Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Megaskærme til medium-priser

Hvis den gamle computerskærm skal skiftes ud, hvorfor så ikke overveje at øge skærmstørrelsen et trin eller to? Vi kigger på 27"-skærme i et prisvenligt leje.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Øjne er måske sjælens spejl, computerskærmen er til gengæld portalen til den stationære computers digitale indhold. Forskellige brugere stiller forskellige krav til hardware, således også til computerskærme. Vi kigger denne gang på syv kæmpe skærme med en størrelse på 27". Trods det store format er udgifterne til anskaffelse af disse skærme ikke uhyrlige.

Deltagerne

Selvfølgelig vil det koste en del at investere i en af disse skærme, men betænker man, at man får en moderne computerskærm på hele 27", er det i grunden utroligt så meget skærm, man kan få for pengene nu til dags. Ikke blot er energiforbruget eksempelvis ganske beskedent set over et, men billedkvaliteten er heller ikke ofret på altret.

Priserne for deltagerne ligger ungefær mellem 2.500 og 4.000 kroner. Testen omhandler computerskærme, der hovedsageligt er tænkt til at kunne stå i hjemmene rundtomkring. Det afspejler sig blandt andet i valget af skærmpaneler. Alle skærmene anvender nemlig et tn-panel.

De er kendetegnet ved at være billige at producere samt ved at være egnede til at præsentere indhold, der opdateres hurtigt på skærmen. Det kan være førstepersons-skydespil eller blot filmfremvisning, som de deltagende skærme egner sig ganske udmærket til. Til gengæld er kontrastniveauer ikke helt på højde med dyrere skærmpaneler, ligesom betragtningsvinkler traditionelt har været en svaghed for tn-paneler.

Farvegengivelsen er heller ikke til professionel brug, dog vil det mestendels være tydeligt, hvis man anvender måleprogrammer til at tjekke værdierne. Ellers vil langt de fleste hjemmebrugere sikkert synes, at de deltagende skærme med hver deres særpræg har ganske flotte skærmbilleder.

Andre kriterier, der betyder noget for prisen, er, at skærmopløsningen for samtlige deltagere ligger på 1.920×1.080 pixels. Vil man have højere opløsning, er det, at prisen stiger betragteligt. Det tegnede allerede fra start af til at blive tæt deltagerne imellem. Panelerne er af samme type og ofte med lignende specifikationer. En tendens, der går igen i skærmene, er, at de ikke er af glaretypen, men har en antiblændingsbelægning.

Sådan testede vi

Skærmtesten startede for alle skærme med, at skærmene blev resettet til fabriksindstillingerne. Derved udviste skærmene de karakteristika, som vi forbrugere ville kunne forvente at se, når vi pakkede skærmen ud derhjemme. Ud fra dette blev det generelle førstehåndsindtryk for billedegenskaberne noteret.

Næste trin var at kalibrere skærmen således, at skærmbilledet syntes så optimal som muligt. Det skete naturligvis ud fra en vekselvirkning med de omgivelser, testen blev foretaget i.

Testen blev afviklet i et kontormiljø med lysstofrør, sollys blev afskærmet. Testmiljøet er grundlæggende anderledes end de fleste hjem, hvad belysning angår. Derfor vil der kunne være forskelle mellem de indstillinger, som var optimale i testforløbet, i forhold til de forhold, der vil være at finde i de forskellige hjem, hvor skærmene ellers vil komme til anvendelse. Skærmene blev kalibreret ved hjælp af det i Windows 7 integrerede værktøj til farvekalibrering.

Efter kalibrering blev computerskærmenes billedkvalitet testet i forbindelse med almindelig brug, det være sig surfing, programanvendelse samt Windows-miljøet. Desuden blev testprogrammet PassMark MonitorTest 3.1 brugt til at vurdere de generelle skærmegenskaber med henblik på farveensartethed, evnen til at vise farveovergange, skærmkontrast, responstider, pixelfejl, tekstvisning samt andre kvalitetsindikatorer.

Der blev desuden gennemset flere hd-film for at vurdere skærmenes evner inden for dette felt. Her blev der lagt vægt på evnen til at vise bevægelser, vise sort, gengive nuancerede farver og have god kontrast i billederne. Der blev også spillet scener fra en kendt fps-titel igennem for at illustrere de generelle billedkvaliteter herved samt at notere sig skærmenes evne til at håndtere hurtige bevægelser uden tegn på slør.

Egenskaber som betragtningsvinkler indgik naturligvis også. Alle skærme blev tilsluttet til samme GeForce GTX560 Ti-grafikkort, hvor tilslutningen skete via hdmi eller dvi, hvor det første ikke lod sig gøre. Energiforbruget blev målt ved hjælp af SparOmeter-elmåleren i standby og i brug før kalibrering samt i brug gennem anvendelse af skærmens standardindstillinger efter kalibrering. Ud over dette blev skærmene vurderet inden for felterne bygningskvalitet, brugervenlighed, design, ergonomi, on screen-display, mængden af features med videre.

Bedømmelseskriterier

Af bedømmelseskriterierne vægtes billedkvaliteten højest. Den omhandler, som det lyder, den generelle billedkvalitet, skærmene besidder.

Det er alle aspekter, der påvirker eller kan påvirke kvaliteten af de skærmbilleder, som den enkelte skærm præsenterer for brugeren. Features omhandler de andre kvaliteter. Det være sig indstillingsmuligheder, samlingskvalitet, design, tilslutningsmuligheder, betjeningsvenlighed, muligheder for indstillinger, medfølgende software og andre ting, der medfører merværdi.

Elforbruget er ret selvforklarende. Det er, hvor meget skærmen forbruger i standby og i brug efter kalibrering. Her skal man huske på, at den målte værdi kan afvige til begge sider ved billedkvaliteten sat til eksempelvis ’Økonomi’ eller andre specialindstillinger, såsom ’Filmvisning’.

Prisen betegner ganske enkelt, hvor meget den enkelte skærm vurderes til at give for pengene, i forhold til hvad den indeholder af kvaliteter.

Samsung SyncMaster C27A750XComputerskærmen her bryder grænserne for testdeltagerne. Ja, faktisk sprænger Samsung SyncMaster C27A750X grænserne for, hvad en normal computerskærm er for de fleste af os. Den kommer nemlig med indbygget hub. Det er blandt andet derfor, at prisen befinder sig lidt over konkurrenterne. Men det stopper ikke her. Højst usædvanligt er det muligt at koble denne skærm trådløst til pc’en.

Der medfølger en usb-baseret enhed til opgaven. Det fungerer fint, men det er nødvendigt at følge manualen i processen. Skærmen er meget lysstærk fra fabrikkens side. Efter endt kalibrering falder energiforbruget en del. Som standard er den sat til normalt niveau af sort. Sat sammen med skærmbelysningen betød det, at sort indledningsvist virkede lettere gråligt. Desuden virker skærmen højst uensartet baggrundsbelyst ved denne indstilling uden baggrundstapet.

Efter kalibrering forsvinder den tendens, og farven sort bliver flot, ligesom farverne er varierede og ret klare i det. Kontrasterne er ret gode, men ingen i testen var perfekte. Farvenuanceringen er ret ensartet. Der er dog også her hak i testen i Monitortest. Den sorte meget slanke skærm, der er testens tyndeste, synes tæt på en grænse. Når man vil vippe skærmen, ses en opbrusende bølgelignende effekt på skærmen, nær hvor standeren er monteret på skærmen.

Der er som sagt gode tilslutningsmuligheder med den indbyggede hub. Rj45-lan, en usb 2.0-upstream, to downstream-usb 2.0 samt to usb 3.0-downstream. Af skærmtilslutninger er der dog kun hdmi samt vga. Skærmen klarer at formidle hurtigt indhold uden slør. Den lidt anderledes montering af skærmen, hvor skærmen er monteret på en stor bred plastbue, er med til at sikre, at skærmen kan højdejusteres en anelse.

Helt i tråd med hovedparten af skærmene her er denne skærm kreeret i sort blank plast. Asus VE276Q er en af de skærme, der har de tyndeste skærmrammer her i testen. Skærmen er dog solid, da skærmen ikke er specielt tynd i dybden.

Det er samtidig også eneste skærm her i testen, der anvender knapper til betjening af on screen-displayet. Det behøves ikke være nogen ulempe. Knapperne her sidder usynligt under skærmrammen, er lette at betjene med gode mellemrum og prægningen med funktionerne lette at aflæse. Skærmen er udstyret med katoderør til baggrundsbelysning. Energiforbruget er derfor i den høje ende med 49,7 watt i brug efter kalibrering, i standby sluger den stadig 0,9 watt.

Skærmen byder så til gengæld på meget, når det kommer til tilslutningsmuligheder med hdmi-, dvi-d-, DisplayPort- samt vga-stik. Stikkene vender i øvrigt nedad. Der er ikke den helt store forskel før og efter kalibrering af skærmen. Som hos flere andre skærme her i testen tilbydes automatisk lysniveau efter forholdene.

Hvad betragtningsvinkler angår, minder den meget om de andre deltagere i testen. Den horisontale betragtningsvinkel resulterer lidt hurtigere i et lysere skærmbillede end gennemsnitligt. Skærmen har lidt bleeding. Til gengæld har den en af testens bedste farvenuancer. Kontrasterne er også i den bedre ende, ligesom niveauet for sort. Billederne virker levende, eksempelvis i film.

Endelig er hastigheden god nok til at klare film og spil uden nogen tendens til slør. On screen-menuen er brugervenlig og giver adgang til mange funktioner, herunder picture in picture samt flere billedindstillinger, der kan justeres på. Et plus i hverdagen er de mange indbyggede modes, der svarer til forskellige brugssituationer.

Det er vist ikke helt ved siden af at betegne Samsung SyncMas-ter P2770FH som en designerskærm. Selvom skærmrammerne er forholdsvis brede, virker de ikke således. Det skyldes, at de sorte blanke skærmrammer langsomt fader over i en rødbrun kulør og afrundes af den klare plastkant, der løber hele vejen rundt om skærmen. Klar plast er også anvendt i mellemstykket, der forbinder fod og montering bag på skærmrammen. Samsung har også været lidt legesyg, da man fandt på touchbetjeningen. Den består af gennemsigtige prægede symboler, der normalt er usynlige.

Først når man nærmer sig med en finger, bliver menuen belyst med rødt bagfra. Først power og sidenhen de fem andre menufelter trinvist. Det ser elegant ud, men det er ikke voldsomt tydeligt, hvad de enkelte touchfelter bevirker.

Samsungs on screen-display-menu råder dog lidt bod på det. Den har samme opbygning som hos SyncMaster C27A750X. Et lille gode er, at skærmen kan drejes foruden vippefunktionen. Skærmen benytter som tredje og sidste skærm katode-baggrundsbelysning. Det er derfor med et målt forbrug på 42,8 watt heller ikke blandt de mest besparende skærme. Fra fabrikkens side er skærmen meget lysstærk og med lidt for lav kontrast.

Efter kalibrering er kontrasten udmærket, men ikke i top. Farvenuanceringen er god. I det hele taget er farverne klare og med fornuftig variation om end ikke perfekte. Det er heller ikke den nemmeste skærm at justere gamma på. Sort gengives o.k., men ikke bedst i testen her. Hastigheden kan ikke klandres. Skærmen virker lynhurtig, hvad specifikationerne da også indikerer. Den anvendte on screen-menu præsenterer indstillingsmulighederne i to underlagte halvbuer med god oversigt og gode generelle justeringsmuligheder.

Skærmen fra Philips skiller sig en del ud fra flertallet her i testen. Den er dyrere end gennemsnittet, men tilbyder også noget, de fleste andre skærme ikke gør.

Det er nemlig den eneste skærm her i testen, der har rigtig gode ergonomiske egenskaber. Briliance 273P3LPHES kan nemlig højdejusteres med op til 110 mm. Den kan pivoteres, så skærmen stilles på højkant. Den kan drejes via foden og endelig vippes som alle andre her i testen. Pivotering kan foregå automatisk, så at skærmbilledet automatisk følger skærmretningen. Det virker upåklageligt.

Skærmen her er desuden kendetegnet ved at være eneste grå indslag i det sorte farvevalg og desuden ved at være af gedigen samlingskvalitet. Trods at skærmen har en lysstyrke på 300cd/2 og ikke virker mat på nogen måde, er skærmen gennemgående den mest energibesparende skærm her i testen. Det tyder på, at skærmelektronikken er god.

Brilliance 273P3LPHES lå forholdsvist tæt på det optimale, skærmen kunne præstere inden kalibreringen. Det er også en af de skærme med de bedste almene billedegenskaber. Skærmen har en af de bedre kontraster i testen. Sort vises med et fornuftigt niveau. Skærmen er hurtig nok til at vise spil og film uden slør, og generelt har den en af de bedre farvenuanceringer. Det er samtidig en af de skærme, hvor man har en del muligheder for at justere på farveegenskaberne.

Der medfølger SmartControl II-software, hvormed skærmindstillingerne kan indstilles. Det er en brugervenlig måde at indstille computerskærmen på. Den indeholder oven i købet en kalibreringsfunktion. Det er også godt, for de i skærmen sig befindende touchfelter er noget ufølsomme i brug. Tilslutningsmuligheder mangler heller ikke, som det ses af skemaet.

Det kan godt være, de andre deltagere her i testen betegnes som værende tynde, men LG’s Flatron E2750V-PN lever virkelig op til prædikatet. Den buer også kun ganske svagt på bagsiden. Det er en skærm, der ser nydelig ud såvel forfra som bagfra.

Der er som flertallet tale om en sort blank skærm, men den sorte farve er iblandet et stærkt stænk lilla. Foden rundes af med lilla, delvis gennemsigtig plast, og nederste skærmkant går ligeledes over i et plaststykke med lilla skær. Farvetemaet går igen i touchmenuen, der består af meget små lilla dioder og i powerfeltets belysning, der ligeledes er lilla og formet som en lille evigt smilende mund. Skærmen er ikke så tung i det. Samlingskvaliteten er dog generelt o.k. Men det virker nu distraherende, at det knirker, når der trykkes lidt fast i nærheden af touchfelterne.

Skærmen kommer fra fabrikken med lysstyrken sat til 100 procent. Skærmen er med en lysstyrke på 250cd/2 en af de mindre lysstærke skærme. Det var da også en af de skærme, hvor kalibrering ikke ændrede så meget på hverken billedkvalitet eller energi. Efter kalibrering er helhedsindtrykket godt. Blandt andet er baggrundsfarver ensartede, og sort vises ganske fornuftigt dybt. Til gengæld er der en smule bleeding, og farvenuancerne er om end rimelige så ikke helt på niveau med de bedste her i testen. Kontrasten er derimod blandt de bedre her i testen.

En anden fordel ved skærmen her er de mange indstillingsmuligheder. Der er fem farvetemperaturer at vælge mellem. Niveau for sort kan også sættes til at være lav eller høj. En ting, der viser sig i film, er evnen til at gengive hudtoner ganske overbevisende. On screen-menuerne er oven i det lette at navigere rundt i.

SL-27T-1 er fra Fujitsus slimline-serie. Det betyder ikke, at det er en af testens tyndeste skærme. Men det er en af de mest diskrete. Der er ikke brugt tid på overflødig pynt. Der er dømt rene linjer for denne skærm, der er skabt i blank sort plast fortil. Skærmrammerne er tynde, især i siderne og foroven. Foden er ligeledes en af de mindre her i testen, uden at skærmen mister evnen til at stå stabilt fast. Skærmen har et af de enkleste udtryk her i testen.

Det er også en af de skærme, hvor bygningskvaliteten overbeviser. I fabriksindstillingerne virker skærmen noget mat i det. Hvide baggrunde virker fra fabrikken ikke helt hvide. Skærmens lysstyrke er i forvejen blot på 250cd/2. Sammenlagt med at eco-indstillingerne er valgt som standard, mangler skærmen i første stund lidt liv i farverne.

Derfor er det en af de skærme, som usædvanligt forbruger mere strøm efter kalibrering end før, når skærmen sættes til standardanvendelse. Efter kalibrering af skærmen hjælper det på den hvide grundtone, og farverne fremstår så noget mere levende. Skærmen har en smule bleeding foroven og -neden, hvilket kan ses svagt på en helt sort baggrund. Af egenskaber kan det siges, at farvenuancerne er gode, dog også her lidt uensartede og med overgange. Sort kunne også godt være lidt mere dyb.

Til gengæld er farveovergange gode i eksempelvis film. Kontrastniveauet er fint, om end ikke helt i top, og hvis man justerer på sortniveau i on screen-menuen, kan kontrasten lide lidt under det. Der opleves ingen tendens med slør i spil eller film, ikke med responstiden sat til 3ms. Det er nemlig muligt at veksle mellem det og 5ms. Der er fornuftige tilslutningsmuligheder, on screen-menuen er overskuelig og pragmatisk snarere end køn.

LG Flatron W2753VC er testens anden skærm, der ikke anvender led-baggrundsbelysning. I stedet anvendes katoderør. Det slår også igennem på energiforbruget, hvor Flatron W2753VC ikke er blandt de bedste, selvom 47 watt ikke ligefrem lyder voldsomt. I standby er den rimelig sparsommelig med 0,5 watt.

Det første, der slår en, når man ser denne skærm, er, at den er meget lysstærk fra fabrikkens side. Der er også skruet helt op for lysstyrken, hvilket med standardindstillingerne har den effekt, at kontras-ten er udvisket, og sort fremstår lettere gråligt.

Indtrykket inden kalibrering er, at skærmen hælder til den kølige side farvemæssigt, sort fremstår heller ikke rigtig sort. Efter kalibrering bedres det en del, og skærmen viser fornuftigt sort niveau samt kontraster, der er rimelige uden at overbevise helt. Til gengæld synes skærmen at være fri for bleeding, og i forbindelse med spil og film var der ingen tegn til slør i billederne.

Her synes sort og kontrastniveauet subjektivt bedre end i Monitortest. Det er også i Monitortests test af farvenuancer, at farvenuancer synes en anelse ujævne og med tendens til farveovergange med synlige trin. Skærmen ligger midt i feltet, hvad tilslutninger angår.

Det er en designerskærm i den forstand, at den ikke virker voldsom trods sin størrelse. Skærmrammen er ikke blandt de smalleste, men heller ikke overdrevet brede. Nederste skærmramme er noget bredere og går desuden over i røgfarvet plast. Det er heller ikke den tyndeste skærm her i testen. Betjening foregår via seks touchfelter, der står skrift ud for, men hvor de røde dioder ikke er tændt, før man berører dem. On screen-menuen er godt opdelt, men betjeningen via touchfelterne er ikke den mest intuitive her i testen.

Der er ikke afgrundsdybe forskelle på skærmenes billedkvalitet her i testen. Alle deltagere er på 27" og anvender tn-paneler, og hvad det medfører af fordele og ulemper. Alle skærmene arbejder ved samme opløsning. Den mest synlige forskel er, at tre af skærmene anvender ccfl alias katoderør som baggrundsbelysning, men fire anvender led til baggrundsbelysning.

Der er dog trods alt forskelle i billedkvaliteten, ligeledes i skærmenes ”temperament”, om man vil, ligesom der er forskel på de features, der rådes over, og hvor meget skærm man får for prisen.

Alle skærme kan dog sagtens anvendes uden at fremstå slørede, matte eller deciderede forkerte, hvad billedkvaliteten angår. Nogle er bare lidt bedre, og nogle kræver lidt flere justeringer, før den ønskede kvalitet er der. Bemærk også, at skærmplaceringen er altafgørende for, hvorledes skærmen skal justeres.

Med det i mente vandt Philips Briliance 273P3LPHES, der sammenlagt leverer det bedste skærmmæssige kompromis. Den er velkonstrueret med god billedkvalitet, rigtig godt energiforbrug, fantastiske features og kan indstilles, ligesom man vil. Selv med den højere pris måtte den vinde.

Synes man, den er for trist, kan man vælge Samsungs fantastiske SyncMaster C27A750, der er et studie i design og kreativitet. Ikke nok med at den kan tilsluttes trådløst, den har også indbygget hub, hvilket skærmen fra Philips nu også har. Men det er tes-tens tyndeste skærm. Lægger man dertil en billedkvalitet, der er blandt de bedste blandt deltagerne efter kalibrering, og god betjening via on screen-menu samt touchmenu, er det en skærm, der varmt kan anbefales.

En anden skærm, vi her på redaktionen kan anbefale, er Asus VE276Q, der, trods den ikke er led-baggrundsbelyst, lægger godt til med generel billedkvalitet, god generel kvalitet, rigtig gode tilslutningsmuligheder og gode features. LG Flatron E2750V-PN får prædikatet ”Bedste køb”, fordi den på trods af enkelte svagheder har billedmæssige kvaliteter, der er fine som kontrastniveauet og de sorte nuancer. Den får prædikatet, fordi den har et bedre energiforbrug end Asus-skærmen.

Fujitsu SL-27T-1 er en tiltalende skærm med mange kvaliteter, der ligger lige lidt efter de nævnte skærme. Samsung SyncMaster P2770FH og LG Flatron W2753VC er ikke dårlige skærme, men sammenlagt falder de lidt agterud i feltet.