Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lækkerier til kontoret

Imponerende fotoprinter, robust telefon, drejbar skærm, desktop-scanner med Wi-Fi og letvægtsskærm med full HD står denne gang på listen over lækkerier til kontoret eller hjemmekontoret.

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Imponerende A3+ print til fotoentusiasten eller SMV’en

De fornemme detaljer opnås blandt andet takket være dråbestørrelsen på kun 1 picoliter samt opløsningen på 9600 dpi. Ud over imponerende printkvalitet byder PIXMA iP8750 desuden på kontakt til omverdenen, idet den er udstyret med Wi-Fi-interface og kan printe både via Google Cloud Print og Apple AirPrint. Yderligere kan brugeren ved at downloade Canon PIXMA Printing Solutions app direkte fra sin smartphone eller tablet vælge, hvilke fotos der skal printes samt ikke mindst størrelse og papirkvalitet.

Pris: 2399 kr. ekskl. moms

Robust telefon til den virkelige verden

B100 er designet til at overleve et fald på 1,8 meter, nedsænkning i op til 1 meter vand i 30 minutter, og den kan endda modstå temperaturer fra -25 grader til 55 grader. Den har en batterilevetid på 10 timers taletid.

Pris: Ikke oplyst

Hurtig og skarp Super PLS-skærm med 3,6 mio. pixel

Modellen er en del af AOCs professionelle linje og er tiltænkt ambitiøse hjemmebrugere og professionelle miljøer. AOC q2770Pqu giver brugeren mere end 3,6 millioner pixel, hvilket er næsten det dobbelte af almindeligt full HD. Skærmens korte responstid på 5 millisekunder får skærmbilledet til at stå helt skarpt, uanset om du bruger det til tekstredigering eller video-og billedfremvisning.

Teknologien Super PLS (Plane-to-Line Switching) giver en højere lysintensitet og brede betragtningsvinkler på op til 178⁰ (både horisontalt og vertikalt). Panelet sikrer desuden en stabil farvegengivelse, og lysstyrken på op til 300 cd/m² gør det muligt at benytte skærmen i miljøer med meget skarp belysning.

Pris: 2700 kr. ekskl. moms

Ny desktop-scanner fra Brother

Resten sørger scannerens indbyggede elektronik for. Scanningen foregår i en opløsning på 600 gange 600 dpi, og scanneren er udstyret med en automatisk arkføder i toppen, som har plads til 20 ark, der skal scannes. Dertil kommer trådløst netkort, således at flere brugere kan dele samme scanner. Wi-Fi-netkortet sikrer samtidig, at scanneren kan arbejde med smartphones og tablets via Brothers gratis iPrint&Scan-app (iOS, Android og Windows Phone).

Endelig tilbyder ADS-1600W, at man kan scanne sine dokumenter til en lang række modtagere, for eksempel en e-mailserver, ftp-server, en fil, et billedbehandlingsprogram, OCR (til konvertering af et scannet dokument til Word- eller Excel-format), SharePoint, e-mail plus forskellige cloud- og onlinetjenester som for eksempel Facebook eller Dropbox.

Pris: 2199 kr. ekskl. moms

Letvægts multi-format LCD-monitor med full HD fra Sony

Sony har netop annonceret en serie af nye, lette og slanke Full High Definition multi-format LCD-monitorer. Herunder bland andet LMD-A240, som udover de grundlæggende funktioner, der er nødvendige ved videoproduktion, også har en række operationelle forbedringer såsom optimeret I/P-konvertering med lav latency (mindre end 0,5 field undtaget LCD-pixel responstid), et In-Monitor Display (TSL UMD-protokol) samt High speed source switching, som gør sammenligning af videokilder, farvekontrol og repositionering af kameraer nemmere.

Pris: Ca. 23.000 kr. ekskl. moms