Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Før din gamle bærbare blev til et stykke teknologiaffald, var den din øjesten. Men selvom den nu er faldet i unåde til fordel for en eller anden ny og smart maskine, kan den gamle laptop sagtens bruges til noget fornuftigt.
Vi har tidligere set på, hvordan man kan bruge en gammel laptop til mange ting. Nogle var skøre, andre var det ikke. Men her vil vi vise dig, hvordan man bruger den på en praktisk og – for en gangs skyld – ikkedestruktiv måde. Ideen er enkel: Hvis man har brug for en simpel filserver, der kan lagre, downloade, tage backup og håndtere filer, kan en laptop bruges.
Der er endda en ekstra bonus: Du sparer strøm. Det problem, der knytter sig til filservere og bærbare maskiner, er, at de ikke netop er kendte for at have rigelig lagerplads. Bærbare maskiner har et enkelt drev, og det oplagte første skridt er at opgradere det.
I den sammenhæng er der dårlige nyheder og flere dårlige nyheder. Du husker måske de oversvømmelser i Thailand i 2011, der fik priserne på 3,5"-drev til at skyde i vejret. Prisen på 2,5"-drev blev også berørt, men de var mindre efterspurgte, og der gik derfor længere tid, før stigningen slog igennem. Når du læser dette, er priserne forhåbentlig faldet igen. Dit drev må afgøre, om du har lyst til at opgradere.
I øjeblikket kan man få både pata- og sata-drev på mellem 160GB og 1.000GB. Man får mest valuta for pengene i midterområdet ved 500GB. Priserne er forhåbentlig tilbage på 400-500 kroner i slutningen af 2012[!] – en mere fornuftig pris for denne form for lavtforrentet projekt end de aktuelle 700 kroner. Vi beskriver de detaljer, der knytter sig til at udskifte et pata-drev i den første gennemgang. Følg med, når vi griber skruetrækkerne.
Del 1 gik i gang med at vise, hvordan du, for en gangs skyld, kan bruge din gamle laptop på en ikkedestruktiv måde, nemlig som en strømbesparende server. Nu går vi videre med at kigge på, hvordan du kan tilføje endnu en harddisk.
Ekspansiv ekspansion
Vi har hidtil øget maskinens lagerkapacitet en anelse, men den er ikke ved at nå himlen. Et andet oplagt emne for udvidelse opstår, hvis maskinen har et optisk drev. Sådan et kan man nemt fjerne, og med de rigtige tilslutninger kan man tilføje endnu en harddisk. Problemet er, at slanke optiske drev til bærbare bruger en alternativ edge-connector.
Hertil kommer problemer med den fysiske montering. Dem kan man løse ved at springe på eBay og søge efter ’Optical Bay Hard Drive Caddy’. Man kan som regel få dem for omkring 90 kroner. Der findes modeller til pata til sata, sata til sata og sata til pata. Caddyerne er enten 12,7 mm eller den superslanke 9,5 mm. Find ud af, nøjagtig hvilken størrelse og type du skal bruge, og hvad det er, du er ved at købe.
Det er ikke helt vildt at antage, at du kan have 1TB lager, og med de beskedne strømkrav i dette projekt kan det sagtens være nok til de fleste. Men hvad nu, hvis du vil have mere? Det kan vi sagtens hjælpe med, men løsningen bliver mindre fiks og kompakt, medmindre du er parat til noget endnu dybere gør det selv-dekonstruktion.
Problemet med bærbare er, at ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt. De har indbyggede funktioner til at understøtte mere end én harddisk, men de har desværre ikke de indbyggede porte. Den enkle løsning består i at udstyre dem med portene og en mulighed for at forbinde de ekstra drev.
Det kan være ekstremt enkelt at tilføje dem, idet både pcm-cia og ExpressCards har twin-port-adaptere til sata/e-sata, og de kan fås til omkring 100 kroner. Hvis den bærbare af en eller anden grund mangler disse allestedsnærværende udvidelsesslot, og du er indstillet på selv at rode lidt rundt for at finde en intern mini-pci-express-port, kan du få mini-pci-e-kort til omkring 400 kroner. Det kan være nemmere at finde portene, end du tror. Hvis du fjerner en eksisterende bluetooth- eller WiFi-adapter, frigør du et slot.
Hvad med strømmen?
Kvikke læsere vil allerede have observeret, at der ikke er strøm til disse drev, og det er det sidste problem. Den mest oplagte løsning består i at anskaffe en ekstern single-, twin- eller quadbay-dockingstation. Single-bay-enheder begynder ved 140 kroner, og en quad-bay-enhed løber op i 900 kroner. Men så kan den også forbindes via e-sata til sata-kabler. En anden mulighed består i at finde en specialforhandler såsom www.span.com, der kan levere specielle multidrev-kabinetter med strømforsyning og tilslutningsmuligheder.
Vi vælger dig, Ubuntu, fordi du er gratis
Installer Ubuntu
Gå til http://ubuntu.com/download, og klik ‘Start download’. Vi bruger desktop-udgaven for at eliminere problemer med at lære softwaren at kende. Den er slem nok at sætte op med en grafisk brugerflade. Websitet leverer også nemme løsninger til installation fra cd og usb og til folk, der mangler cd-brænder-software. Installer Ubuntu på din server.
Del og hersk
Det første skridt består i at få en Windows-deling til at køre, så du kan kopiere filer frem og tilbage, som du lyster. Linux er ikke til megen hjælp, og man skal gøre det hele manuelt.
Vælg ‘Home > Documents’, opret en ny mappe, og højreklik på den. Vælg ‘Sharing Options > Share this folder > Install Service’, så bliver Samba-komponenterne installeret.
Samba hele natten
Samba er den gamle Linux-pakke, der håndterer netværksdeling mellem Windows og Linux. Serveren og mappen kommer frem i Windows Network som et andet system og en delt mappe.
Højreklik på mappen, og vælg ‘Properties > Share and Permissions’ for at justere adgangsrettigheder til filerne. Brug ‘System Settings’ til at oprette ekstra brugere og justere deres adgangsrettigheder.
Sang og bægerklang
Vælg Software Centre, søg efter iTunes, og installer Tangerine Music Sharing. Vælg ikonet Dash Home foroven, søg efter Tangerine, og kør det. Slå musikdeling til, vælg et passende navn, vælg en mappe, og tilføj en brugergrænse eller et kodeord, hvis det er nødvendigt.
Det er alt: Nu har du en iTunes-server, der kører, og som de fleste netforbundne lydenheder kan forbindes med.
Medietjenester
Du vil gerne have en uPnP/dlna-kompatibel mediestreaming-tjeneste. Vælg ‘Software Centre’, søg efter ‘MediaTomb’, og installer. Du konfigurerer ved at vælge ‘Dash Home > Media Apps’ og køre MediaTomb.
Hvis grænsefladen er slået fra, skriver du: sudo gedit /etc/mediatomb/config.xml i Terminalen, ændrer ‘NO’ til ‘YES’ og genstarter.
Flere drev
Vi har nævnt nogle muligheder for at udvide en laptopserver. Skal de tilføjes i Linux, vælger du ‘Dash Home > More Apps > All installed’ og kører Disk Utility.
Det er Ubuntus standardværktøj til partitionering og viser tilsluttede controllere og deres tilknyttede drev. Nye enheder skal formateres i filsystemet Ext4 og derefter tilsluttes.
Vil du have mere end to filer? Skaf mere lager
Parallel dræber
Før du anskaffer et nyt drev, skal du vide, om du har et pata- eller et sata-drev. Glem alt om specifikationerne og device-manageren; det nemmeste er at hive drevet ud af maskinen. Næsten alle bærbare har et rundt dæksel. Skru det af, og tag forsigtigt drevet ud.
Caddy pata
Når drevet er ude, bør det være indlysende, om det er en sata- eller en pata-enhed. Bortset fra satas afslørende multipin-interface bruger de fleste pata-drev et caddysystem til at sikre, at drevets pins sidder korrekt.
Hertil kommer, at nogle drev har en adapter, der har til formål at forhindre, at der opstår pin-baserede katastrofer.
SATA PATA
En caddy eller adaptere skal overføres til dit nye, større, bedre og hurtigere drev. – Nævnte vi, at et nyt drev forbedrer laptoppens ydelse?
Der bør blot være tale om almindelige stjerneskruer, men nogle ondsindede producenter er begyndt at bruge torxskruer. Uanset hvilken type de har, skal du overføre dem og forsigtigt sætte drevet tilbage på plads i laptoppen.
Softwareudvikleren VNC har leveret fjernskrivebords-adgang siden ruder konges tid
Linux og Windows
Uanset hvilken server du kører, skal du kunne håndtere din desktop på afstand. Med en laptop har du i det mindste en skærm til rådighed, men hvis du kan styre den via din hovedcomputer, tablet eller smartphone, bliver livet meget nemmere. Heldigvis fungerer vnc med mange udgaver af Linux, Mac og Windows, og man er derfor dækket godt ind hos www.vnc.com.
Hent sagerne
Først skal du køre Ubuntu Software Centre. Søg efter vnc, og installer X11VNC Server, føj softwaren til Launch Bar, og kør den, idet du sørger for at vælge ‘TightVNC’.
Vi konstaterede, at vi var nødt til at klikke ‘OK’ og køre softwaren igen for at gå adgang til Properties. Vælg ‘Accept Connections’, og tilføj et kodeord. Så er du færdig og klar til at komme i gang.
Flere oplysninger
Du skal bruge serverens ip-adresse. Det nemmeste er at vælge op/ned-pil-ikonet øverst til højre og vælge ‘Connection Information’. Det nye vindue viser ipV4-ip-adressen – skriv den ned.
På dit tablet- eller desktopsystem installer du TightVNC Viewer eller en anden vnc-viewer. Brug ip-adressen som TightVNC Server, og klik ‘Connect with default options’.
Så er vi inde!
Firewalls, routere og trådløse basestationer fungerer, og det burde forbinde din Windows-desktop, Mac-laptop eller Android-tablet til serveren, og du kan få simpel fjernadgang fra næsten alle dine enheder.
Du vil måske øge serverens opløsning til 800×600 af hensyn til telefonbaseret adgang, for det gør desktoppen langt mere tilgængelig, end hvis skærmen bliver skaleret.
Hvis du virkelig vil udvide en laptop, skal du tilføje lager via tilføjelseskort i en grad, som maskinen simpelthen ikke er beregnet til. Det er ikke noget problem, for med et pci express-baseret system skal du blot udvide den serielle bus, og der er meget lidt ventetid. Problemerne opstår i forbindelse med det fysiske kabinet og strømforsyningen til de forskellige dele.
Her vil vi bevare maskinen intakt, men der kan være gode grunde til at skille den ad, så man kun har det rå bundkort, og montere det i et eller andet slankt kabinet. Hvis du bruger en ekstra strømforsyning, kan du give den strøm ved at forbinde pin 14 og 15, det grønne PS_ON og en sort ledning med en papirclips. Det kan give strøm til harddiskene. Du skal stadig bruge laptoppens egen strømforsyning, men sådan får du en uafhængig løsning.
Hvad har vi opnået? Afhængig af din laptops fabrikat har du en enkel filserver kørende, og den bruger halvt så meget strøm som en standardserver.
Når vi har lavet systemer på baggrund af desktopprocessorer, er et forbrug på 60+ watt standard.
Selv denne gamle ineffektive laptop i dvale bruger 15-16 watt med skærmen slukket. Mere moderne systemer kan komme ned på encifrede tal. Inden for nas og serverbokse er det meget respektabelt. Den HP ProLiant MicroServer, vi tidligere har nævnt, ville døje med at komme under 30 watt, selvom den kørte fire 3,5"-harddiske.
En laptop har imidlertid fordelen af at være meget kompakt: Den kan gemmes af vejen i en reol, under et sofabord eller i en ledig krog. Selv hvis man bruger et eksternt kabinet, kræver den ikke megen plads, og muligheden for at bruge lange e-sata-kabler giver en vis grad af fleksibilitet.
Det eneste problem gælder netværksforbindelser. Ideelt set ville vi anbefale en kabelløsning, men den kræver, at laptoppen står relativt tæt på computeren. De fleste bærbare fra de seneste ti år bør levere en trådløs forbindelse. Selv en rædsomt usikker 802.11b kunne lige gå an, men nu om dage ville vi ikke overveje noget lavere end 802.11.
Vi gør et forsøg på at få dig til at spare endnu mere strøm ved at sikre, at du bruger besparende tilstande såsom at give drevene pause eller indføre søvntilstande. I så fald kan man få Wake on LAN til at vække din server på afstand. Hvis vi antager, at alt peger i den rigtige retning, skal du ikke gøre andet end at glæde dig over din strømbesparende server og alle de skinnende mønter, du sparer!
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Det skal du bruge:
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]