Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Panasonic Lumix DMC-GH4 er et af markedets mest avancerede kameraer. Man køber selve huset og supplerer med objektiver og andet tilbehør. Det kan nemt blive dyrt, men på den anden side er GH4 det billigste systemkamera på markedet med mulighed for at optage UHD-video, og det gør det interessant.
GH4 ligner et typisk spejlreflekskamera, men når objektivet afmonteres, er der intet spejl i huset, men blot en billedsensor. Dette gør kamerahuset kompakt, og da Panasonic ikke bruger en sensor i fuld 24 x 36 mm-størrelse, men en såkaldt Micro Four Thirds-type med den halve diagonal, slankes huset yderligere, og objektiverne bliver tilsvarende mindre. Husk at gange brændvidden med to, for et 25 mm-objektiv giver et billede som 50 mm brændvidde i det traditionelle 35 mm-filmformat.
Billedsensorens data kan ikke umiddelbart imponere nogen. Den er på blot 16,05 MP, men det er rigeligt. Panasonics egen Venus Engine-processor gør det muligt at optage UHD-video med 24 progressive billeder i sekundet. Et nyt autofokussystem kan stille skarpt på blot 0,07 sekunder.
Selve kamerahuset på knap 600 gram gør et meget gedigent indtryk. Dets vigtigste chassisdele er fremstillet af magnesium, og en rundhåndet brug af tætninger betyder, at Panasonic tør kalde det støv- og vandbeskyttet. Noget dykkerkamera er det ikke, men der er ingen grund til at misse et godt skud, bare fordi der kommer en byge.
Lækre glasklumper
AOD lånte til denne test en taske fyldt med objektiver. Vi var lidt nervøse, da vi tjekkede priserne på dem. De er ikke i den lave ende.
Til almindelige optagelser skiftede vi mellem to zoomobjektiver på 12-35 mm og 35-100 mm, som tilsammen dækker området fra 24 til 200 mm i 35 mm-format. De har begge en lysstyrke på f/2.8 over hele zoomområdet og koster henholdsvis cirka 8500 kroner og 10.800 kroner.
Tog vi mange portrætter, ville det være svært at undvære den overlækre Leica-tele på 42,5 mm med en lysstyrke på fabelagtige f/1.2, som kan give en nøje kontrolleret bokeh (sløring af baggrunden). Dette objektiv koster næsten 13.000 kroner.
Et makroobjektiv er en absolut nødvendighed for os, og sådan et på 45 mm med f/2.8 kan Panasonic tilbyde for 5500 kroner. Da huset koster cirka 13.000 kroner, løber den beskrevne startpakke op i næsten 40.000 kroner – og over 50.000 kroner med portræt-telen.
Det er muligt at finde mindre ambitiøse objektiver i Panasonics sortiment. Der findes stort set ingen uoriginale objektiver fra Tamron eller Sigma, som kunne reducere budgettet en smule.
Det brede tilbehørsprogram til GH4 omfatter også en meget spændende XLR/HDMI/SDI-boks, der koster mere end kamerahuset og opgraderer det til et fuldprofessionelt digitalt filmkamera.
Næsten for meget
Det første Lumix GH-kamera blev annonceret i 2009, og som navnet antyder, er GH4 nummer fire i rækken. Undervejs har Panasonic lyttet til brugerne, skelet til konkurrenterne og været kreative. Resultatet er et overflødighedshorn af funktioner og mere eller mindre nødvendige features. Efter japansk kameraskik er der også et antal – her hele fem – funktionsknapper, som brugeren selv kan programmere.
Det siger noget om kameraets muligheder og kompleksitet, at den medfølgende vejledning i den grundlæggende betjening er på 124 sider. Herudover er der en komplet elektronisk manual på 420 sider. Begge på hovedsprogene og dansk.
Man kommer langt ved at prøve sig frem og læse hjælpeteksterne på den 3” store OLED touchskærm, men at aktivere UHD-videooptagelse er ikke så ligetil. I lighed med mange andre digitalkameraer har GH4 en rød trykknap, som umiddelbart starter en videooptagelse, uanset funktionsvælgerens indstilling. Den knap har vi tit bandet over, men her sidder den sådan, at man ikke så nemt rammer den ved et uheld.
Til gengæld starter den kun full HD-optagelse. For UHD skal funktionsvælgeren sættes i den dedikerede videoindstilling, og inden da skal systemfrekvensen være sat til 24 Hz i kameraets grundopsætning.
Et bedre overblik over kameraets enorme værktøjskasse får man ved at udnytte dets Wi-Fi-fjernstyring og styre det hele fra en smartphone eller – endnu bedre – en tablet.
Men GH4 er stadig et af de produkter, som vi først bliver helt fortrolige med efter en langdistanceflyvning uden andet selskab end det og vores notebook.
Anstrengelserne værd
Det skal også nævnes, at GH4 ikke kan nøjes med almindelige SD-hukommelseskort til UHD-videooptagelse. Med en bitrate på op til 100 Mbp/s taler vi om SD-kort mærket UHS-3 eller til nød UHS-1, som ikke er helt gratis. 32 GB rækker til 40 minutters optagelse, så der skal investeres lidt til en længere ferie, hvis man ikke medbringer en større harddisk eller sætter sin lid til skyen.
Som fotokamera i den halvhøje ende er GH4 absolut værd at overveje, men det er som videokamera, at det virkelig brillerer. Vi optog nogle full HD- og UHD-klip af natur og fugle ved Vesterhavet og gengav det på en Samsung UE55HU7505T UHD-skærm på 55”. Sådan et tv har en billedprocessor, som opskalerer full HD til UHD, men når indholdet er ægte UHD, forsvinder der simpelthen et slør foran skærmen.
Dog skal man tæt på for at kunne nyde alle detaljerne. Den anbefalede betragtningsafstand for en 55” skærm med UHD-indhold er godt en meter. Placerer man tv’et omkring tre m fra sofaen, er billedet stadig flot, men de fineste detaljer bliver ikke til at få øje på.
Test med tre skærme
DMC-GH4 er et avanceret digitalkamera med mulighed for at optage UHD-video. Den sidste egenskab er ikke meget værd uden skærme til at gengive billederne i denne høje opløsning. Derfor har Alt om DATA også set på en computerskærm med UHD-opløsning.
Vi lagde videoklippene på computerens harddisk og genså dem med den gratis, altædende VLC-medieafspiller. Til formålet udvidede vi vores to-skærms Windows skrivebord (30”, 2560 x 1600 og 27”, 1920 x 1080) med en Philips 288P6 28” UHD-skærm for at sammenligne gengivelsen.
Til almindelig pc-brug er Philips 288P6 faktisk for ”lille”. Ved flytning af et fuldskærmsvindue fra 27” full HD over på UHD’en skrumper det til en fjerdedel af det tilgængelige areal. Til gengæld er UHD-skærmen uovertruffen til fotos og video, og den er perfekt på en skrivebordsafstand omkring 40 cm.
Højopløste skærme med full HD-opløsning på 1920 x 1080 pixel har vi haft i en halv snes år, men masser af indhold kommer stadig i almindelig opløsning på 1280 x 720 pixel. Lige nu pusher de store tv-mærker UHD- eller 4K-skærme med 3840 x 2160 pixel eller fire gange så høj opløsning, og i Østen eksperimenteres med 8K. Og hvilken forbruger vil ikke gerne nyde indhold med ultrahøj opløsning?
Smartphones med full HD er heller ingen nyhed. Det er en teknologisk kraftpræstation at klemme flere end to mio. LCD-celler ned på for eksempel en 5”-skærm på 4,5” x 2,5”. Her får vi en pixeltæthed på over 400 ppi (pixels per inch) eller dpi (dots per inch).
Til sammenligning har en 55” full HD-skærm, hvis panel i princippet produceres på samme måde, en pixeltæthed på godt 40 ppi. Så er det intet problem at fordoble antallet af pixel på hver akse.
Båndbredde udfordrer
Når det er muligt at optage og gengive i UHD, for eksempel biograffilm og sportstransmissioner, hvorfor står indholdsleverandørerne så ikke i kø for at fylde pipelinen med en strøm af superopløst underholdning?
Teknisk set er udfordringen båndbredde. Netflix anbefaler en internetopkobling med en stabil båndbredde på mindst 25 Mbp/s.til UHD, hvor 5 Mbp/s er nok til full HD. Folk, der vil streame tv-serien House of Cards i UHD, skal således have en seriøst hurtig bredbåndsforbindelse. Især, hvis andre også vil på nettet imens.
Full HD blev i sin tid hjulpet på vej af Blu-ray. Efter sigende arbejdes der på at udbygge dette optiske disc-format til UHD, men hvordan og hvornår er usikkert.
Andre aktuelle muligheder
Den nemmeste vej til UHD-indhold er på nuværende tidspunkt at optage det selv. Allerede nu kan du få smartphones, som kan, og der findes også en del kameraer, fra action- til kompaktkameraer, med UHD-understøttelse. Et UHD-actionkamera kan fåes ned til 4000 kroner.
Gengivelsen er intet problem. Alle de store mærker, og flere af de mindre, er på banen med UHD-tv, og priserne er rimelige. En UHD-skærm bør ikke være mindre end 55”, og så begynder priserne på under 10.000 kroner.