Spændende modul-mobil fra LG

Spændende modul-mobil fra LG

Med en række moduler kan LG G5 omdannes til et digitalt kamera, en Hi-Fi afspiller og meget andet.

Det er efterhånden sjældent, at der virkelig sker noget nyt på mobilfronten. LG formåede imidlertid at forbløffe, da de i går ved Mobile World Congress kunne præsentere verdens første modulopbyggede smartphone. 

Det modulære design gør det muligt at transformere LG G5 til eksempelvis et digitalt kamera. Knyt LG CAM Plus-modulet på batterislottet, så får du greb og kontrol som på et kompaktkamera. Modulet har fysiske knapper til power, luk, optag, zoom samt LED-display og eksponeringslås, ligesom på et rigtig kamera. G5 får desuden ekstra batterikapacitet på 1,200mAh med G CAM Plus-modulet tilsluttet.

Ved at koble LG Hi-Fi Plus-modulet på mobilen, gør du den til en transportabel Hi-Fi-lydafspiller. Modulet er udviklet i samarbejde med B&O Play og har et simpelt skandinavisk design samt stærk lydteknologi. Afspilleren understøtter 32-bit, 384KHz lydafspilning og kan bruges enten sammen med LG G5 eller som en separat Hi-Fi DAC ved at tilslutte det til en hvilken som helst smartphone eller PC.

Strømbesparende skærm

LG G5 har et slankt metaldesign med udtageligt batteri. Den 5.3’’ store QHD-skærm tilbyder Always-on funktion for at kunne vise tid, dato og batteri status konstant, selv mens skærmen er i sleep mode. For at minimere strømforbruget har LG redesignet driverne til skærmens IC hukommelse og strømstyringsfunktionen, således at skærmens baggrundslys kun oplyser en lille del af det overordnede display. Det er den samme teknologi, der bliver brugt i LCD-fjernsyn. Takket være teknologien, kræver Always-on Displayet kun 0.8 procent af batteriets strømforbrug hver time det bruges.

Kamera med ekstrem vidvinkel

G5 har ikke mindre end to kameraer på bagsiden: et med standard 78-grader optik og et andet med en 135-grader vidvinkel optik, den bredest tilgængelige nogensinde i en smartphone. Den 135-graders optik på LG G5 tilbyder en visning, der er omtrent 1,7 gange bredere end på noget eksisterende smartphone-kamera, og 15 grader bredere end det menneskelige øjes synsfelt. Vidvinkeloptikken gør det lettere for brugere at fange mere landskab, højere bygninger eller større grupper uden at skulle positionere sig selv længere fra objektet.

Mobilen har en samling af stærke fotoeffekter inklusiv Pop-out Picture, Film Effect og Auto Shot. Pop-out Picture kombinerer billeder taget med standard og vidvinkel optik for at skabe et billede-i-en-billede effekt. Film Effect kan tilføje ni forskellige filmemulatorer til et billede, mens Auto Shot er en forbedret kamera UX der automatisk tager det perfekte selfie når et ansigt genkendes. 

Nyeste processor

Del denne