Home » Mobiltelefon » Test: Prisvenlig Lenovo-mobil leverer varen
Test: Prisvenlig Lenovo-mobil leverer varen

Test: Prisvenlig Lenovo-mobil leverer varen

Share

Lenovo K5 er en nydelig Android-mobil, der giver smæk for skillingen

Lenovo er relativt stor på mobilmarkedet i andre lande, men ikke et brand, vi forbinder med mobiler herhjemme. Nu er det blevet tid til at vise danskerne, hvad producenten kan, når det kommer til smartphones. K5 er den første Lenovo-mobil på de danske butikshylder.

Forklædt som luksusmobil

Ved første øjekast kunne man tro, at der var tale om en smartphone til den dobbelte pris. Med sit aluminiumslook ligger K5 ikke langt fra HTC One-serien i sit ydre.

Indtrykket blegner en anelse, når man piller lidt mere og finder ud af, at aluminiummet faktisk er plast, og at mobilen ikke er støbt ud i et. Til gengæld kan bagcove-ret tages af for at skifte batteri samt indsætte SD- og simkort. Hele to simkort er der plads til, desværre af den efterhånden noget gammeldags microSIM-type.

Knapperne sidder nogenlunde, som man forventer på en smartphone, men sjovt nok er microUSB-indgangen placeret i toppen, hvilket kan gøre det lidt besværligt at betjene mobilen, mens den lader.  

Se også:  Så er den officiel: Her er den nye OnePlus 7 Pro
Imponerende skærm

Skærmen måler 5” og har HD-opløsning. Den står overraskende flot, med stærke farver og fin kontrast. Takket være ips-panel er betragtningsvinklerne også gode.

Mobilen er forsynet med to Dolby-optimerede højttalere på bagsiden. De leverer en marginalt større lyd, end man er vant til på en smartphone. Det er fint til YouTube, men glem at lytte til musik på dem. Selv den billigste Bluetooth-højttaler vil give dig ti gange større fornøjelse.

Småt med kræfter

Selvom mobilen er forsynet med en ottekernet processor, er det ikke ligefrem fordi, vi har med en fartdjævel at gøre.

I vores benchmark imponerede den langt fra. Ved almindelig brug var der dog ikke mærkbar mangel på kræfter, og på nettet var den ret hurtig. Så længe man ikke forventer at spille krævende spil, redigere video og så videre, vil den yde helt tilfredsstillende.

Brugbare billeder

Med 13 MP kamera bagpå og 5 MP foran er det ikke fordi kameraet står tilbage for konkurrenterne målt på ren pixelpower. Men nu er pixels jo ikke alt, og når man kigger nærmere på billedkvaliteten, er der langt til de rigtig gode mobilkameraer.

Se også:  Dissektion: Hvad er der indeni Huawei Mate 20 Pro?

Du kan snildt få brugbare skud med K5. Faktisk er billederne dejligt levende at se på. Men naturtro og neutrale er de ikke. Farverne er boostet lige lovlig meget og støjen markant, selv ved dagslys.

Men det kan være helt fint til Facebook, Snapchat og så videre, og det er jo netop hvad de fleste bruger deres
mobilbilleder til.

Desværre slår frontkameraet ikke engang rigtigt til her. Billederne er blege og kedelige, med et trist gråt skær, så enhver kan få suget livet ud af kinderne selv på en solrig sommerdag.

Et rigtig godt køb

Trods halvsløj ydelse og et kamera, der langt fra er perfekt, leverer Lenovo K5 meget mere, end man kan forvente af en mobil til denne pris. Det er imponerende, at det kan lade sig gøre at producere en smartphone i den kaliber så billigt. Så K5 fortjener en anbefaling.

Lenovo K5

Det ligner aluminium, men er faktisk bare plastik. Ikke desto mindre er det en veldesignet smartphone.

 

 


Lenovo K5
  • Features
  • Ydelse
  • Skærm
  • Kamera
  • Batterilevetid
  • Pris
3.5

Alt om DATA siger:

Selvom kamera og ydelse snildt kunne være meget bedre, er det til at leve med, og når du ovenikøbet får en rigtig flot skærm, glimrende lyd og et fint design, så er det lidt af en prisbasker, vi har med at gøre her.

Pris: 1599 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Lenovo ThinkPad X270 20K5S25H05
TAGS
lenovo
Mobiltelefon
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S