Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Linksys puster nyt liv i verdens mest populære router

Linksys genopliver WRT54G med hurtig AC-teknologi, dual-core-processor og USB 3.0-porte.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Routeren leveres med installations- og administrationsværktøjet Linksys Smart Wi-Fi og bliver den første Linksys-router med Network Map, der giver et nemt og hurtigt overblik over enhederne på netværket i takt med at netværket udvides og flere enheder tilsluttes. Derudover arbejder Linksys tæt sammen med folkene bag OpenWRT for at udvikle en open source firmware til download, når WRT1900AC rammer handlen.

”Der er teknologisk set ikke sparet på noget som helst. Vi har simpelthen gjort alt for at gøre denne her router til en prosumers drøm, ” siger Mike Chen, Vice President for Linksys.

”Vi har valgt at puste nyt liv i en populær traver, fordi vi har mærket en efterspørgsel efter en router, der kunne matche WRT’ens stabilitet, funktionalitet og muligheder for open source, men med nutidens trådløse AC-teknologi. WRT1900AC er resultatet og skal i høj grad ses som en hyldest til vores mange engagerede brugere, ” siger Mike Chen.

Linksys WRT1900AC klarer hastigheder op til 1,3 Gbps med 5 GHz og op til 600 Mbps med 2.4 GHz. Kombinationen af disse egenskaber og funktionalitet har gjort det muligt at bygge en router, der kan understøtte samtlige af hjemmets trådløse produkter, herunder bærbare, tablets, smartphones, spilkonsoller, mediecentre, TV, computere, printere og hvad der ellers må komme af netværksprodukter i fremtiden uden udfald og unødig buffing.

Open Source

Open Source giver udviklingsfælleskaber som DD-WRT, Open WRT og Tomato mulighed for at skabe deres egne version af open source firmware til produktet. Open WRT-udviklere vil få stillet hardware og SDK’er/API’er til rådighed, så de kan udvikle fri firmware til WRT1900AC.
OpenWRT firmware til WRT1900AC forventes tilgængelig for download i foråret 2014.

Flere antenner giver øget dækning

Som alle AC1900 routere transmitteres data via tre spatiale datastrømme. De fire flytbare og justerbare antenner på WRT1900AC gør routeren i stand til at bruge de tre bedste signaler på de fire antenner til at sende og modtage data via. Teknologien sikrer bedre dækning sammenlignet med et system med kun tre antenner, så alle enheder på netværket opnår den bedst mulige dækning, hvor end de er placeret i hjemmet.

Smart Wi-Fi

Linksys Smart Wi-Fi er et installations- og administrationsværktøj, også kendt fra Linksys EA-serie. Værktøjet giver brugere mulighed for at tilgå og administrere sine tilsluttede enheder direkte fra en browser eller app. Brugere kan tjekke forbindelsesstatus på enheder, giver gæster adgang til netværket og styre forældrekontrol via fjernadgang fra deres iOS eller Android smartphone eller tablet.

Som noget nyt introducerer Linksys et såkaldt Network Map til WRT1900AC. Network Map er et visuelt kort, der viser alle enheder på netværket. Brugere kan nemt administrere hver enkelt enhed ved at klikke på enhedens ikon og ændre forældreindstillinger, fjerne enheder fra netværket mm. En simpel grafisk måde at overvåge og administrere hjemmenetværket på.

Linksys WRT1900AC dual-band trådløs AC router er tilgængelig i de danske butikker og online fra foråret. Den vejledende pris er 2.079 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere