Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Shuttle XH61V

Lille kasse kan blive kraftfuld computer

Shuttle XH61V har kapacitet på 3 liter, men kan fyldes med computerkomponenter af kraftig kaliber

Af Rasmus Elm Rasmussen

Der er ikke længere brug for en stor kasse for at få computerkraft af en ordentlig styrke. Selv et lille kabinet kan rumme særdeles kraftige komponenter. Shuttle er kendt for at skabe computere og kabinetter i miniformat, og nu er producenten så klar med endnu et kabinet i rækken.

Shuttle XH61V er baseret på Intel H61 Express chipsæt og skabt til energivenlige LGA1155-processorer, som inkluderer dual core- og quad core-modeller af Core, Pentium and Celeron processorertyperne med forbrug for på op til 65 W tdp. Kølingen klares af to ekstremt lydsvage 60 mm-blæsere.

Der er plads til 16GB ddr3-ram og hele tre diske af enten den traditionelle skivebaserede slags eller de flash-baserede ssd’er. Der tilsluttes via sata 3GB/s. Der er desuden to Mini-PCIe 2.0-porte, så der kan tilsluttes yderligere diske eller andre kompakte kort.

Tilslutningsmulighederne inkluderer hdmi, dvi-i, 2× usb 3.0, 4× usb 2.0 samt digital s/pdif-lydudgang. Du kommer på nettet med dobbelt gigabitnetværk-interfaces, der kan bruges samlet til at forøge hastigheden eller til at forbedre stabiliteten.

Shuttle XH61V er på markedet nu og koster 159 euro.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by