Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Acers nye TravelMate-serie er designet til at give den fleksibilitet og sikkerhed, som kræves i professionelle miljøer. Den kombinerer forbedret sikkerhed med ydeevne, gode grafiske egenskaber, brugervenlighed og forbedret batterilevetid.
Computerne i P6-serien har flere niveauer af sikkerhedsløsninger med funktioner til genskabelse af data for at beskytte virksomhedernes investeringer og give en lavere tco (total cost of ownership). Samtidig har den en ydeevne og kan uden problemer køre intensive og krævende programmer, som giver højere roi (return on investment).
For at kunne sikre den ydeevne, som kræves af virksomheder, benytter TravelMate P6-serien tredjegenerations Intel Core-processorer med Intel vPro og AMT 8.0-teknologi til styring af soft- og hardware i organisationen samt mulighed for at gendanne hele systemet på afstand og beskytte virksomheden mod skadelige programmer.
Virksomheder er i stigende grad afhængige af forskellige grafik- og multimedieløsninger. For at kunne vise skarpe og detaljerede billeder med naturtro farvegengivelse er computerne udstyret med Intel HD Graphics 4000, som blandt andet muliggør visning af hd-video og redigering i realtid.
Bærbare pc’er er mere udsatte end stationære, når det det handler om ulovlig dataindtrængen og fysisk tyveri. Derfor er sikkerhed et vigtigt emne for virksomheder, da deres computere ofte indeholder værdifulde og til tider uerstattelige virksomhedsoplysninger. Computerne i TravelMate-serien leveres med Acer ProShield, en suite af sikkerhedsværktøjer i en samlet brugergrænseflade, som effektivt beskytter computeren hele vejen fra bios-niveau op til brugergrænsefladen.
Programmet har pre-boot autentificering med bios/hdd-adgangskode, alternativt Windows-login med fingeraftrykslæser og tpm-password for databeskyttelse. Følsomme filer er krypterede og gemmes i Personal Secure Drive (PSD). Værktøjet File Shredder giver brugeren mulighed for permanent at fjerne uønskede filer eller mapper fra computeren. Acer ProShield omfatter også en automatiseret løsning til aktiv styring af it-løsninger på afstand.
Med Acer BioProtection Fingerprint sikres en første beskyttelse mod uønsket indtrængen, og sammen med Trusted Platform Module (TPM) garanteres integriteten i klientplatformen. Acer Backup Manager sikrer, at vigtige filer ikke forsvinder i tilfælde af computernedbrud, og Acer eRecovery Management sørger for restaurering af filerne. TravelMate P6-serien er udstyret med en hardwarebaseret sikkerhedsmekanisme for at beskytte computeren selv i tilfælde af tyveri, og med Absolute Data Protection (ADP) kan brugeren spore sin computer. Med kombinationen af disse værktøjer kan brugeren slette sine data på afstand og få en geografisk lokalisering af enheden.
For en forbedret fleksibilitet og mobilitet kan den nye TravelMate tilsluttes Acers ProDock dockingstation, som er udstyret med avancerede i/o-porte i form af usb 3.0/2.0, dvi, vga og hdmi. Acer ProDock har et kompakt og ergonomisk design, som passer ind overalt.
Computere i TravelMate P6-serien tåler intens brug og er godt beskyttet mod slitage. Det fjedrende chassis i magnesium/aluminium fordeler effektivt eksternt tryk, og hængslerne er metallegerede for maksimal styrke. TravelMate P6-serien giver et professionelt og tidløst indtryk og fås i størrelserne 13,3", 14" og 15,6".