Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lynhurtige Linksys-routere

Ciscos nye Smart Wi-Fi-router tilbyder op til tre gange hurtigere
trådløse hastigheder, mens den nye Universal Media Connector giver smart-tv og spillekonsoller mulighed for de samme trådløse hastigheder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Cisco lancerer nu den første Linksys Smart Wi-Fi-router med forventet tilgængelighed i september og en Universal Media Connector, som forventes i oktober. Begge er baseret på den næste generation af trådløs teknologi, 802.11ac. Denne teknologi tilbyder hastigheder op til tre gange hurtigere end den nuværende 802.11n-teknologi.

Den nye Linksys Smart Wi-Fi-router EA6500 integrerer 802.11ac-højhastigheden med Ciscos intelligente Cisco Cloud Connect-platform. Det gør det nemmere for brugeren at udnytte netværksmulighederne i hjemmets nuværende og fremtidige enheder.

Det forventes nemlig, at mange producenter introducerer deres 802.11ac-enheder senere i 2012. Derudover kan almindelige danskere drage fordel af EA6500’s hurtige trådløse hastigheder på deres smart-tv og spillekonsoller med den nye Linksys Universal Media Connector.

Næste generation af trådløse muligheder

Den nye Linksys Smart Wi-Fi-router med ac-teknologi er bagudkompatibel med tidligere trådløse netværk og enheder baseret på 802.11a/b/g/n-teknologien. Det sikrer, at man kan opgradere til nye Linksys ac-produkter og stadig bruge eksisterende WiFi-enheder. Kommende ac-smartphones og -tablets vil kunne udnytte hele potentialet i Linksys Smart Wi-Fi-routerne baseret på 802.11ac. AE6500 har seks 3D-antenner, som sikrer den samme ydeevne, uanset om den står eller hænger på en væg. Designet er elegant og passer dermed godt til de fleste hjem.

Ideelt til video og mobile enheder

Den nye 802.11ac-teknologi er optimeret til både at imødekomme den eksplosive vækst i online-videobrug og det øgede antal enheder i hjemmet. Cisco forudser, at der i 2016 vil være 19 milliarder enheder tilsluttet til netværk globalt, og at der vil ses 1,2 million minutter video pr. sekund. Den nye trådløse teknologi har derfor forbedret hastighed, rækkevidde og robusthed i netværket til de mange mobile enheder, der dagligt bruges i hjemmet. Samtidig forbedres muligheder for at se tv over netværket og on demand mange forskellige steder i hjemmet.

Universal Media Connector

Den nye Linksys Universal Media Connector gør det muligt at tilslutte enheder som smart-tv og spillekonsoller til det trådløse netværk og streame hd- og 3D-indhold. Den er optimeret til at arbejde sammen med EA6500. Connectoren bruger 5GHz-båndet, hvor der er mindre interferens, og er udstyret med fire gigabitporte.

Smart WiFi

Som med alle Linksys routere er EA6500 udstyret med Cisco Cloud Connect, der gør det muligt at få adgang til hjemmets netværkede udstyr via for eksempel en Android- eller iOS-smartphone. Cisco har også integreret SimpleTap i platformen. Med SimpleTap kan man klikke på den virtuelle knap i app’en og tilslutte kompatible enheder på få sekunder. Om kort tid kan man endda scanne near field communications (nfc)-tags, der er integreret i forskellige apparater, for at tilslutte dem til netværket.

Linksys Smart Wi-Fi-routeren EA6500 forventes at være tilgængelig i september, mens Linksys Universal Media Connector forventes i butikkerne i oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere