Svævende højttaler fra LG

Svævende højttaler fra LG

Elektromagneter får den runde LG PJ7-højttaler til at svæve frit i luften

Ting der svæver er seje. Sådan er det bare. Nu har LG gjort det muligt for os alle at få en svævende Bluetooth-højttaler hjem på værelset.

Den hedder PJ7 og svæver over basisenheden ved hjælp af elektromagneter. Basisenheden fungerer også som subwoofer og trådløs ladestation. Resten af lyden kommer fra den svævende turbineformede højttaler.

PJ7 er del af PJ-serien, som består af fire højttalere, designet så de spreder lyden i alle retninger. På den måde skal du være sikret god lyd, uanset hvor du befinder dig i forhold til højttaleren.

Se også:  LG V20

De dobbelt-passive højttalere skal desuden levere en fyldig og kraftfuld bas.

Højttalerne er lavet af aluminium, og de er IPX7-certificerede, hvilket betyder, at de kan nedsænkes i en meter vand i op til 30 minutter ad gangen.

Til alle behov

PJ1 er grundmodellen. De øvrige modeller bygger på PJ1, men har forskellige tillægsmoduler såsom radio eller subwoofer. Samtlige modeller har Bluetooth til streaming af musik fra en mobil eller tablet. Højttalerne er genopladelige og har cirka ti timers spilletid.

En af modellerne kommer med en basisenhed med indbygget FM-radio, som du nemt kan styre via enhedens knapper, og et display på basisenheden viser de gældende indstillinger.

Se også:  LG OLED55C6V

PJ5 er grundlæggende identisk med PJ4 i ydeevne, men er desuden udstyret med en DAB-radio. Både PJ4 og PJ5 har indbyggede radioantenner.

Mere information om modellernes lancering og pris annonceres tættere på den danske lanceringsdato.

Del denne