Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Canon PowerShot S100

Kompetent kompaktkvalitet fra Canon

Canon PowerShot S100 er den hidtil mest avancerede model i PowerShot S-serien og rummer blandt andet den helt nye DIGIC 5 processor, som byder på endnu bedre billedkvalitet og endnu bedre ydeevne

Af Rasmus Elm Rasmussen

På trods af den kompakte størrelse er Canon PowerShot S100 proppet med teknologi. Blandt andet kan nævnes Canons forbedrede HS System, der optimerer samspillet mellem den højfølsomme CMOS sensor med en opløsning på 12,1 megapixel og DIGIC 5 processoren, der på sigt vil afløse den efterhånden navnkundige DIGIC 4 processor på tværs af Canons sortiment.

DIGIG 5 er op til 75 procent mere effektiv end DIGIC 4 processoren og arbejder seks gange hurtigere. Desuden analyserer den fire gange så megen billedinformation, hvilket betyder mere detaljeret billedgengivelse, som kommer til sin ret, med et nye high-performance objektiv, hvis konstruktion og glaskvalitet bygger på teknologien fra Canons hæderkronede EF-objektiver.

PowerShot S100 byder også på en række andre forbedringer, som eksempelvis et nyt, lysstærkt f/2.0 ultravidvinkel objektiv med en brændvidde på 24 mm. og 5x optisk zoom. Der er også en ny Intelligent Image Stabilizer, som sikrer knivskarpe optagelser og så er der mulighed for at optage video i fuld HD og geotagge dine billeder med den integrerede GPS-funktion.

Brugeren kan vælge selv at have kontrol med alle indstillinger, og som noget unikt i et kamera i den klasse er der support for RAW, hvilket betyder, at man kan benytte Canons Digital Photo Professional software - ganske som det kendes fra EOS systemkameraerne i HDSLR-klassen.

Alt sammen leveres i et tyndt hus på blot 26,7 mm, som fås i sort og titanium sølv. Til at vise dine billeder er PowerShot S100 forsynet med en ridsefast 3.0” PureColor II G LCD-skærm med en opløsning på 461.000 pixels. Ønsker man at se sine billeder på husets fladskærm, er kameraets HDMI-port kompatibel med HDMI-CEC standarden, så fladskærmens fjernbetjening kan benyttes til at navigere rundt mellem billederne.

I øvrigt kan nævnes, at Canon har forbedret ergonomien og designet kamerahuset, så grebet om det er optimeret og fra ekstraudstyrssiden kan nævnes, at det kan benyttes sammen med en ekstern flash (HF-DC2) som supplement til den indbyggede. Desuden kan som tilbehør fås et undervandshus (WP-DC43), der er vandtæt ned til 40 meters dybde.

Den vejledende pris er 3.799 kroner.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by