Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Markedets mindste Android i ny version

Sony Ericsson er klar med den næste generation af kompakte Xperia minimobiler, som kombinerer førsteklasses billed- og skærmteknologi med nyeste Android-platform. De nye minier har fået stærkere processorer og kan nu også optage video i hd.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste smartphones er nogle ordentlige klodser at bære rundt på i lommen. Hvis du foretrækker den klassiske mobiltelefons diskrete størrelse, men gerne vil have glæde af den moderne smartphones mange muligheder, giver Sony Ericssons Xperia Mini et kompromis mellem begge, som er blevet ganske populært, siden de først kom på markedet sidste år.

I går løftede Sony Ericsson sløret for to helt nye Xperia-modeller. Xperia mini og Xperia mini pro bygger begge på en kraftfuld 1GHz Qualcomm Snapdragon-processor og kører på den seneste nye version af Googles Android, Gingerbread 2.3. Billed- og skærmteknologi er også i top og inkluderer blandt andet reality display med mobile bravia engine og hd-videooptagelse (720p).

De to smartphones byder på en gennemført multimedieoplevelse og adgang til over 150.000 apps på Android Market™. Den ridsefrie multitouch-skærm måler 3", og med den forbedrede brugerflade får du mulighed for at have hele 16 apps på din hovedmenu. Heriblandt Facebook inside Xperia, som er en ny feature hos Xperia-familien, der giver en unik og super brugervenlig integration af Facebook på mobilen.

Xperia mini pro har fået et optimeret slide out-tastatur med ”smart funktionalitet” kendt fra storebroren Xperia Pro. En diskret, men hurtig ’Type & Send’-funktionalitet gør, at brugeren ikke skal åbne en separat app for hver type besked, og ’Smart Tastatur’ udløser prædiktiv tekstindtastning, når brugeren glider tastaturet frem.

Xperia mini pro har desuden præinstalleret Office Suite og McAfee antivirus-software, så man nemt og hurtigt kan læse dokumenter og skrive e-mails på farten.

Sony Ericsson Xperia mini pro og Xperia mini bliver lanceret på udvalgte markeder fra årets tredje kvartal. Hvilke markeder der så er blevet udvalgt, får vi intet at vide om, men mon ikke vi i hvert fald kan forvente en dansk lancering inden jul?

For mere information tjek Sony Ericssons produktblog på: http://blogs.sonyericsson.com/products.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere