Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Meget nem betjening

TomToms første actionkamera byder på en række løsninger, der aldrig er set før.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

TomTom har i den grad tænkt ”ud af boksen” og begået et actionkamera, der gør op med, hvordan sådant et skal se ud. Konstruktionen er ret stor og ligner lidt en ubåd – hvilket er passende, da kameraet fungerer, selvom det befinder sig 50 meter under havets overflade. Det er ret tungt, men modsat Sony-kameraet skal det ikke ind i et hus for at tåle vand.

Med appen kan du både styre kameraet i realtid og efterfølgende redigere dine klip. Perfekt tænkt og udført! Med appen kan du både styre kameraet i realtid og efterfølgende redigere dine klip. Perfekt tænkt og udført!

Der følger forbavsende lidt udstyr med, og det er svært at finde indgangen til batteriet. Men bagpå kan du klikke og dreje en stor enhed ud, og her finder du pladsen til batteriet samt en SD-kortholder. Forneden er der et indbygget USB-stik. På den måde kan du både overføre og oplade via stikket. Det er altså ret smart, og du behøver ikke bøvle med kabler.
TomTom er ren plug-and-play. Hent Bandit-appen (foreløbig kun til iOS) og tilslut direkte til Bandit via Wi-Fi, så kan du styre alt fra din iPad eller iPhone og har samtidig en viewfinder i realtid.

Det er ekstremt enkelt og ret effektivt. Du kan gemme, se og endda redigere dine klip med det samme. Du kan også styre kameraets funktioner, ganske som du kan på det lille display på toppen af kameraet. Men kombinationen med en smartphone er langt det mest effektive, da du så har både en søger og en skærm til at justere.

Har du ikke mulighed for det, er det lille LCD-display udmærket, men her filmer du ”i blinde”. Nu har TomTom, som de fleste action-kameraer, et meget bredt billedfelt, når der filmes, så i langt de fleste tilfælde får du alt det med, som du ønsker. Du vil også kunne registrere fart, højde, g-kraft med mere, og den indbyggede gps gør det muligt at se, hvor der er filmet og tagge lokationen.
TomTom har ikke et så omfattende tilbehørsprogram som Sony, men der findes det meste, du skal bruge.

Peg og skyd får ny mening med håndledsholderen, du kan få som tilbehør til TomTom-kameraet. Peg og skyd får ny mening med håndleds-holderen, du kan få som tilbehør til TomTom-kameraet.

Vi hæfter os særligt ved, at du kan spænde kameraet om armen og pege derhen, hvor du vil filme. Også hjelmmonteringen er god, og det er nemt at vinkle kameraet, så det er i vatter. Mekanismen virker solid, når den klikkes i holderen. Det ændrer dog ikke ved, at TomTom både er lidt stort og lidt tungt sammenlignet med Sony. Desuden er billedkvaliteten ikke helt på samme niveau. Film står med fin skarphed og farvedybde, men uden den mætning, du finder hos Sony.Alt målt og vejet taber TomTom nok duellen. Men alligevel kan dette kamera sagtens være den rigtige løsning for de mere ”almindelige” brugere, som vil sætte pris på den smarte mobil-app, og som måske synes, at billedkvaliteten er god nok.