Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lille og Stort kamera af høj kvalitet

Sony er kendt for at levere produkter af høj kvalitet. Det slår også klart igennem på de to kameraer, vi har haft gennem hænderne, α290 og Cyber-shot HX5V, hvor det især var det store spejlreflekskamera, der imponerede os.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tidligere i bladet kiggede vi lidt på to kamera fra Nikon, og nu gentager vi så seancen med to kamera fra Sony. Igen er det et kompaktkamera og et spejlreflekskamera, vi har fat i, og igen er det klart det store, der imponerer mest.

Ikke sådan at forstå, at det lille kompakte kamera klarer sig dårligt, men der er bare ikke sket så meget her, som der er for det store kamera.

Vi skal starte med at rose kameraets størrelse. Det er virkelig et kompaktkamera og ligger uden problemer i lommen på bukserne eller i tasken uden at tage plads op. Kameraet er et 10,2 megapixel kamera, det har 10× optisk zoom, et 25 mm vidvinkel-linse, der er indbygget gps og kompas, og kameraet kan optage film i fuld hd (1.920×1.080).

Fine specifikationer, og lad være med at lægge for meget i, at det ”kun” er et 10,2 mega- pixel kamera, det kræver meget gode øjne eller enorme udskrifter at se forskellen på et billede taget med 10,2 megapixel og et taget med 14 megapixel.

Kameraet har en stor skærm, du også bruger som søger. Der sidder ganske få knapper på siden, hvor du kan indstille kameraet, både med de ganske få tryk. På toppen af kameraet sidder der en drejeknap, hvor du kan vælge indstillinger, såsom ’Easy’, ’Intelligent autojustering’, ’Scene’, ’Panorering’ og mange flere.

Her skal vi ikke komme ind på de enkelte indstillinger bortset fra en, nemlig panorering. De fleste andre kameraer, vi har kigget på med denne funktion, fungerer ved at klippe flere separate billeder sammen til et billede. Det er ikke tilfældet med HX5V.

Her vælger du panorering og klikker på udløserknappen. Du får nu at vide, at du skal panorere mod højre, og efter et par sekunder så stopper kameraet med at optage, og voila, så har du et panoramabillede. Det er klart den enkleste måde, vi endnu har set, hvorved du kan lave panoramabilleder.

Ellers er kameraet generelt et godt kamera, der tager gode billeder, men som ikke rigtig skiller sig ud på nogen måde.

Herefter gik turen over til det store og noget tungere kamera, α209. Det er udstyret med en 14,2 megapixel ccd, det har en meget høj iso-følsomhed fra 100 til 3200 iso, det kan køre med to forskellige hukommelseskort, både en memorystick og et sd-kort, og endelig så er der en hjælpeguide, der kører direkte på den 2,7” store skærm på bagsiden af kameraet.

α290 er et dejlig robust kamera, og du føler virkelig, at der er gods i det, når du arbejder med det. Den store drejeknap på toppen bruges til at skifte mellem de forskellige standardindstillinger på kameraet, og samtidig så bliver der vist en hjælpetekst på skærmen bag på kameraet.

Det gør det langt lettere at finde ud af at bruge de forskellige indstillinger og derved også betjene kameraet optimalt. Der er ingen grund til at blive forvirret over indstillingsmulighederne, guiden hjælper dig godt på vej.

Der er også en [Fn]-knap på kameraet, og et tryk på den bringer dig ind i en undermenu, hvor du blandt andet kan indstille autofokusmetoden, autofokusområdet, lysmålingsmetoden og en del mere.

Af et spejlreflekskamera er det næsten forbløffende let at betjene, og det skal det virkelig have ros for, og prisen gør det til et meget attraktivt produkt. Men lad dig ikke forlede. Det kræver stadig viden eller ønsket om at sætte sig ind i brugen af denne type kamera for at få det bedste ud af det.