Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Betal dit mobilabonnement med MobilePay

Som et af de første selskaber i Danmark tilbyder teleselskabet 3 sine kunder, at betale og administrere deres abonnementer via MobilePay. Løsningen er helt gratis.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med en ambition om at gøre det nemt og enkelt at være kunde hos 3 lancerer teleselskabet i dag muligheden for at betale abonnementer og løbende betalinger (som fx afbetaling på mobiltilbehør) via MobilePay. Den nye betalingsmulighed bliver tilgængelig for privatkunder hos 3 som en integreret del af den velkendte app MobilePay og i øvrigt gratis at benytte.

”Det skal være nemt og enkelt at være kunde hos 3, og vi sætter en ære i at være først med de sidste nye og mest brugervenlige løsninger. Det er derfor meget ’3’sk’, at vi er blandt de allerførste til at tilbyde MobilePay til betaling af abonnementer. Mange af vores kunder er digitale frontløbere og er givetvis allerede glade brugere af MobilePay. Nu kan de også tilmelde abonnementsbetalinger med et swipe i app’en,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.

Når man vælger at forbinde MobilePay til et abonnement, behøver man ikke indtaste kortoplysninger eller finde Nem ID frem. Ét swipe - det er nok til at starte betalingen for et abonnement eller en service. Og derefter kører betalingerne automatisk. Dagen før hver betaling kan kunden modtage en notifikation med information om betalingens beløb, hvis kunden ønsker det.

App’en giver overblik

”Abonnementsbetalinger” vil fremover være en del af menuen i MobilePay. Her kan man få overblik over de abonnementer, som betales via MobilePay. Man kan også administrere eller ændre sine betalingsaftaler direkte i app’en og få overblik over både tidligere og kommende betalinger.

”Vi er meget tilfredse med at kunne tilbyde en løsning som denne, som både er gratis og samtidig giver kunderne en tryghed i form af et rigtig godt overblik og nem håndtering af deres betalinger. Vi forventer derfor, at en del kunder vil rykke over på MobilePay,” siger David Elsass fra 3 og understreger, at 3 fortsat ønsker at tilbyde flere valgmuligheder, når det gælder betalingsløsninger.
Som en service modtager alle kunder hos 3 deres regning på mail. 3 tilbyder følgende betalingsmuligheder:

• Girokort: 49 kr.
• Betalingsservice: 9,25 kr.
• Automatisk kortbetaling: 0 kr.
• MobilePay: 0 kr.

Eksisterende kunder kan tilmelde deres regninger til automatisk betaling i MobilePay ved at henvende sig i en 3Butik, kontakte 3’s kundeservice eller ved registrering på 3.dk/mobilepay. Kunderne modtager derefter en sign up-mail, hvor de bliver sendt over i MobilePay app’en.
MobilePay har dags dato lanceret løsningen MobilePay Subscriptions, som danner grundlag for ovenstående. 3 og JP/Politikens Hus har været pilotvirksomheder for MobilePay og således været med til at udvikle og teste løsningen frem mod lanceringen i dag. Udviklingssamarbejdet fortsætter, og 3 vil på et senere tidspunkt tilbyde tilmelding til MobilePay i webshoppen og selvbetjeningen på 3.dk samt mulighed for at kombinere en up-front betaling og tilmelding til abonnementsbetaling og/eller afbetaling i MobilePay.

Fakta om MobilePay hos 3

I MobilePay app’en får kunder hos 3 adgang til en menu med følgende muligheder:

”Aftale” - her kan kunden:
• Se, hvilke services de betaler for, og hvor ofte betalinger trækkes
• Ændre hvilket betalingskort, MobilePay skal trække pengene fra
• Vælge at få en notifikation dagen før betalingsdato med information om, hvor meget der trækkes fra deres kort

”Betalinger” – her kan kunden:
• Se tidligere, kommende og afviste betalinger
• Afvise den enkelte betaling inden den gennemføres. Kunden vil kunne se og afvise betalingen i 8 dage op til betalingsdagen
• Fjerne MobilePay som betalingsmetode for sit abonnement - altså slette forbindelsen imellem MobilePay og 3 (dette gælder dog ikke som en opsigelse af abonnementet)

”Info”- her kan kunden:
• Finde 3’s kontaktoplysninger samt link til en FAQ på 3.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere