Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Har du en Nokia 3210 liggende i skuffen, må du anse den som et klenodie fra en forsvunden tid, og måske endda smart som et værdifuldt samler-objekt. Nokia-navnet hører nemlig fortiden til nu – stort set i hvert fald. Kun de helt billige mobiler, der primært sælges til tredjeverdens-lande får lov at beholde navnet.
Lumia-mobilerne, som har været Nokias flagskibs-serie for smartphones vil fremover blive markedsført som Microsoft-mobiler.
Overgangen er allerede godt i gang. På de nyeste Lumia-mobiler er der ikke skyggen af Nokia at ane, og eksisterende mobiler, der i første omgang blev markedsført under Nokia-navnet kan muligvis også skifte brand efterhånden som nye sendinger produceres.