Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her

Tagget med: 

koobface, malware, botnet, kaspersky

Koobface-ormen truer igen

På blot 48 timer har den gamle kending, som hærger de sociale netværk, fordoblet sine Command and Control-servere

Af Rasmus Elm Rasmussen

Nu skal du igen være ekstra varsom overfor Facebook-mails fra dine venner, som opfordrer til at klikke ind på en YouTube-video. Koobface-ormen har nemlig gjort gevaldigt comeback og har over de seneste 48 timer forøget sit netværk af Command and Control-servere til det dobbelte.

Ormen trænger ind på din computer gennem de falske links. Når brugeren tror han skal se en YouTube-video, får han i stedet en meddelelse om, at Flash-afspilleren skal opdateres. Accepterer man dette, installeres et lille program, som kan åbne computeren for hackere, uden at brugeren aner uråd.

På den måde kan cyberkriminelle bruge computeren til at inficere andre, lade den indgå i et botnet, gå på jagt efter adgangskoder eller prøve at få adgang til brugerens netbank.

Sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab råder til, at man følger disse retningslinjer for at undgå angreb:

- Vær varsom med at åbne links i mistænkelige emails, selv hvis afsenderen er en Facebook-ven.

- Brug enten Internet Explorer 7 i beskyttet tilstand eller Firefox med NoScript installeret, når du surfer på nettet.

- Afgiv så få personlige oplysninger som muligt og aldrig din adresse, dit telefonnummer eller andre følsomme detaljer.

- Hold din antivirus-software opdateret for at hindre nye versioner af malware i at angribe din computer.

Ingen kommentarer fundet.
Log ind for at deltage i debatten.

Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
Sponsor
Køb harddisk og grafikkort til din PC her!
Sponsor
Sammenlign Windows 7 og Playstation 3 priser
Sponsor
Brug for nyt Webhotel eller VPS?