Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lenovo Yoga 2 Pro

Lenovo Yoga 2 Pro er i den testede konfiguration testens dyreste deltager. Lækker forventer man at den er, og det er den også.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den er også en glimrede eksponent for, hvad man typisk kan forvente, når man går fra det mellemste segment, og over i det dyrere segment af 2-i-1 bærbare. Det er ikke fordi, at ydelsen eksploderer, der er snarere kælet lidt for detaljerne.

Man får lidt mere af det hele, eksempelvis den meget voldsomme ssd på 512 GB. Skærmopløsningen er også testens absolut højeste med 3200 x 1800 pixel, hvilket igen resulterer i testens højeste pixeltæthed på 276,05 ppi.

 

Udover førnævnte så er det interessant, at de bedste egenskaber fra de billige og mellemdyre enheder mødes i denne enhed. Det er en stærk Ultrabook, men den er samtidig meget lettere og tyndere end modellen fra Asus, der ellers virker lige så velbygget.

Her er vægten dog sænket til beskedne 1,40 kg, og den er betydeligt smallere om livet. Det gør den mere mobil, trods at der også her er tale om en 13,3"-bærbar. Kvalitetsindtrykket er overbevisende, lige fra det smækre metalchassis til det indre af den bærbare.

Metallet på ydersiden har en gummiagtig belægning, og det indre er udstyret med en læderlignende gummiagtig belægning, der bare er behagelig at røre ved.

Som sagt er den stærk, den fungerer udover almindelig bærbar-mode i stand-mode, i telt-mode og flippet 360 grader i tablet-mode. Skærmen er virkelig lækker og lysstærk med en touchfunktion, og touch fungerer glimrende. Også her kan skærmen vippe en anelse ved touch
i almindelig og stand-mode.

Tastaturet er baggrundsbelyst, den er meget behagelig i brug med Lenovos specielle udformede taster. Den indbyggede clickpad er ikke helt så stor som hos Asus, men den fungerer lige så godt. I forhold til nogle af konkurrenterne mangler der lige en enkelt USB-port, men det er petitesser.
Ser man på ydelsen, er der ingen svage sider at spore, processoren er stærk, der er godt med ram, den meget store ssd er ligeledes meget hurtig. Det giver en meget responsiv oplevelse.

Den er god til at fange og fastholde en god hurtig Wi-Fi-forbindelse. Batteriniveauet er lidt svagere end hos testens bedste.