Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

LaCie D2 Quadra 1TB

Denne harddisk er ekstremt alsidig og har en fin hastighed.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Harddisken er designet af Neil Poulton og den har udstyret med fire forbindelsesmuligheder (som navnet antyder): usb 2.0, to FireWire 800-porte, en enkelt FireWire 400-port og e-sata.

Den kan monteres lodret med den medfølgende aluminiumholder, og man kan installere op til fire D2 Quadra’er sammen i en praktisk disk-rack (der sælges separat).

Kabinettet er lavet af solidt aluminium, og dets ribbede overflade udgør en praktisk køler, der ifølge LaCie giver op til 60 procent større overflade-
areal til varmespredning end mere konventionelle eksterne drev med fladt kabinet.

Drevlampen på enhedens forside virker også som genvejsknap. Med den medfølgende software (der er lidt fejlbehæftet – vi håber, at der er en opdatering på vej) kan man konfigurere den til at tage backup af data eller starte en fil eller applikation.

Drevets hastigheder er meget behagelige, det kan sættes til at spare strøm, når computeren er slukket, og der er også medfølgende software.