Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lad foobar2000 træde til

Træt af iTunes' tyngde og udseende? Er RealPlayer for gammeldags? Prøv gratisprogrammet foobar2000 og bliv herre over din musik.

Af Marie Brask, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Foobar2000 er en open source, freeware lydafspiller til Windows, der tager customizing til et helt nyt niveau. I modsætning til iTunes, RealPlayer og øvrige standard musikafspillere, kan man tilføje, tage fra og modde Foobar2000 præcis som man vil på ingen tid.

Programmet er nemt og hurtigt installeret, og hjemmesiden har en fin og udførlig faq, hvis problemer eller spørgsmål skulle opstå. Men det bedste ved Foobar2000 er friheden den giver.

En vanilla-installation af Foobar2000, ser allerede godt ud og er let på ressourcerne, hvor andre programmer med samme evner trækker maskineriet ned. Man kan modde Foobar2000 100 procent som man vil med et hav af plugins og extensions, uden at den suger ram og cpu af den grund. Du kan flytte modulerne rundt, præcis som du lyster og lægge til og tage fra, uden dine indstillinger mistes.

Foobar2000 spiller stort set alle musikformater og ser stort på drm, hvilket kan være træls, når det spænder ben for ens lovligt købte numre, som bliver spillet på andre end de fastsatte, tilladte maskiner. Dens muligheder for at hente tekster og wiki-info om artists samt keyboard-genveje indstilles nemt og programmet rummer desuden format-konvertering og fine playlistredigerings-features.

Et godt supplementsprogram til Foobar2000 er Tag&Rename, som gør det let at organisere og tagge din musik - en kraftig løsning til dine musikbehov. Det har et lidt rodet interface, men når man lige er kommet ind i det, går det hurtigt med at rename tusindvis af tracks.

Når man har dem smidt i mapper, tager det ingen tid at hente tags og cover art ned fra Amazon. - det hele sker mere eller mindre automatisk Man kan vælge præcis hvilket album, man vil bruge som tags, og så klikker man stort set bare "apply tags" - Voila! Et album tagget, med cover art implementeret, uden at man skal have cover.jpg eller album.jpg eller folder.jpg liggende og flyde.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Links

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]