Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Logitech G710+ Mechanical Gaming Keyboard

Lynhurtigt mekanisk tastatur til gamerne

Logitech G710+ har mekaniske taster, som gør det muligt at spille hurtigt og lydløst

Af Rasmus Elm Rasmussen

Logitech G710+ Mechanical Gaming Keyboard er den fulde betegnelse for Logitechs nye tastatur, som er afprøvet og tunet til at give gamerne lige præcis det, de har brug for – nemlig så lidt forstyrrelse som muligt, den hurtigste respons og den absolutte kontrol.

»Logitech G710+ Mechanical Gaming Keyboard er skabt til spillernes behov,« siger Mark Starrett, seniorproduktchef hos Logitech. »Vi har testet dette tastatur med professionelle gamere, partnere, udgivere og hverdagsspillere som dig og mig for at sikre, at vi kan sende et mekanisk gaming-tastatur på markedet, som overstiger alle hidtidige erfaringer og forventninger.«

Tastaturets mekaniske taster har en aktiveringsstyrke på 45 g, en afstand på 4 mm og er optimeret til afgivelse af hurtige kommandoer. Desuden er tasterne forsynet med en ring på undersiden, så støjen fra tastetryk bliver markant reduceret. Tastaturet har undergået en torturlignende test for at sikre holdbarheden. Resultatet er et tastatur, der kan modstå mindst 50 millioner tastetryk.

Hele tastaturet er bagbelyst med hvidt led-lys. Det kan justeres til fire forskellige styrker. Og der kan også slukkes helt for det. For bedre synlighed til piletasterne kan lysstyrken på disse justeres uafhængigt af resten af tastaturet.

Ved at opdatere til den seneste version af Logitechs gaming-software kan man få adgang til komplekse makroer eller Lua-scripts til G-tasterne. Det kan gøres både i forvejen, eller mens spillet er i gang. Man kan gøre det med op til 18 individuelle funktioner pr. spil. Desuden har alle tastaturets 110 taster anti-ghosting og 26-key roll over for at hjælpe med at eksekvere nøglekommandoer og sikre fuldkommen præcision.

Logitech G710+ Mechanical Gaming Keyboard er kompatibelt med Microsoft Windows 7, Windows Vista og forventeligt med fremtidige releases.

»Jeg anvendte for første gang det nye tastatur fra Logitech ved MLG Summer Arena,« siger NY Jacky fra Team Curse og fortsætter: »Efter turneringen kunne jeg konstatere, at min score var højere end normalt. Med et nyt tastatur skal man normalt regne med en vis tilvænningstid, men med G710+ går det helt af sig selv. Jeg vil aldrig nogensinde overveje at bruge et andet tastatur.«

Logitech G710+ Mechanical Gaming Keyboard forventes i butikkerne i december. Den vejledende pris inklusive moms bliver cirka 1.100 kroner.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by