Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Valve taler meget om at bringe pc’en ind i dagligstuen, men den lille pc er ingen ny opfindelse. Hvad enten vi taler om Intels NUC, Gigabytes BRIX eller de små bokse fra Zotac og Sapphire, har de altid haft en ting tilfælles: Vi vil have mere. Selvom maskinen er lille, vil vi gerne have, at den kan klare det hele fra begyndelsen.
Det generelle problem er, at moderne computere har en tendens til at fokusere på det visuelle indtryk i stedet for på ren regnekraft. Grafikkomponenter fylder meget og bruger meget silicium, samtidig med at de genererer en masse varme. Det betyder, at man enten kan få et lille kabinet med stort set ingen grafikydelse eller et larmende skrummel med solidt fokus på den visuelle side af sagen.
Konsekvensen er et kompromis mellem integreret eller diskret grafik. Historisk set har integreret grafik ikke været noget at skrive hjem om, men det vil ændre sig. Intel satte gang i sagerne ved at sætte noget ekstra ddr2-silicium i de bedste Haswell-enheder med Iris Pro som resultatet, og nu har AMD lanceret sine GCN-drevne Kaveri-APU’er med deres oppumpede grafikkerner.
Begge disse integrerede løsninger eliminerer behovet for diskret grafik, hvis man vil have en anstændig grafikydelse, og det betyder, at man kan lave bittesmå maskiner, der med fornuftige indstillinger giver mulighed for at spille på fjernsynet.
Hvis du har et monster af en desktopmaskine stående i herreværelset, kan sådan en lille pc sagtens streame hele dit Steam-bibliotek over dit hjemmenet, og den kan gøre det ved de højeste indstillinger. Og nu vi er ved streaming: Har vi overhovedet brug for sådan nogle potente pc-dele i vores minimaskine? Lad os finde ud af det ...
1 CPU Intel Core i5-4670K (1549 kr.), AMD A10-7850K (1175 kr.)
Core i5 er vores foretrukne chiptil en spillemaskine. Også til en lille pc. Kombiner den med en diskret gpu, udnyt overclocking-potentialet i Haswell og se dit system lette. Hvis du ikke vil overclocke, er den billigere i5-4570 også en glimrende løsning.
AMDs seneste APU er dog kongen indenfor integreret grafik. Den GCN-drevne chip giver god spilydelse uden et diskret kort som støtte. Lidt justering kan yderligere hjælpe på kræfterne: For eksempel kan et gpu-boost give 10 fps ekstra i nogle spil.
En fornuftig vandkøler holder støj og varme nede, uanset om man vil overclocke en højtydende mini-pc eller ej. Et kabinet som 250D kan snildt rumme en 120 mm køler som Zalman LQ310.
Vi har tidligere beskrevet Gelids imponerende ydelse, og den er en glimrende følgesvend til Antec-kabinettet. Den store ventilator, som Gelid har brugt oven på køleren, sikrer, at køleydelsen ikke bliver ledsaget af en hårrejsende hvinen. Hvis din minimaskine skal stå i dagligstuen, er støj en fjende, der skal bekæmpes med næb og kløer.
Hvis du satser på en højt-ydende diskret gpu til dit minisystem, er det svært at komme udenom pris/ydelse-forholdet hos GTX 770. Det er i realiteten det samme GTX 680-kort, der udgjorde toppen af Nvidias Kepler-arkitektur, da den blev lanceret i 2012. Nvidia-kortene er gennemgående også mere tyste end de konkurrerende kort fra AMD, og de kører også lidt køligere.
Den lillebitte Kaveri kan imidlertid klare sig alene med sin integrerede gpu. Vi taler måske ikke om de højeste indstillinger ved 1080p, men hvis man udnytter spillets indstil-lingsmuligheder, kan man få fortræffelige resultater.
ASRock har på det seneste lanceret nogle fremragende kort, og de er vores valg til en minimaskine. H87 er ideel til højtydende maskiner, fordi et Intel-sy-stem giver bedre ydelse med en diskret gpu. ASRocks kort kan endda levere ganske imponerende overclocking. Gratis ydelse oven i købet.
Når det gælder integreret ydelse, skal man have den seneste AMD-løsning, og det vil sige et godt FM2+-kort. Mini-ITX-versionen fra ASRock er vores valg her af den simple årsag, at det er et af de få, der er udstyret med en komplet mSATA-forbindelse, og den reducerer plads-kravene til lager.
Nu om dage er ssd-lager det store nummer, og Samsung fører stadig på dette område. Ideelt set ønsker man sig så stort et ssd-lager, som man kan få plads til i maskinen. Pladsen er trods alt trang, og man har ikke lyst til at høre på en harddisk, der sidder og grynter under fjernsynet.
840 EVO på 500 GB sælges i øjeblikket til en fornuftig pris. Her kan man få al den lagerplads, man har brug for i en minimaskine. Et mSATA-drev på 120 GB giver en lignende ydelse, men i en lille maskine sidder det direkte på bundkortet. Hvis du bruger den som Steam-streamingboks, er 120 GB absolut tilstrækkeligt.
Den billige Silverstone-psu kan drive de højtydende dele, vi har samlet til den dyre maskine, og der er stadig kapacitet tilovers. Man kunne bruge en udgave med lavere effekt, men psu’er er mest effektive, når de ikke bliver drevet til ydergrænsen. Silverstone-enheden har alle de tilslutninger, man får brug for til en minimaskine, og den har standardstørrelse i modsætning til de større psu’er med højere kapacitet.
Antec ISK 310 har sin egen strømblok, og der bliver derfor ikke dannet megen varme inden i det lille kabinet. Den er kun på 150 W, men ved spidsbelastning trak AMD-APU’en kun omkring 140 W.
Når det gælder minimaskiner, er det beskedne Ballistix Tactical-sæt fra Crucial en fremragende løsning, både hvad angår ydelse og pladsbesparelse. Selv den mest klodsede cpu-køler får svært ved at komme i vejen for de minimale varmespredere, og de kan sagtens køre ved 2.133 MHz.
AMDs APU’er elsker højtydende hukommelse. Corsairs Vengeance Pro-sæt kan gå op til 2.400 MHz og lidt over. Det betyder faktisk noget for den integrerede grafikydelse i et AMD-system. Imidlertid vil en Intel-maskine med en diskret gpu ikke få større glæde af hurtigere ram.
Valget af pc-kabinet er sandsynligvis den vigtigste beslutning, du skal træffe for din minimaskine. Det kabinet, du vælger, dikterer begrænsningerne for, hvilke komponenter du kan bruge i dit lille system – den vigtigste gælder det, du gør med dit grafikudstyr.
Vi har brugt Corsair Obsidian 250D til løsningen med diskret gpu, fordi man med det kan bruge ethvert kort i fuld skala i et mini-ITX-bundkort. Hvis du har valgt den integrerede udgave, er Antecs ISK 310 et fikst lille kabinet, og det kan rumme en mini-ITX Kaveri-løsning uden nogen problemer.
Nu er komponenterne valgt. lad os komme i gang med byggeriet
Nu har du en masse muligheder, når det gælder om at samle din egen mini-pc. Du kan for eksempel lade andre gøre det hårde arbejde for dig (se boksen Mikromaskine-alternativet). Men den person-lige tilfredsstillelse er ikke den eneste grund til at lave sin egen pc: Man får fuldstændig kontrol over det, man sætter i maskinen, uden at være begrænset, når det gælder valg af komponenter eller bestemte producenters præferencer.
Skræddersyede maskiner kan være unikke løsninger, men de begynder alle sammen på samme måde: i stumper. Heldigvis er fremgangsmåden for at samle en maskine stort set den samme, uanset hvilken komponent-kombination man vælger. I vores projekt på de følgende sider bruger vi et større Corsair mini-ITX-kabinet til at vise, hvordan du kan gå hele vejen og inddrage et diskret grafikkort i din maskine.
Selve processen vil afvige en anelse med din egen computer og afhænger primært af dit valg af pc-kabinet. Ikke desto mindre bør den måde, hvorpå du samler din maskine, være den samme. Det vigtigste af det hele er ikke at forhaste sig.
Hvis du giver dig tid, sikrer du dig, at du ikke skal åbne kabinettet igen for at tilslutte den ledning, som du glemte, fordi du havde for travlt med at få maskinen til at køre. Vi forstår udmærket, at du er opsat på at se Valves Big Picture komme frem på din fjernsynsskærm så hurtigt som muligt, men hvis du springer over, hvor gærdet er lavest, opnår du sandsynligvis kun at udsætte dette herlige øjeblik endnu mere.
Uanset om du har købt nye komponenter hos din foretrukne leverandør, eller om du bruger brugte dele, skal du sikre dig, at alt virker korrekt, før du begynder at sætte noget ind i kabinettet. Som sagt: Giv dig tid. Lad kabinettet hvile en stund, læg bundkortet oven på emballagen og den antistatiske pose, det lå i. Monter processor, hukommelse og grafikkort, hvis du vælger den diskrete løsning.
Før du monterer cpu-køleren på kortet, skal du huske at bruge en smule termopasta. Den sørger for, at der er konstant kontakt mellem chippen og kølepladen, idet eventuelle ridser og buler på begge overflader bliver udfyldt med varmeledende pasta. En klat omtrent på størrelse med et par riskorn er tilstrækkeligt. Du behøver ikke at sprede den ud; når du sætter køleren på, bliver pastaen fordelt i et fint, tyndt lag.
Når cpu-køleren er monteret på chip og bundkort, er du klar til at tilslutte kablerne til strømforsyningen. Gør det, mens psu’en ikke er sluttet til netstrømmen, så du kan være sikker på, at alt sidder på rette plads. Du skal sikre dig, at det brede bundkortkabel er tilsluttet, og det samme gælder for kablet til cpu-strøm (4/8-pin). Hvis du gør som vi og bruger en diskret gpu, skal du også slutte pci-e-stikkene (6/8-pin) til bundkortet.
Tænk ikke på at tilslutte separate lagerdrev på dette stadie. Selv hvis drevet er i uorden, kan du gennemføre resten af samlingen uden det. Slut skærmen til gpu’en og tilslut et tastatur. Tænd for psu’en, og start den fritskrabede maskine. Er der ikke en knap på selve bundkortet, kan du kortslutte det forreste panels stik med en skruetrækker. Find PWRBTN-placeringen på bundkortet i manualen.
Det, vi gør her, er at se, om maskinen starter, om ventilatoren snurrer, om den når frem til POST-skærmbilledet, og om du får lov til at komme ind i BIOS. Når bundkortets logo kommer frem, trykker du [Delete]. Nu bør din friluftsmaskine vise BIOS-skærmbilledet. Se, om bundkortet rapporterer den rigtige cpu og den rette mængde hukommelse. Vi kan ordne ram-hastigheder senere – de begynder sandsynligvis ved 1.333 MHz.
Hurra, alt virker foreløbig, som det skal. Sluk nu for maskinen, tag psu’ens stik ud af stikkontakten, og aflad reststrømmen ved enten at trykke på startknappen eller kortslutte de relevante pins igen. Fjern strømkablerne fra bundkortet og tag grafikkortet ud. Afhængig af dit kabinet kan du sikkert lade ram, cpu og køler blive siddende.
Før du sætter maskinens hjerte ind i det nye kabinet, er det nok klogest først at placere psu’en. Det er meget sværere at håndtere de tentakler, der stikker ud af psu’en, når de øvrige komponenter er kommet på plads. Anbring psu’en således, at indgangsventilatoren suger luften ind udefra – der er en egnet åbning i selve kabinettet.
Nu skal de gode sager på plads. Slut bundkortets bagplade til kabinettet. Træk mængden af kabler til side – du skulle nødig kortslutte nogen ledere – skru bundkortets risers ind i kabinettet og sæt kortet på plads. Det bør du kunne gøre med køleren på plads. Hvis du ikke kan det, skal du sikre dig, at der er et adgangshul i kabinettet, så den senere kan blive monteret. Skru bundkortet fast med de rigtige skruer.
Hvis du satser på et almindeligt SATA-drev (ssd eller hdd), er tiden nu inde til at anbringe det i kabinettet. Producenter af små kabinetter finder ofte på nye måder at tilslutte drevet på, selvom de ikke altid er særlig nemme at montere. Slå op i manualen til dit kabinet (rolig, du mister ikke noget af din mandighed ved at bruge manualen), og anbring drevet det rigtige sted. Tilslut SATA-kablet, og du er klar til at gå videre.
Hvis du vælger den store løsning, er tiden inde til at montere den diskrete gpu. Hvis du vælger integreret grafik, springer du dette trin over og er et skridt nærmere gaming i dagligstuen. Pas på løse ledninger, sæt grafikkortet i det primære pci-e-slot og skru bøjlen i kabinettet, så det hele sidder fast. Sørg også for, at der ikke er noget, der stopper gpu’ens køleventilaror(er).
Nu bliver tingene en anelse krævende. Vi skal forbinde kabinettets forside til de relevante bundkortstik. Også her bør du læse i kortets manual og finde stikkene til lydudgangen og USB. Du ved allerede, hvor startknappen er – resetknappen og lamperne til lager og strøm befinder sig samme sted. Slut alle kablerne grundigt til – der er sikkert navne på dem. Det gør livet lettere.
Mens du har samlet, har strømkablerne sikkert ligget i vejen. Det er nu, du skal slutte dem til og anbringe dem korrekt. Hvis der er plads nok, kan du føre kablerne således, at de ikke hindrer luftstrømmen gennem kabinettet. Slut det lange bundkortkabel til plus strømstikkene til cpu, gpu og lager, og sørg for, at ventilatorerne også får strøm.
Nu har vi ordnet alt det essentielle og kan vende os mod skærm, tastatur og mus. Vi anbefaler, at du ikke sætter kabinettets side på, når du booter første gang. På den måde kan du sikre dig, at alle ventilatorerne kører rigtigt, og at der ikke er noget, der kommer i vejen. Tryk på startknappen. Nu vågner din lille maskine for-håbentlig til live igen. Når den gør det, giver du tasten [Delete] et hurtigt tryk. Vi skal nemlig have fat i BIOS igen.
I BIOS kontrollerer du, at cpu-temperaturen er normal (et sted under 40-50 grader), og at du kan se lagerdrevet, der skal været indstillet som det primære bootvalg. Det er også klogt at tjekke ram-indstillingerne og få blokkene til at køre ved deres angivne frekvens ved hjælp af de relevate profiler. Gem dine BIOS-indstillinger, gå ud, og boot fra dit OS-installationsmedie. Nu varer det ikke længe, før du kan spille.
Når det gælder små maskiner, har du næppe et optisk drev, du kan installere operativsystemet fra. Du skal derfor oprette en USB-installation på en anden pc. Der findes en nem guide til at lave en Windows 8.1-installation. Du kan finde den på http://goo.gl/XCqsWo, men hvis du er modig (og ikke har købt endnu en Windows-licens), kan du downloade en ISO-version af SteamOS, som du kan boote fra USB. Du kan også vælge en ren Linux-installation.
Når dit foretrukne USB-medie er sluttet til, booter du fra det via BIOS og gennemgår opsætningsproceduren. Når den er færdig, består det vigtigste i at sørge for, at du har netforbindelse. Det klarer Windows ret godt, men du kan blive nødt til først at gå til bundkortets downloadside på en anden maskine for at få de nyeste drivere. Download og installer dem på din nye maskine, så er du oppe at køre.
Som vi har vist, er der mange måder at lave en lille spillemaskine på. Uanset, om man bruger et større kabinet med en diskret gpu eller satser på den integrerede grafik i AMDs nyeste APU’er, er spil på en lille pc afgjort en mulighed. Men spil direkte på en minimaskine er ikke den eneste løsning. Fremkomsten af Valves In-Home Streaming-tjeneste betyder, at selv en meget beskeden lille klientenhed kan udføre imponerende bedrifter indenfor spil.
Enheder som BRIX fra Gigabyte, Intels NUC og Zotacs ZBoxer alle utrolig små maskiner – mindre end din router – med kraft nok til at afkode den gamestream, der kommer fra en større spillemaskine. Vi har spillet DayZ på en Ivy Bridge-BRIX (gene-ration i5), der kørte det gratis SteamOS for at holde udgifterne nede.
Her møder vi imidlertid den eneste hage: Disse bitte-små enheder er ikke billige. Vi taler om henved 2700 kroner for basisenheden (kabinet, cpu og bundkort). Hertil kommer yderligere 1350 kroner til mSATA-lager og hukommelse. Det er her, SteamOS giver mening: Et gratis operativsystem, der er kompatibelt med streamede Windows-spil, skærer en pæn del af udgifterne til systemet.
Disse maskiner er unægtelig nogle pebrede små sager, men de er også mindre end noget, man selv kan skrue sammen. Man kan naturligvis selv købe NUC-bundkort og kompatible kabinetter separat, men det giver ikke den store besparelse – om nogen overhovedet – i forhold til at købe en færdig løsning.
Denne form for mikromaskine er den meste kompakte spillekonsol, man kan få. Tilslut en trådløs controller og sæt dig i sofaen med Big Picture Mode på tv’et, mens din store maskine står og snurrer et andet sted. Nu kan du hengive dig til pc-gaming i dagligstuen. Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen: Pc’ en er det mest alsidige gaming-system, der nogensinde har eksisteret.