Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Sony α35

Lynhurtigt spejlreflekskamera fra Sony

Sony α35 har lynhurtigt, kontinuerligt autofokus samt opløsning på 16,2 megapixel og nye funktioner til kreative billedeffekter

Af Rasmus Elm Rasmussen

Med lanceringen af α33 og α55 introducerede Sony sidste år den nye Translucent Mirror-teknologi, som byder på ultrahurtige responstider samt lynhurtig og præcis autofokus ved optagelse af både stillbilleder og fuld hd-video.

Sony α35 er efterfølgeren til disse kameraer og bygger videre på Translucent Mirror-teknologien med funktionen Tele-zoom High Speed Shooting, der forstørrer den centrale del af billedområdet med cirka 1,4× zoom-forlængelse, mens du optager op til 7fps.

Med en opløsning på 16,2 effektive megapixel leverer den nyudviklede Exmor APS HD CMOS-sensor detaljerede stillbilleder og hd-video med lav billedstøj. Til at komplimentere sensorens høje opløsning og følsomhed er kameraet udstyret med en kraftfuld Bionz-billedprocessor, der renser og optimerer billeddata for at levere fejlfrie billeder med flot og naturlig farvegengivelse.

Med den avancerede Quick AF Live View-funktion viser kameraet optagelserne i realtid fra den primære billedsensor. Lyset dirigeres delvist fra det gennemsigtige spejl til AF-sensoren for at sikre en kontinuerlig og præcis TTL-fasedetekterings-AF – en fordel, som ikke er mulig med traditionelle dslr-kameraer.

α35 er også udstyret med den elektroniske søger, Tru-Finder, der med sin høje opløsning indfanger motiver med stor præcision.

Uanset om du optager stillbilleder eller fuld-hd-AVCHD-video, kan du se en detaljeret gengivelse af optagelsen på den skarpe Xtra Fine-lcd-skærm.

α35 er desuden blevet mere strømbesparende og optager op til 440 stillbilleder (med anvendelse af lcd-skærmen) på en enkelt opladning, hvilket svarer til 30 procent mere end sin forgænger. Kameraet kan anvendes med hele Sonys portefølje af 32 udskiftelige objektiver inklusive seks Carl Zeiss-objektiver.

Sony α35 er tilgængelig fra august 2011 og koster 5.400 kroner udelukkende for kamerahuset. Med 18-55 mm-objektiv bliver prisen 5.900 kroner, mens du får et 55-200 mm-objektiv oveni for 7.600 kroner.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by