Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kun hver tredje udnytter big data

Selvom big data rummer et enormt potentiale, og it-professionelle har store forventninger til udviklingen, så mener kun 28 procent, at de i dag får strategisk værdi fra deres analyse af big data. Det viser en ny undersøgelse foretaget af it-virksomheden Cisco blandt 1.800 it-professionelle i 18 lande.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En ny rapport udarbejdet af Cisco konkluderer, at under en tredjedel (28 procent) i dag udnytter big data til strategisk værdi. Tilsvarende siger 38 procent, at selvom de har en big data-løsning, så mangler de stadig en plan til at udnytte denne store mængde viden. Undersøgelsen viser, at selvom big data er en potentiel guldgruppe, så er det også en seriøs it-udfordring, som virksomheder og it-chefer står over for.

Den manglende evne til at udnytte big data står i skarp kontrast til de it-professionelles forventninger til udviklingen. Fire ud af fem (86 procent) analyserer i dag big data, og 6 ud af 10 it-profesionelle mener, at big data kan hjælpe virksomheder og lande til at forbedre beslutningstagning og konkurrencedygtighed.

Ligesom mere end to ud af tre er enige i, at big data vil være en strategisk prioritet i 2013 og over de næste fem år. Men selvom der er enorme forventninger til big data, så har virksomhederne i dag store problemer med at udnytte denne viden strategisk.

”Efter en kraftig vækst inden for applikationer, databaser og lagringsressourcer i de seneste år, så er omkostningerne vokset lige så dramatisk. Det kræver derfor en optimering af, hvordan big data håndteres, lagres, analyseres og tilgås,” siger Henrik Stær, teknisk chef i Cisco Danmark.

Ifølge Cisco kan løsninger som Datacenter Fabric, automatisering og management af workloads og Cisco Unified Computing hjælpe med at minimere omkostninger ved big data og samtidig øge værdien af løsningen.

Et sikkerhedsproblem

Ifølge rapporten er der flere årsager til, at virksomheder har vanskeligt ved at håndtere big data. En af de primære udfordringer er it-sikkerhed. 27 pct. mener, at den enorme mængde data, de mange veje ind til informationer og manglen på et sikkerhedsbudget skaber enorme sikkerhedsmæssige udfordringer.

”Håndteringen af big data medfører store udfordringer med hensyn til at beslutte, hvilke teknologier der skal anvendes og specielt, hvordan de skal anvendes. Ciscos intelligente netværk og sikkerhedsløsninger er stærkt medvirkende til, at virksomheder kan håndtere big data, mens databaseplatforme kan hjælpe med at analysere store mængder ustrukturerede data,” fortsætter Henrik Stær.

Undersøgelsen viser, at der er flere grunde til, at de it-profesionelle oplever sikkerhedsbekymringer. Næsten en tredjedel (32 procent) vurderer, at it-medarbejderne ikke har den afgørende træning til at kunne håndtere big data. Dertil er der simpelthen for meget data (21 procent), for mange indgange til denne viden (20 procent) og et for lille budget (20 procent).

Om undersøgelsen

Cisco Connected World Report er gennemført på vegne af Cisco i august 2012 af det uafhængige analysebureau InsightExpress blandt 1.800 unge studerende og medarbejdere under 30 år. Undersøgelsen er suppleret med et studie blandt 1.800 it-ansvarlige, og den samlede mængde respondenter udgør 3.600 personer. Undersøgelsen indeholder tal fra USA, Canada, Mexico, Brasilien, Argentina, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Rusland, Polen, Tyrkiet, Sydafrika, Indien, Kina, Japan, Sydkorea og Australien. Cisco vurderer, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere