Test: Prisvenligt gamingheadset

Test: Prisvenligt gamingheadset

Gamingheadset med god lyd og lidt svagere mikrofon

MasterPulse er et gaming headset fra Cooler Master, der hører til i det mere prisvenlige segment. To ting er med til at definere dette headset, det første er Bass FX systemet, og det andet er den integrerede mikrofon.

Bass FX er Cooler Masters betegnelse for den basforøgelse, der kan opnås ved at fjerne den skal, der dækker ørekopperne. Det gøres ganske let, da skallerne er monteret via fire magneter. Mikrofonen er integeret, der er således ikke nogen mikrofonarm.

Mikrofonen er da heller ikke headsettets stærke side. Stemmer går klart nok igennem, men lydkvaliteten er ikke den bedste, og den er følsom overfor støj fra omgivelserne.

Headsettet har en god samlingskvalitet prisen taget i betragtning, bøjlen er fremstillet i stål med et polstret hovedbånd, der glider i et par wirer. Den musikalske part tager de indbyggede 44 mm enheder sig af, og de har et frekvensområde, der går fra 20 Hz til 20.000 Hz.

Lydkvalitet god til prisen

Lyden er ret god til prisen, den er også ret velbalanceret. Headsettet er derfor også egnet til andet end gaming, tager man skallerne af, forstærkes basniveauet generelt, hvilket passer til gaming og basfunderet musik.

Headsettet kan sluttes til en smartphone via et 4-polet 3,5 mm minijackstik, kablet er et fladt gummikabel på 1,2 meter. Til brug på computeren isættes et kort Y-kabel med to stik.

MasterPulse sidder generelt godt med en fin bærekomfort, ørekoppernes kunstlæderbeklædte ørepuder slutter tæt til ørerne, så man kan, i hvert fald i starten, godt blive lidt træt i ørerne efter længere tids brug. 

Læs mere om headsettet her på producentens webside.

Cooler Master MasterPulse
  • Bedømmelse

Alt om DATA siger:

Hvis du søger et gamingheadset med en god homogen lydkvalitet er MasterPulse et fornuftigt valg, ændring af basniveauet via fjernelse af skallerne er også en interessant ide. Svagheden er den integrerede mikrofon.

Brugerbedømmelse 3 (1 stemme)
Sender
Del denne