt format

Surface 3 er bygget på den nye quad-core Intel Atom x7 processor, og balancerer dermed effektivitet og ydeevne i en ultramobil enhed, der lader brugeren være produktiv på farten med en batterilevetid på op til 10 timers videoafspilning.

Surface 3 er designet med en 10,8” ClearType HD-skærm i 3:2-format og stereohøjttalere med Dolby Audio-forbedret lydkvalitet, og er udformet i samme hårdføre magnesiumdesign, som vi kender fra Surface Pro 3. Den nye Surface har også den karakteristiske kickstand, der med Surface 3 tilbyder tre indstillinger.

Med Surface 3 præsenterer Microsoft også en ny serie af tilbehør, som inkluderer Type Cover i en række nye farver med en forbedret trackpad, Surface Pen, som ligeledes introduceres i nye farver, der matcher de nye Type Covers – samt en ny dockingstation, der er optimeret til Surface 3’s nye format.

Ligesom den øvrige Surface-familie er der masser af muligheder for at forbinde eksterne enheder til Surface 3 via USB 3.0-port, Mini DisplayPort og MicroSD-kortlæser – og så har Surface 3 fået en ny port til opladning, som nu sker via Micro USB. Her kan du læse mere om specifikationerne for Surface 3 og tilbehør.

Klar til Windows 10

Surface 3 leveres med Windows 8.1 og kan opgraderes til Windows 10, når denne bliver lanceret senere på året. Surface 3 leveres også med et års abonnement på Office 365 Personal, som inkluderer Outlook, Word, Excel, PowerPoint, OneNote og storage i OneDrive.

Surface 3 lander i de danske butikker d. 7. maj 2015 – men kan forudbestilles allerede fra d. 1. april 2015. Surface 3 forhandles via Microsoft Store og i udvalgte butikker landet over, herunder hos ComputerCity, Elgiganten, Expert, FONA og Wupti. Vejledende udsalgspriser er:

Surface 3, 64 GB / 2 GB RAM: 4.699,- kroner

Surface 3, 128 GB / 4 GB RAM: 5.599,- kroner

Type Cover, introduceres i Danmark i sort, mørkerød og lyseblå: 1.169,- kroner

Surface Pen: 399,- kroner

Dockingstation: 1.799,- kroner

Surface 3 bliver også introduceret i versioner med Windows 8.1 Pro, som er målrettet erhvervslivet. Surface 3 bliver desuden introduceret i en 4G LTE-version på udvalgte markeder, dog ikke i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere