I betragtning, at markedet for internetapplikationer bugner af udbud fra Apple, Microsoft og Google, har Adobes AIR-platform være en større succes, end nogen med rimelighed kunne have forventet. Læg hertil, at både Apples og Microsoft operativsystemer rummer indbygget understøttelse af web-kompatible widgets, og det bliver endnu mere forbløffende, at AIR er blevet installeret på over 150 millioner maskiner.

Hvorfor skulle man dog foretrække Adobes software frem for Microsofts sidepanel-gadgets eller Apples desktop-widgets? Vi tror, at teknologiens åbne væsen har noget med sagen at gøre. Man kan udvikle til Adobe AIR uden at bruge noget, der er mere kompliceret end HTML og JavaScript, og containerformatet er meget nemt at bruge. Det er også afgørende, at man kan indbygge AIR-brugerfladens komponenter i Shockwave Flash.

I denne artikel ser vi på de værktøjer og den ekspertise, der skal til for at samle en simpel Adobe AIR-applikation, der kan bruges overalt. Det eneste, du selv skal bidrage med, er en strålende idé til indholdet.

Installér runtime

1 Der er to forudsætninger for udvikling med Adobe AIR på skrivebordet – udviklingsværktøjet og Adobe AIR-runtime. Med den kan Adobe AIR-applikationer køre lokalt, og man kan hente den på http://get.adobe.com/air. Når den er installeret, kan man downloade og køre Adobe AIR-applikationer, der i alt væsentligt er samlede mapper, der indeholder et sæt af standardfiler, og som har fået efternavnet ”.air”. Der er ikke brug for at kompilere kode, for det hele er indbygget i script, og runtime laver det tunge arbejde.

Trin 1

Selv om AIR ligner andre widget- og RIS-runtimes såsom Google Gears og OS X’ dashboard – der begge understøtter HTML, CSS og JavaScript – er det enestående derved, at det fører direkte ind i Flash via ActionScript. Hvis du ikke er fortrolig med ActionScript, kan vi fortælle, at det er det ECMAScript-kompatible sprog, der bliver brugt ved udviklingen af Flash-applikationer. Det giver AIR en fordel både i udviklingen af brugerflader og datahåndtering, fordi Flash har indbyggede biblioteker til kommunikation med fjerndata.

WebKit indeni

2 Selv om AIR er blevet falbudt som et system til at lave browserløse webapplikationer, er dets primære kerne WebKit, den samme kode til siderendering, som man finder i Apples Safari-browser. I en vis forstand er AIR’s runtime en browser uden krom eller menuer – dem skal man selv lave. Applikationer som Tweetdeck viser, at der er adskillige andre funktioner, der fører Adobes udviklingstilbud længere end den snævre definition.

Trin 2

Til at begynde med omfatter AIR SQLite sammen med den begrænsede ’sandkasse’ evne til at gemme og hente vedvarende data, håndtere oprindelige vinduer og menuer og trække data fra fjerne kilder. Kort sagt svarer det til et minioperativsystem. Brugen af Flash, HTML og JavaScript til udviklingen betyder, at applikationerne også kører på tværs af platforme, og de kan køre på de samme operativsystemer, som AIR kan, uden at man behøver at portere.

Installér SDK

3 Hvis man er vant til at skrive HTML, CSS og JavaScript manuelt, er Adobe AIR SDK det bedste sted at begynde med AIR. Men det giver også god øvelse at installere det, hvis man vælger at bruge en særlig IDE i stedet.

Trin 3

Man kan downloade SDK fra www.adobe.com/products/ait/tools/sdk, men det kræver noget indstillingsarbejde. Vi foreslår, at du lægger SDK i rodmappen på dit Windowsdrev, så er det nemmere at angive stien til eventuelle IDE’er, som du vil bruge senere.

Specificér stier

4 Du bør også føje SDK-stien til din computer, så du kan starte de pakkede værktøjer fra kommandolinjen. Klik på ”Denne computer”, og vælg ”Egenskaber”. Vælg ”Avanceret”, og klik på knappen ”Miljøvariabler”. Fremhæv stien, og klik ”Rediger”. Tilføj så strengen ”;C:\AdobeAIRSDK\bin\” til enden af de tilladte stier i boksen Variabelværdi, og klik ”OK” tre gange for at komme ud af dialogboksen. Hvis du vil prøve, om ændringen er blevet gennemført, kan du åbne kommandoprompten og skrive ”adt”. Det burde starte Air Developer Tool.

Trin 4

Lav en enkel applikation

5 Adobe AIR-applikationer har to faste dele. Den første er en XML-container, der hedder Application Descriptor. Minimumskravet til Application Descriptor er at definere applikationen og navngive den, pege mod noget indhold og oprette et vindue, det kan blive vist i. Det gør denne kode:

<?xml version=”1.0”encoding=”utf-8” ?>

<application xmlns=”http://ns.adobe.com/air/application/1.5.1”>

<id>com.example.testapp</id>

<version>1.0 </version>

<filename>testapp</filename>

<initialWindow>

<content>index.html </content>

<visible>true</visible>

<width>640</width>

<height>480</height>

</initialWindow>

</application>

Trin 5

Hvis du vil se flere eksempler med uddybende kommentarer, kan du gå til filen ”descriptor-template.xml” i SDK-mappen ”templates/air”.

Tilføj noget indhold

6 Den anden del af applikationen er indholdet. I dette tilfælde er det en enkelt HTML-fil, der hedder ”index.html”. Takket være WebKit kan man oprette og finpudse en applikation ved hjælp af HTML, JavaScript (eller AJAX) og CSS. Script og udseende kan enten være intern eller et sæt eksterne filer, der bliver tilgået inden i Application Descriptor-koden. Der er også indbyggede JavaScript-biblioteker i AIR SDK, som man kan bruge til at kalde menuer og andre funktioner. Indholdet kan sågar være en Shockwave Flash-fil (SWF).

Trin 6

Lige nu klarer vi os med en almindelig HTML-fil med noget pladsholder-indhold. Opret en lokal folder ved navn ”Testapp” og derefter mappe inden i den ved navn ”Source”. Gem din Application Descriptor-XML-fil – under navnet ”testapp.xml” – i Sourcemappen. Derefter bør du gemme filen ”index.html”, der indeholder dit pladsholder-indhold, i den samme mappe.

Tid til at teste

7 Når du skal teste en applikation, som den er, åbner du dos-prompten ved at gå til Run og skrive ”CMD”. Vista-brugere kan fremkalde kommandoprompten ved at lede efter ”CMD”. Gå til ”/testapp/source”, og skriv dette: ”adl testapp.xml”. Adobe AIR’s runtime burde nu starte og vise dit HTML-indhold i et vindue på 640 x 480. Hvis den ikke gør det, er du nødt til at gå tilbage og sikre dig, at du har fulgt trinnene rigtigt.

Trin 7

Pak ind og pak ud

8 En applikation er naturligvis til ingen nytte, hvis man ikke kan pakke den, så andre kan bruge den. AIR-applikationer kræver certificering til komplet brug (se www.tinyurl.com/5bxopn), men man kan selv-certificere sin applikation som en del af testprocessen. Fra kommandoprompten går du til mappen ”/testapp” og bruger denne syntaks til at oprette et selv-certifikat:

Trin 8

adt -certificate -cn selfcertificate 1024-RSA selfcertificatefile.p12 password

Når det er gjort, kan vi gå tilbage til source-mappen og pakke filerne sammen til en Adobe AIR-applikation:

adt -package -storetype pkcs12 -keystore ../selfcertificatefile.p12 ../testapp.air testapp.xml index.html

Du bliver bedt om certifikat-kodeordet (der i dette tilfælde er ”password”), og den pakkede fil ”testapp.air” bliver skrevet hoved-testappmappen, parat til at blive startet med et dobbeltklik.

Spot på... AIR-værktøjer

I denne guide har vi lavet en enkel container-applikation med noget så enkelt som Notepad++, der er en simpel tekstbehandler til programmører. Man kan imidlertid vælge mellem flere mere avancerede integrerede udviklingsmiljøer (IDE’er). Det oplagte valg er Dreamweaver CS4, der er Adobes web-værktøj. Det har omfattet understøttelse af serverside-script i næsten ti år, så det er meget passende, at de samme værktøjer kan bruge til at lave klientside-grænseflader. Man kan downloade AIR Extension for Dreamweaver her:

www.adobe.com/products/ait/tools/ajax/. Flex Builder 3 er et andet Adobe-værktøj, der angiveligt er lavet til udvikling af mere omfattende webapplikationer med Flash UI-komponenter. Adobe kalder denne open source-platform Flex, og det er ikke overdrevet at sige, at det er serverside-programmørversionen af Flash. Se mere på www.adobe.com/prodicts/flex.

Begge disse værktøjer har Adobe i ryggen, men vi kan også varmt anbefale Adobe AIR Plug-in til Aptana Studio (www.aptana.com). Det skyldes navnlig, at vi kan lide prisen på denne komplette IDE: Den er gratis.