Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Vi når alle før eller siden et punkt, hvor vi må begynde at tage ansvar for vores egne gerninger. Man kan ikke blive ved med at dalre gennem tilværelsen. Når det gælder det digitale liv, ser det anderledes ud. Her skal man sikre sig, at alle de digitale sager er i sikkerhed, men foruden denne dødkedelige opgave skal man også gøre dem nemmere at få adgang til.
Hjemmeserveren er ingen nyhed – du har måske allerede en kørende, og det har vi længe anbefalet – men tiden er inde til at tage ideen alvorligt, og det indebærer blandt andet viden om, hvordan du samler og konfigurerer sådan en. Vi taler om en kasse, der skal køre 24/7. Den skal sikre alle dine data, filer, film, musik, fotos og så videre, og den skal gøre det hele nemt tilgængeligt.
Hertil kommer, at den skal levere netværksfunktioner eller streaming-servere, som du måske har lyst til at tilføje. Vi skal bygge vores server på en fantastisk lille boks fra HP. Vi inddrager en minianmeldelse af fyren, således at du kan se, hvorfor vi er så indtaget i den. Du kan naturligvis altid lave din egen, og der er ingen grund til at lade være. Når det gælder den mulighed, har vi også gennemprøvede løsninger.
Det at skabe den ultimative server omfatter mere end at køre en kasse med harddiske – det drejer sig om software, om hardwarens konfiguration og om forbindelser og adgang til serveren. Alt fra oprettelsen af et passende gigabit-lan til opsætning af et så godt som skudsikkert raid til en kombination af automatisk backup og ydelsestilgang.
Det vigtigste er, at den skal virke så usynligt som muligt og bruge så lidt strøm, som den kan. Heldigvis er alt dette og mere til muligt. Læs med og se, hvor nemt det er. Velkommen til de glæder, en hjemmeserver kan føre med sig. Okay, hvad gør vi? Vi vil have en kasse, som vi kan netforbinde, og som kan lagre alle vores filer, tage backup af de mange systemer, vi kører, og køre alle vores delte netværkstjenester såsom printere og mediestreaming på afstand. Men det spørgsmål, der lurer i baghovedet, er: Hvad er der i vejen med en god, gammeldags netværksforbundet lagerboks (nas)?
Sandheden er, at vi kan lide nas-bokse, fordi de enkelt og diskret leverer netværkslager – ofte med ekstra tje- nester – med et minimum af bøvl, udgifter og strømforbrug. Mulighederne rækker fra et enkelt drev til komplette quad-drev-raids. Og de kan overtage den kedsommelige opgave med at tage backup af ens maskiner.
Læs også: Få en gratis server i skyen
Hvis du er indstillet på at bruge lidt mere (idet vi husker, at et ordentligt dual-bay-nas løber op til omkring 1.000 kroner eller tæt på 1.800 kroner med et drev), kan du få et mere fleksibelt serversystem inklusive processor, hukommelse, bundkort og et almindeligt drev for cirka 1.500 kroner. Og det kan køre al den software, du ønsker og give fjernadgang og komplette Windows-serverfunktioner. Det er de sidste to ting, der virkelig tiltaler os.
Når du har en hjemmeserver, kan du nemt opdatere hardwaren, hvis der kommer nye medieformater. Det er sandsynligvis ikke tilfældet med en nas. Du kan også opgradere en server, og den giver fuld fjernadgang, både når det gælder streamingtje-nester og en fjerndesktop. Man behøver ikke at lide under nas-tjenesters begrænsede muligheder – med en hjemmeserver kan du vælge at bruge ftp, Dropbox, iCloud eller dem alle sammen til at opbygge din egen personlige cloud.
Se, en anmeldelse
Der er mange muligheder på markedet, når det gælder hjemmeservere, men det var kærlighed ved første blik med HP ProLiant Microserver. Den er tæt på at være perfekt med specifikationer, der vil glæde enhver nørd – fra dens fire quick-release-sata-drevbays, der understøtter 8TB lager, til dens to 800MHz ddr3-slots, der understøtter op til 8GB ram. Lyksalighederne slutter ikke der, for der er half-length x16 x1 pcie-slots og integreret grafikkort. Der er tale om den sædvanlige simple 3D-inkompatible affære, men det spiller ingen rolle for en skærmløs server.
Endnu et par godbidder: gigabit-lan, fire usb-porte fortil og to bagtil og en e-sata-port. Den bliver drevet af en enkel dual core 1,5GHz AMD Turion II Neo N40-processor med 2× 1MB L2-cache, og den understøtter SSE4-instruktioner og AMD64-bit, og dens tdp er helt nede på 15 watt. En score på blot 0,88 i Cinebench viser, at den mangler rå muskelstyrke, men det er mere end nok til almindelig filserverbrug.
Der er også et optisk drevbay, der er forbundet via en ekstra sata-port. Med den kan du tilføje et ekstra drev, og der er plads til et almindeligt pata-drev med et converterkort. Det scenario måtte vi prøve. Mens vi er inde på drev, må vi nævne, at understøttelsen af hardware-raid er begræn- set til 0 og 1, men eftersom raid 5 kan køre via operativsystemet, er det ikke noget større problem.
Læs også: Få din egen cloudserver
Det virkelig smukke ved HP Micro- server ligger i dens design og opbygning. Der er gjort meget ud af de mindste detaljer i denne server – fra fordøren, der kan fjernes og låses, med integrerede værktøjer og drevskruer (der besynderligt nok ikke er nævnt i installationsguiden) til de aftagelige drevbays med deres fremragende ledningsføring og dataforbindelser. Bundkortet bor forudindstillet på en aftagelig bakke i bunden.
Hvis du fjerner to skruer, glider bakken ud og giver adgang til hukommelsen og forbindelserne. Maskinen rummer et drev på 250GB og præinstalleret 2GB dimm. Du kan komme op at køre på få minutter. Det er ikke det allermest lydløse system, for man har prioriteret god køling højere end stilhed, men det er bestemt heller ikke noget tærskeværk at høre på. Maskinen spinder fredeligt i hjørnet, og hele historien koster kun omkring 1.500 kroner. Vi tøver ikke med at anbefale serveren.
Gør det selv-muligheder
Der er ingen grund til, at du ikke skulle kunne samle din egen server. Vi priser blot fortræffelighederne ved en specialiseret maskine som den fikseste valgmulighed. Både æstetisk og teknisk. Hvis du selv vil ordne sagerne, fungerer en nøgen, hjemmebygget pc udmærket, men mange af dem har kun to hdd-slots. Ofte kan man vride mindst et, hvis ikke to drev ind i den optiske drevbay. Hvis du ikke er meget for at vride, og pladsen ikke er noget problem, er det enkelt nok at fylde et mellemstort eller stort towerkabinet med drev.
Apropos vridning: Hvis du vrider den sidste dråbe ud af serversystemet, kan det pynte på elregningen. Vores HP-server klarer sig slet ikke så ringe. Det skyldes i høj grad, at den er baseret på en mobil AMD Turion-arkitektur. Når den kører uden belastning, er gennemsnitsforbruget omkring 30 watt, selv med fem drev og to ramblokke på hver 2GB. Under belastning med drevene kørende nåede den op på 50 watt.
Nas-løsninger vil til sammenligning ligge mellem 10 watt og 40 watt. Retfærdigvis skal det nævnes, at de laveste 10 watt-modeller er enkeltdrevs-enheder. Hvis du går over til dualdrive-løsninger, stiger tallet gerne op mod 20 watt, og de er derfor det bedste valg, når det gælder strømbesparelse. Men du kommer til at betale lige så meget som for den komplette HP-løsning for noget, der efter vores mening er en ringere løsning. Vores erfaringer med nøgne servere er, at de tøffer af sted ved 60 watt med en mellemklasseprocessor.
Mere Microsoft
Vi er nogle triste typer, for vi bliver ved med at vende tilbage til Microsoft, når vi skal bruge et operativsys-tem. Valget af Windows Home Server 2011 (WHS) er et oplagt valg. Det er den billigste måde at få et lovligt Microsoft-operativsystem på. Du kan få et eksemplar for under 500 kroner.
Det er sikkert, det bygger på Microsofts professionelle serverteknologi, det tvinger sikkerhedsprotokoller til at holde filerne under lås og slå, og det egner sig til at arbejde med flere systemer. Det er beregnet til at interagere med og styre netværkssystemer til backup og definitionsopdateringer. Endelig er det helt up to date med hardwaresupport, herunder drivere og 64bit.
WHS kommer op at køre langt hur- tigere end de fleste Windows-versioner. Den eneste forhindring, vi mødte, skyldtes de øgede sikkerhedskrav. De bygger på et kodeord med mindst seks tegn, store og små bogstaver, mindst et tal og et symbol.
Af en eller anden grund blev vores tastatur ændret efter genstart, og det betød, at nogle taster havde ændret sig. Det er altid godt at blive holdt i hånden. Noget af det fascinerende ved WHS er Connector-softwaren. Når den er installeret på dine fjernklienter, kan WHS tage backup og styre disse maskiner. Det er vigtigt for automatisk og centraliseret backup, og det gør det lettere at overvåge systemets helbred.
Vi kan ikke tilstrækkelig energisk understrege, hvor fleksibelt backupsystemet er. Det kan tage daglig backup af nye filer, og det kan gendanne hele systemer, enkelte filer og mapper, der stammer fra klient eller server. Hertil kommer helbredsovervågning, der kan rapportere om backupstatus, ledig plads og kernetjenester på systemer, der kører Windows XP, Vista og 7.
Et array til lager
Som tidligere nævnt har HP-boksen én svaghed, nemlig manglen på hardwareunderstøttelse af raid 5. Det er ikke så stort et problem, som det lyder. I dag har vi en overflod af processorkraft, og softwarebaseret raid er blevet den foretrukne løsning. Raid, der styres af operativsystemet, giver bedre fejlfinding og gendannelse, hvis noget går galt. Faktisk kræver FreeNAS, at al hardware-raid bliver slået fra, hvis man vil undgå problemer.
I WHS er det meget enkelt at oprette et softwarebaseret raid – et mirrored, spanned eller stripped array. Man finder kun raid-funktioner i Windows Server-udgaver. Desktopversionerne Windows XP, Vista og Windows 7 omfatter på grund af licensvilkår kun funktionerne spanned, stripped og mirrored. Højreklik på ’Computer’, og vælg ’Administrer’. Åbn så ’Lager > Diskhåndtering’.
Hvis du har tilsluttet nye, jomfruelige drev, spørger Windows, om du vil have dem initialiseret. Bekræft, at det vil du, så fremstår de som uformaterede. Højreklik på en af drevenes detaljesektioner for at få vist hele skalaen af drevmuligheder. Vælg ’New RAID-5 Volume’. En ny dialogboks giver dig mulighed for at tilføje de resterende drev, så klarer Windows resten.
Efter en kort synkronisering finder du et enkelt drev med lagerplads, der svarer til den samlede kapacitet for alle drevene minus 25 procent, hvis du har brugt fire drev til at oprette dit raid. Hvis du bruger fire 1TB-drev, har du omkring 3TB lager, idet 25 procent bliver brugt til at lagre gendannelsesdata.
Godt med streaming
Den nyeste udgave af WHS 2011 har nogle fikse funktioner til mediestreaming. De kan både bruges på det interne hjemmenet, og når du er ude via internettet.
Streamingsystemet hedder Remote Streaming og bygger på Silverlight, men det bør ikke skræmme dig. Der er rimelig support, og det dækker mp4, mov, aac, avi, mpeg1/2/3/4, ac3, lpcm, mp3 og H.264. Systemet understøtter også transcoding, og det bør derfor kunne håndtere de fleste enheder, der kræver forbindelse til dit netværk.
En vigtig tilføjelse til disse muligheder er dlna-understøttelse. Det er en netbaseret PnP-streamingstandard, der understøttes af en lang række hjemmeenheder, herunder mange smart-tv’er, blu-ray-afspillere og Xbox 360.WHS giver fleksibel fjernadgang til både delte filer og medier. Derfor kan du streame medier til en række enheder over internettet, for ikke at tale om at få sikker adgang til filer.
Vi siger ikke, at WHS er perfekt, men det er ret godt. Microsoft har endda inddraget et komplet ’add-in’-system, der gør, at tredjepart kan udbygge mulighederne yderligere. Microsoft har endda en praktisk liste. En nyttig funktion er en udvidet dlna-server fra Serviio. Det er noget, vi tidligere har set på, og dens funktioner til transcoding-streaming er meget anvendelige.
Dette er begyndelsen på at køre en trofast hjemmeserver. Hvis du arbejder hjemme, giver den mulighed for sikkert at lagre og overføre filer til cloudlagre.
Det er desuden meget praktisk at have en enorm mængde central lagerkapacitet med høj hastighed, som du kan få adgang til både lokalt og på afstand. Når serveren er i gang, vil du bruge den mere og mere, og når du en gang er blevet reddet af en WHS-backup, ser du dig aldrig tilbage.
Sådan smører man computerverdenens hjul
Vi har satset på Windows Home Server 2011 i denne artikel. Det skyldes i høj grad, at det er sådan, Microsoft opfatter hjemmenettets økosystem. I stedet for at slås med kæmpen arbejder vi med den. WHS gør faktisk livet lettere – med al dens fjernstyrede automatisering og de elegante sikkerhedsværktøjer, som Microsoft har udviklet, fungerer det som en velsmurt maskine.
Der er naturligvis ingen grund til, at man ikke skulle kunne klare sig uden det. En simpel installation af Windows 7 vil virke lige så godt i mange tilfælde. Hvis man har en ekstra licens til en ældre udgave af Windows Vista, XP eller 2000, kan de også virke fint, selvom sikkerheden begynder at skride lidt, efterhånden som supporten klinger ud.
Et mere specialiseret valg er FreeNas fra www.freenas.org. Som navnet antyder, er det et operativsystem, der kører specialiseret hardware som en netværksforbundet lagerenhed. Det har visse begrænsninger, men det bygger på det komplette BSD-operativsystem og rummer avancerede funktioner såsom filsystemet Zettabyte, der omfatter en kombination af avancerede lagerpuljer og logisk lagerstyring. Vel er det begrænset, men der er ikke desto mindre et væld af funktioner til mediestreaming og andre muligheder.
Et oplagt alternativ er en Linux-distro som Ubuntu. Den fungerer aldeles udmærket, men man skal i nogen grad sætte sig ind i Linux. Vi har altid ment, at installationen er nem. Konfigurering af specifikke funktioner kan være kringlede, men elementær fildeling og raid-konfigurationer burde ikke være for stor en udfordring.
Backup uden backupfiler
En væsentlig fordel ved en hjemmeserver er evnen til at foretage regelmæssig backup. Blot ved at bruge serveren reducerer man markant risikoen for at miste data, idet du har filerne gemt to separate steder. Sandsynligheden for, at drevene i både desktopmaskinen og serveren svigter, er lille.
Det gennemsnitlige tidsrum mellem nedbrud i moderne drev er omkring 2 millioner timer – eller et drev i timen for hver 10 millioner enheder, der bliver produceret. Hvis du blot lagrer filer på serveren, er risikoen for svigt betydelig, og det er nærmest at bede om at miste data.
I dette tilfælde er det en forudsætning, at du mindst vedligeholder redundansen ved hjælp af et mirrored array (raid 1) og to drev, men det er relativt ineffektivt, fordi du i realiteten mis-ter 50 procent af array-kapaciteten. Det er meget bedre at satse på raid 5, der spreder paritetsdata over tre drev. Omkring 33 procent af lagerkapaciteten går tabt på den måde. Gå op til fire drev, og tallet falder til 25 procent. Jo flere drev du har, desto bedre kan du reducere den plads, der kræves til et fejlsikkert system.
En ekstra fordel ved et raid-system er, at hvis et drev dør, kan du fortsætte, idet arrayet gendanner tabte filer på baggrund af paritetsdataene. Vores HP-miniserver har fire aftagelige drevbays, og fire 2TB-drev ville give 5TB automatisk beskyttet lagerplads.
Hurtigere og hurtigere
Netværkets økosystem er lige så vigtigt som serverens hardware. Det vigtigste første skridt består i at finde ud af, hvilken type netværksport selve serveren har. Vi er gået fra 10 til 100 til 1000BaseT. En overgang fra 1,25MB over 12,5MB til 125MB pr. sekundoverførsel. Åbn Enhedshåndtering, og find netværkskort-træet – kortet hedder enten ’Gigabit’ eller ’1000BaseT’.
Gigabit er blevet onlinestandarden for grundsystemer i de seneste par år, men det kan stadig mangle på netværksmaskinerne. Medmindre du har gigabit fra den ene ende til den anden, bliver dine serveroverførsler kvalt ved omkring 12,5MB/s. Det svarer til at lade Porschen blive i tredje gear.
Det kan lyde af meget, men det kræver kun et par samtidige filoverførsler eller videostreams, og tiden kan blive fordoblet. Den omstændighed, at 125MB/s overgår de fleste mekaniske drev, betyder, at en server med gigabitforbindelse sagtens kan være hurtigere at få adgang til end lokale drev. Det skyldes muligheden for spildtid på de lokale drev. Det betyder, at det er værd at overveje et gigabit-add-in-kort, hvis din hardware ikke understøtter et.
Når man overvejer en netværks-topologi, vil man muligvis dele den op i highspeed-hubs og lowspeed-hubs. Adsl- og dsl-routere rummer ofte kun 1000BaseT-porte. Det kan være lowspeed-netværkets hub, og du bør derfor overveje at forbinde netværksprintere, langsomme trådløse routere og mediestreaming-enheder til den.
Hvis du vil udvide netværket med elledningsforbindelser, bliver disse enheder sluttet til lowspeed-hub’en. Brug en port til at forbinde din highspeed-gigabit-hub, og forbind serveren til den ligesom med arbejdsstationer, ekstra gigabit-hubs og eventuelle 802.11n-hubs, der er hurtige nok.
Læs også:Guide: Skru op for underholdningen
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Top-tips
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Jargonen pakket ud
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]