Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lav din egen gaming tv-kanal med ny streamingboks

Hauppauge lancerer nu HD PVR 2 Gaming Edition Plus – en boks, der giver mulighed for at optage lyd og video i HD-kvalitet fra spil og dele det med verden via live-streaming.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Amerikanske Hauppauge Digital er klar med streaming-enheden HD PVR 2 Gaming Edition Plus. Den lille boks er spækket med nye funktioner, der giver gamere mulighed for at filme deres bedste gameplay i HD med fuld 5.1 Dolby Digital-lyd og at uploade det til YouTube samt dele det direkte med andre spillere online. Det er den seneste lancering i Hauppauges populære sortiment af personlige videooptagere til både konsol- og pc-spil.

Lyd og billede i god kvalitet

HD PVR 2 Gaming Edition Plus bruger en state-of-the-art- H.264-videoencoder, der kendes fra etablerede tv-transmissioner. Boksen gør det muligt at optage lyd og HD-video fra bl.a. pc, Mac, Sony Playstation 3 og Microsoft Xbox 360 ved hjælp af en HDMI-indgang.

Brugerne kan nyde en forbedret lydgengivelse takket være tilføjelsen af et optisk 5.1-kanalers lydstik, der baner vejen for videooptagelser i fuld 5.1 Dolby Digital-lyd. Ønsker man endnu bedre lyd, kan man også forbinde spillekonsoller med optiske S / PDIF- forbindelser og afspille optagelserne i et 5.1-sorround sound- højttalersystem. Så er der dømt autentisk oplevelse af hjemmebiograf.

Diskuter taktikken med andre gamere

Eksklusivt for ejere af en HD PVR 2 Gaming Edition Plus er der en gratis download af den fulde version af programmet HDPVRCapture Mac, som gør det nemt at optage spil på deres Mac OSX 10.7/10.8 på en Intel-baseret 32- eller 64-bit processor og derefter at redigere det med iMovie. Programmet kan downloades fra http://www.hdpvrcapture.com/wordpress/?page_id=3451.

Den nye streamingboks, der er designet af gamere til gamere, tillader brugeren at oprette egne events, der kan følges af op til 1.000 følgere på Twitch- eller Ustream-kanaler. Streaming via den indbyggede hardware betyder, at typiske applikationsområder kan inkludere live-streaming via nettet og produktion af film i høj opløsning af ens gameplay, som kan deles med vennerne. Der kan også oprettes diskussionsfora for at snakke taktik med andre brugere i realtid.

Nem redigering og upload til YouTube

Brugeren vil også opleve, at redigeringsmulighederne er blevet mere strømlinede og upload til YouTube kan udføres med et enkelt klik. En særlig feature betyder, at man kan mærke sine transmissioner med ens eget logo, ligesom det kendes fra traditionelle tv-kanaler. Optagelserne kan ses på computerskærme, der bruger det medfølgende program ArcSoft ShowBiz, og en real-time video-converter gør det muligt at se HD TV, mens der optages spil på harddisken.

Overblik over nye funktioner

"One touch"-optagelser af gameplay og lydsporet inkl. kommentarer
Optisk lyd for lydkvalitet i fem kanaler
Hardware med indbygget streaming
Logo-feature – indsæt dit personlige logo på optagelserne
Enkel redigering
Upload til YouTube med ét klik
Streaming af Twitch- eller Ustream-kanaler med programmet Hauppauge SteamEez
Optag dit gameplay i 1080p HD fra Xbox 360, PS3 og WiiU
Kompatibel med Mac

Hauppauge HD PVR 2 Gaming Edition Plus har en vejledende pris på 1.399 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere