Af Lars Bennetzen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Lexmark Prestige Pro805 ligner de tidligere modeller i samme serie, dog med en enkelt undtagelse. Der er nemlig kun en knap på forsiden af panelet, og det er tænd/sluk-knappen. Prestige Pro805 er nemlig udstyret med en flot berøringsfølsom skærm, der fungerer i bedste iPod-stil og, som Lexmark oplyser, faktisk er af samme fabrikat, som du finder i en iPod Touch eller en iPhone.
Ud af kassen og i gang
Det er blevet utrolig let at installere en Lexmark printer. Ud af kassen, i med cd-rommen og følg vejledningen. I løbet af ganske få minutter er din printer sat op, og klar til brug. Den installation inkluderer også, at printeren er koblet til dit trådløse netværk. Her skal der med det samme lyde ros til Lexmark, for denne printer er faktisk udstyret med et n-netværkskort, hvilket betyder, at dit n-netværk ikke gearer ned til et g-netværk, når printeren bliver koblet til. Smart og fint.
Nu kunne vi så ikke lade være med at prøve at betjene printeren fra det flotte farvedisplay, så vi besluttede os til at prøve, hvordan den betjenes fra displayet. For det første skal det siges, at displayet er utrolig svarvenligt. Det fornemmer hurtigt, når du trykker på det, og du behøver ikke at ramme på en bestemt pixel, før det virker. Så langt så godt.
Du har naturligvis mulighed for at scanne og kopiere direkte fra printeren, og hvis du tilslutter en usb-nøgle, så kan du navigere rundt i billederne på den og skrive dem ud. Du har endda mulighed for at lave nogle få redigeringer i billederne så som at beskære og fjerne røde øjne. En smart, lille funktion, som er implementeret rigtig godt.
Men der er endnu en ting, som er smart på printeren. For der er nemlig en menu, som du godt kan kalde for ”din egen”. Det fungerer lidt som Apps på din iPhone. Du kan downloade funktioner fra Lexmarks hjemmeside og konfigurere dem, så de gør præcist det, du gerne vil have, når du klikker på dem. Vi hentede et par stykker, så fra testprinteren er det nu muligt at scanne og maile til flere mailmodtagere på samme tid – direkte fra printeren og kun ved at klikke på en enkelt knap. Den del af printeren er en god funktion, og den er let at bruge.
Kvaliteten er i top
Dernæst gik vi så i gang med at kigge på udskriftkvaliteten og ikke mindst udskriftshastigheden, og vi starter lige med sidstnævnte først. Lexmark angiver selv, at den kan skrive op til 33 sider i minuttet i sort/hvid eller op til 10 sider i minuttet i farver.
Der er tre ting, der skal være opfyldt der. Dels skal det være under optimale netværksomstændigheder, dels skal siderne være opbygget efter den iso-standard, som printeren bliver målt efter, og endelig skal printeren skrive ud i kladdetilstand.
Desværre er det ikke muligt at få fat i de iso-dokumenter, så påstanden kan efterprøves. Men med redaktionens prøvedokumenter opnåede vi udskriftshastigheder af tekstdokumenter på omkring 14 sider i minuttet og en fuld farveudskrifthastighed på 5 sider i minuttet. Hvilket faktisk slet ikke er så dårligt endda. Printeren kan naturligvis også scanne og kopiere, men de hastigheder afprøvede vi ikke.
Derefter vendte vi blikket mod kvaliteten af udskrifterne. Lexmark positionerer ikke deres printere som fotoprintere, men smid et stykke fotopapir i printeren, og vælg de bedste udskriftsindstillinger, og du får et resultat, der let kan sammenlignes med en god fotoprinter.
Endelig skal det nævnes, at printeren er utrolig støjsvag og har en øko-tilstand, så den hurtigt slukker, når den ikke bruges, og som standard skriver ud på begge sider af papiret, så der spares papir.
Lexmark har også en ny blækteknologi, der gør, at deres printer efter sigende er blevet utrolig billig i drift, men da vi ikke har brugt printeren længe nok til at afprøve, om den påstand er korrekt, må den stå for Lexmarks egen regning. Men vi har gode erfaringer med Lexmark og deres holdning til miljø og vælger at tro på, at de i dag har en af de billigste blækprintere, når vi snakker om driftsudgifter.